Annonce

Annonce

Svar: Gråd/skrig ved aftenputning


31. maj 2011

Kategori:
Alder:
11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Anja

Din datter er stadig så lille at hun ikke ved, hvor du går hen når du går. Hun kan ikke forholde sig til at du er i stuen og hun er på sit værelse og hun aner ikke om du kommer ind igen om 3 minutter eller om 3 timer. Når du går fra hende, så føler hun sig forladt og alene.

Signe ved heller ikke at du har læst, at hun skal lære at falde i søvn selv .. Hun ved ikke at du har en plan om, at hun nu skal falde i søvn uden at få flaske. Signe har kun et behov for at føle sig tryg, når hun skal sove og her har hun brug for flasken ...

Hvorfor er det så vigtigt for dig, at Signe kan falde i søvn uden sin flaske? Der er jo ikke problemer i at hun får den - der er jo ikke tale om at hun vågner hver time natten igennem og er afhængig af sin flaske for at kunne sove videre om natten. Hun får sin flaske og falder i søvn og sover derefter fint...

Hun har som du skriver brug for 2 flasker eller 400ml mme til hun er et år. Lige nu får hun 3 flasker, men for mig at se er det vel et spørgsmål om at få trappet den ene flaske ud, så hun får mindre og mindre og tilsidst helt kan undvære den og de to flasker der bibeholdes er så flasken inden putning om aftenen og flasken sen aften.

Hvad ville der ske, hvis du blev siddende hos hende om aftenen. Sad der, kærtegnede hende, sang lidt for hende, tale lidt med hende, fortalte hende en historie, så hun kunne ligge og lytte til din stemme, mærke at du er ...


Annonce

... der osv. og dermed falde til ro på en tryg måde? Et sådan ritual er rigtig godt nu, men også for tiden frem over, for når hun bliver 1 år og flaskerne skal skæres ned til en og stille og roligt helt trappes ud, så er det netop vigtigt at have et ritual, som kan sættes i stedet. Og her vil det være oplagt at f.eks. en godnathistorie og en sang erstatter flasken på sigt, ligesom hun også kan få introduceret en godnatbamse eller putteklud, som substitut for dig.

Men lige nu har hun brug for at du sidder der og det synes jeg du skal gøre. Når børn klynger sig, er helt ulykkelige og gør alt hvad de kan for at forhindre mor i at gå, så er det et udtryk for smerte og det handler ikke om at de vil bestemme og have deres vilje eller på nogen måde er beregnende. Børn der klynger sig til voksne for at kunne falde i søvn, er inde i en periode, hvor de har behov for dette og kun ved at give dem den kontakt de beder om, får man dem til at slappe af og det giver på sigt langt bedre sovevaner end hvis man går.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det vil være rigtig godt, hvis I kan holde fast i at lillepigen skal sove i sin seng. At hun stadig skal være tryg ved at falde i søvn i sin seng og forbinde sin seng, med stedet, hvor hun skal sove. Det er hun vant til og normalt tryg ved. Men det er vigtigt at anerkende, at hun lige nu har ekstra meget behov for at vide at du er der for hende :)

Håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Fødder

På grund af den trange plads i livmoderen, bliver mange børn født med indaddrejede fødder. Det kan være den ene fod eller begge. Små børn fødes også let hjulbenede. Det har ofte ingen betydning, og det retter sig efterhånden, som barnet bliver ældre. Nogle børn bliver født med klumpfod, også kaldet varusfod eller talipes equinovarus. Dette kræver speciel behandling.

Den sunde babyfod er bred og med en smal hæl. Barnet kan let sprede sine tæer. Alle børn er platfodet indtil...

Læs mere i Babylex

Sove inde

Når barnet sover inde, så er det sikreste at sove i egen seng, men i samme rum som forældrene - i hvert fald, når der er tale om et spædbarn. Det nedsætter risikoen for vuggedød.

Vælger du at sove sammen med dit barn, skal dit barn have ligeså meget plads, som hvis det sov i egen seng. Det skal have sin egen dyne og skal sove på en fast madras uden løse lagner, tæpper eller lignende.

Temperaturen skal være mellem 18-20 grader og barnet skal iklædes tøj, der passer...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit hurtige svar - jeg ser altid tingene fra en anden vinkel når jeg læser dine svar - en vinkel som man ikke altid selv kan se tingene fra, når det er kørt lidt i hårdknude.

Glæder mig altid til at høre fra dig

Mange hilsner
Lillepigens mor


Annonce