Svar: Mælk om natten? - 6 mdr.
Kære Ann
I takt med at børn begynder at få mere og mere fast føde om dagen, så vil de ofte skulle have et mælkemåltid sen aften eller i løbet af natten. Deres behov for mælk/væske er stadig meget stort, for din datter vedkommende, vil hun sandsynligvis have brug for mellem 800-1000ml mælk i døgnet og hvis dette skal sikres uden at få mælk sen aften eller i løbet af natten, så bliver det svært for hende at indtage både mad og mælk nok i løbet af dagen ...
Når jeg anbefaler at give mælk sen aften, så er det fordi man derved ofte kan få barnet fyldt så godt op, at man slipper for at blive vækket for at skulle amme om natten. De fleste børn vil kunne spise mere eller mindre i søvne og jeg synes det er værd at forsøge at tage hende op, lægge hende til og få hende fyldt godt op - mod så at kunne sove uden afbrydelser til næste morgen tidlig, hvor hun så skal ammes igen. Nogle gange vil barnet ikke spise sen aften og andre gange, forstyrrer det for meget, og så vil barnet naturligt melde sig selv, ofte kl. 01-03 og her må man så lægge til og sikre barnets behov.
Det er altså naturligt at din datter søger brystet kl. 03, hvis hun ikke har fået mælk siden kl. 20 og det er et reelt behov at få mælk der. Men du kan forsøge at give hende mælk i søvne sen aften og så håbe på at du derefter kan sove til næste morgen tidlig uden at blive vækket ... :)
Varmen kan sagtens spille ind på hendes lyst til mad og det er naturligt ...
... at hun, når det er meget varmt, hellere vil drikke end hun vil spise. Det er her vigtigt at du ikke presser hende unødigt og det er helt okay, at hun til nogle måltider kun spiser et par skefulde og til andre måltider så spiser større mængder. Det er netop derfor det er vigtigt at servere små hyppige måltider for hende, så når hun ikke spiser så meget til det ene, så går der ikke så lang tid, så er hun klar til at spise igen og på den måde bliver hun dækket tilstrækkeligt ind.
Temprakon laver madrasser og dyner der er temperatur regulerende og som din datter måske vil have glæde af. Det er et dansk firma, se temprakon.dk. Om de også laver en madras der passer til barnevogn, tør jeg desværre ikke sige :)
Med hensyn til mad i hånden, så er æble ikke så godt, fordi det knækker meget let. I stedet kan du prøve med en appelsinbåd, hvor hun kan sidde og sutte saften ud af. Hvis hun har lyst til at bruge sine gummer og gerne vil bide, så lav også ristede rugbrødsbjælker til hende - se på web-tv/babykøkkenet her på siden, hvordan du laver dem.
Hun skal naturligvis være under opsyn, når du giver hende noget at sidde med og gumle på. Du kan også gøre det, at du holder det og lader hende sutte imens, eller at du giver hende små bløde bidder ind i munden, som hun kan sutte på men som stadig er så små, at hun ikke får dem galt i halsen :) Det er god træning for hende og øvelse gør mester :)
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fedt
Små børn har brug for fedt i maden. Det anbefales at tilsætte en tsk fedtstof i hver portion hjemmelavet mad. Det er udmærket at skifte imellem de forskellige typer fedtstof som olie, smør og plantemargarine.
Efter 1 års alderen kan barnet fortsat have behov for at få lidt ekstra fedtstof. Det er især i familier, hvor man spiser meget magert og gerne vil at barnet skal have sunde spisevaner fra starten.
I mager mad er der mange grøntsager, frugt og brød og kun lidt...
Forstoppelse
Hvis dit barns afføring er hård og knoldet, så har dit barn forstoppelse. Ofte vil barnet også have ondt i maven og være grædende. Børn der tilbydes modermælkserstatning får hyppigere forstoppelse, end børn der ammes. Men børn der ammes kan også godt få problemer med forstoppelse.
Får dit barn modermælkserstatning, skal du være opmærksom på, at blandingsforholdet er korrekt. Du kan også prøve at skifte till en anden type erstatning - der findes erstatninger, som er udviklet til...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
For gud ved hvilken gang er jeg på din hjemmeside for lige at tjekke, hvordan det nu er med forkølelse og graviditet. Jeg har brugt siden så mange gange. Og hver gang har jeg fået højt kvalificerede og superpraktiske og tryghedskabende svar. Det vil jeg bare lige sige tak for.
Mvh Birgitte

