Svar: Falde til ro om aftenen
Kære Rikke
Jeg synes I skal indføre et aftenbad, hvor jeres datter starter med at blive vasket, og derefter bliver frotteret godt i håndklædet. I kan også smøre hende lidt ind i lidt creme og hvis hun ikke har lyst til det, så lav et ritual, hvor I masserer hendes fødder lidt. Det er vigtigt med kropslig kontakt og det vil hjælpe hende med at komme lidt ned i gear. Det vil være hyggeligt og noget hun kan se frem til, i stedet for at se fjernsyn :)
Det vil være rigtig godt at give hende lidt mælk og en banan inden hun skal sove, så hun har fået lidt i maven. Samtidig er der tryptofan i banan, som virker positivt på søvnen.
Når hun har fået ble og nattøj på og ligger i sin seng, så kan I som sagt massere hendes fødder lidt. Derudover vil det være rigtig godt at sige godnat til kroppen, godnat til ørerne, ...
... øjnene, håret, maven, armene, benene osv. så I berører hende og hun får jeres nærhed og fulde opmærksomhed - og så skal I naturligvis som nu læse godnathistorie, holde lidt i hånd og så gå ud og naturligvis gå frem og tilbage, som hun nu har behov for, for trygt og roligt at kunne falde i søvn.
Det er helt naturligt at hun skal bruge en ½ time på at falde i søvn om aftenen. De fleste har en indslumringsperiode på ½ times tid, det er de færreste som bare kan lægge hovedet på puden og så falde i søvn. Vi voksne læser, nogle ser fjernsyn, andre gætter kryds og tværs - det er helt normalt.
Giv hende et bad omkring kl 19, når I er færdige med at spise aftensmad, giv hende lidt banan og mælk derefter, put hende i seng mellem 19.30-20, hvor I masserer fødder og læser godnathistorie som nu.
Fortsat held og lykke med hende :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Forkælelse - forkælede børn
Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.
Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.
Små børn kan ikke...
Feber
Børns temperatur kan stige pludseligt. Dette skyldes, at deres evne til at kunne regulere temperatur ikke er fuldt udviklet. Den normale temperatur ligger mellem 36,5 og 37,5 grader celsius. Det er normalt, at temperaturen er ½ grad højere om aftenen end om morgenen.
Når temperaturen stiger, og der er tale om feber, vil barnet fryse, være koldt og blegt. Når feberen har fundet sit leje, bliver barnet derimod varmt og får blussende røde kinder. Et barn der har feber, skal have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

