Annonce

Annonce

Svar: Natteroderi - måske vi forstyrrer hans søvn?


1. juni 2011

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Glade (men lidt trætte) mor

Tak for dit brev, og dejligt at høre, at du har kunne bruge min bog om børn og søvn :)

For at din dreng kan undvære mælk midt nat, så er det nødvendigt at han om dagen får både mad og mælk nok. Det betyder at han skal have mange små måltider dagen igennem, at han stadig skal ammes ca 6 gange i døgnet og at han derudover også skal drikke vand af kop.

En plan for dagen til et barn på 6 måneder ser således ud:

Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover lidt videre i mors seng.

Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: Frugtmos (jerntilskud), frisk blød frugt i hånden at sutte på, vand af kop.

Ammes og puttes til formiddagslur

Frokost 11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk og suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, som han kan gumle på, vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur

Eftermiddag 15.30-16: Tilbydes lidt frugtmos, frisk frugt i hånden at gumle på selv, vand af kop og ammes også ofte her.

Powernappen begynder måske at kunne blive sprunget over

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på selv, vand af kop.

Ammes og puttes til natten ca 19.30-20. Tidspunktet afhænger af hvorvidt han har sovet 2 eller 3 lure dagligt og hvor sent han sover.

Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt og sover herefter uden mælk til næste morgen tidlig.

Som du kan se er det altså nødvendigt med meget mere mad, grovere grødtyper, mere grøntsagsmos, begynde med kød og fisk, give mad i hånden osv. for at sikre din dreng mad nok om dagen og det er også nødvendigt med amning 6 gange i døgnet, for at han er sikret mælk nok og derudover så også vand af kop, så han ikke er tørstig.

Hvis I følger denne plan og han spiser og drikker som beskrevet ovenfor, så har han ernæringsmæssigt ikke behov for mælk midt om natten - eller sagt på en anden måde, så kan han klare sig uden mælk i 5-6 timer. Det er altså en forudsætning for at I kan arbejde på det projekt, have de forventninger :)

Det vil også være sådan at jeres dreng naturligt vil kunne ligge uroligt, være lidt ...


Annonce

... klynkende, søgende og måske også smaske osv. i søvne. Det er ikke ensbetydende med at han så skal have bryst - det kan og vil ofte hænge sammen med at han har brug for hjælp til at skifte stilling og at han drømmer meget - og ja, her kan far nogle gange være en rigtig god støtte, fordi han ikke lugter af mælk, men kan give samme beroligende kærtegn, og nærhed og dermed ro som mor.

Og ja - han kan også nogle gange give lidt vand, hvis det er et spørgsmål om at jeres dreng skal have lidt at drikke og så derefter hjælpes med at sove videre. Det kan være rigtig fint at far tilbyder vand i en periode, men på sigt skal jeres dreng jo lære at sove uden at få noget i de 5-6 sammenhængende timer :)

Nogle gange er det nok at far går ind, putter jeres dreng, beroliger, giver lidt vand osv. og på den måde får ham videre i søvnen. Andre gange er det nødvendigt at far tager ham over i sengen (mor kan evt. sove i andet rum et par dage) og giver jeres dreng nærhed og tryghed, som hvis mor ammede - putter med ham osv. og lader ham få omsorg og fysisk kontakt, men af gode grunde ikke mælk. Og når han så har lært at sove uden mælken, så hjælpe ham videre i egen seng igen.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Nogle gange er det bedre at det er mor der tager ham om natten, putter med ham, giver ham nærheden, duften af mor osv. som han kender og er tryg ved, men bibeholder en stram t-shirt eller lignende på, så drengen ikke selv kan finde brystet om natten.

Hvis I er glade for tanken om en flaske og tænker at det på sigt vil være rigtig godt, hvis jeres dreng tager flaske og derfor kan passes af andre, så vil det være rigtig godt at introducere den nu og den kan sagtens give som en aften eller sen aftenflaske.

I kan give modermælkserstatning eller vælling som I nu har lyst til at forsøge. Modermælkserstatning vil ofte mætte mere end modermælk, vælling mætter også ofte mere. Så det at give en flaske med andet end modermælk kan godt have en effekt i forhold til, hvornår han så melder sig og er sulten/tørstig igen - men nogen garantier er der ikke - og det er ikke noget han skal have, det er noget I kan forsøge :)

Jeg håber I hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Amning

Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.

Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...

Læs mere i Babylex

Madras til barneseng

Der findes mange slags madrasser på markedet, og når du skal vælge en madras til dit barns seng, så vil anbefalingen ofte være, at du vælger en skummadras, en latexmadras eller alternativt en madras i et naturmateriale. Vælger du en skummadras (polyurethanskum), skal den være mindst 5 cm tyk og helst med betræk, der kan tages af og vaskes.

Det anbefales, at dit barn ligger på et fast underlag, fordi det giver barnet mulighed for at bruge og udvikle sine muskler. Samtidig sikrer...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg har købt din bog om børn og mad, og igen må jeg virkelig rose din måde at skrive på, det er alletiders bog :-) Jeg har 3 af dine bøger og jeg er vild med dem :-)

Tak fra mor til dreng på 4 måneder.


Annonce