Svar: Søvnforvirring
Kære Heidi
Tak for dit brev. Dejligt at høre at I trives så godt og det lyder som om at lillebror er igang med en rigtig god udvikling.
Når man anbefaler at små børn på din drengs alder ikke sover 3 lure dagligt, så er det fordi at søvn der ligger efter kl. 16, naturligt ofte vil "æde" af nattesøvnen. Det betyder at barnet endten vil være svær at få i seng, at barnet får en længere opvågning midt om natten eller at barnet vågner meget tidligt om morgenen ...
Hos jer lyder det faktisk som om at Carl har brug for de tre lure. Netop fordi han vågner tidligt og sover tidligt dagen igennem og samtidig er så aktiv som han er, så kan han ikke klare sig igennem eftermiddagen uden at få en powernap. Det lyder dog ikke som om at det lige nu påvirker hans nattesøvn særlig meget. Han bliver lagt til at sove om aftenen uden større problemer, han sover godt hele natten igennem, endda uden at få mælk og vågner så frisk om morgenen, klar til at spise grød ... Og det der fungerer skal man som udgangspunkt ikke ændre på - heller ikke selvom mor har læst at når man er 11 måneder, så skal man kunne nøjes med to lure dagligt :)
Jeg har lidt en formodning om at Carls rytme vil ændre sig stille og roligt. Måske sker der noget i løbet af sommerferien, når I er hjemme alle fire og ikke skal af sted hver dag - ja så sover han måske pludselig lidt senere hele dagen igennem og kan så nøjes med sine to lure og tingene har ændret sig, til han skal starte pasning i august ... Det kan sagtens være tilfældet.
Det lyder derfor for mig som om at Carl lige nu skal ...
... have lov til at have sine lure og måske vil det netop gøre, at han heller ikke vælter helt så meget rundt, hvis han får lov til at sove ... Jo mere udhvilet, jo mere overskud og jo bedre balance og koncentration har han naturligt også :)
Du kan naturligvis godt forsøge om du kan få ham til at sove længere om morgenen ved at indføre den sene aftenflaske igen. Det kan faktisk nogle gange hjælpe, at det netop er den flaske, som er den sidste der forsvinder. Så han i stedet for at få flaske i løbet af dagen og inden putning, får flaske sen aften. Når den spises mere eller mindre i søvne, er han ikke bevidst om at han får den på samme måde, hans mælkeindtag sikres og samtidig mættes han lidt mere og sover derfor måske lidt længere om morgenen - så dagen starter senere og lurene flyttes og han kan nøjes med de to lure du ønsker dig ...
Men igen - du skal jo overveje, hvor meget du ændrer, for du har jo allerede fjernes hans flasker, som jeg læser dit brev så får han kun flaske kl. 19 ... og det er jo sådan set fint med den alder han har. Det er rigtigt at han bør få 400ml til han er et år - men det er han jo også snart og ud over den ene flaske han får om aftenen, kan han jo få mme i grød om morgenen.
Du kan også give ham en godnatgrød for at mætte ham lidt mere som en del af putteritualet og se om det kan hjælpe på hans morgenvækning - jeg tvivler dog, da han jo sover ret godt og sover langt igennem ...
Så måske skal du sige til dig selv at tiden arbejder lidt for jer lige nu :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Efterveer
Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.
Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...
Barselsbesøg
I nogle kommuner tilbyder sundhedsplejersken at komme på besøg meget hurtigt efter fødslen. Dette sker hvis fødslen f.eks. er foregået hjemme, eller hvis moderen er gået meget hurtigt hjem efter fødslen.
Også jordemødre tilbyder nogle gange barselsbesøg i hjemmet, hvis kvinden er udskrevet inden for 48 timer efter fødslen eller hvis der er tale om en hjemmefødsel. Man taler normalt om et barselsbesøg når sundhedsplejerske eller jordemoder kommer på besøg i hjemmet 3-5 dage efter...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg er meget imponeret over din indsats og dit engagement på netsundhedsplejerske.dk. Du formår at være omsorgsfuld og nærværende på skrift og du er utrolig tålmodig i dine svar til alle slags bekymrede mødre. Du udviser stor viden, erfaring og faglighed samtidig med, du respekterer den enkelte familie og moderens unikke viden om eget barn.
Dine fremragende svar bærer tydeligt præg af dit anerkendende børnesyn med fokus på det lille, kompetente barn. Jeg har haft stor glæde af dine mange svar. Tak for hjælpen!
Venlig Hilsen Mira
P.S. Tak for bogen "Du bliver en skøn mor". Jeg føler mig som en skøn mor når jeg læser i den...!

