Brev:
Klatreaben
Kære Helen
Jeg har med stor fornøjelse læst brevkassen og nu er tiden så kommet til mit egne spørgsmål.
Vi har en rask lige gut på 14 måneder. Han er "Mr Average" i vægt og højde og har altid ligget lige på 50% linjen lige siden fødslen.
Der hvor han falder lidt undenfor er hans motoriske færdigheder. Samuel er bomstærk, næsten kun muskler, kan hive sig op i armene alene, kan klatre op af og ud af det meste, inklusive kravlegårde og vindueskarmen. Han kravlede da han blev 6 måneder og var enormt hurtig. Pædagogen i vuggestuen, hvor vi også havde vores ældste og som vi er meget glade for og helt trygge ved, siger hun aldrig har set noget ligende i hendes 19 år. Vi har løbende et væddemål (for sjov) hos hvem han får flest blå mærker. Han er altid glad, velovervejet, rolig og hverken overmodig eller manisk, bare meget opsat på at komme i højden og bliver ved til han når det.
Mit spørgsmål går på hvor meget han skal støttes i det her. Sikkerhed er det vigtigste - men jeg mener ikke (modsat min mand) at han skal holdes hysterisk væk fra vinduet eller stolen eller rutschebanen og råbes af, men snarere lære at omgås dem ...
... med forsigtighed og respekt. Han synes det er sjovt at hænge i hegnet til legepladsen og kan komme over toppen selv med lidt hjælp, men man skal jo heller ikke lære ham at blive udbryderkonge.
Jeg vil så gerne have at han bevarer glæden ved det fysiske, da ingen af os på nogen måde er det, og han har allerede plads i den skovbørnehave, hans storesøster har haft meget glæde af, så han får afløb for det et sted. Vi skal jo ikke hæmme ham. Han minder mere end noget andet om den Libero reklame med barnet på bjerget, der også kører på din side!
En anden udfording er at ingen bedsteforældre vil have ansvaret for ham mere end en gåtur med klapvognen, så udover vuggestuen og os har vi ikke de store pasningsmuligheder.
Jeg har svært ved at se om det er os, der skaber problemet ved at fortælle om de ting han finder på og vi bare skal lade være, men på den anden side skal man jo ikke være i selskab med ham ret længe for at finde ud af det.
Vi sætte gerne grænser og vores børn skal opføre sig ordentligt, især i selskab med andre, men lige præcis på dette område er jeg nervøs for at påvirke Samuel negativt.
På forhånd tak
Louise
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fødder
På grund af den trange plads i livmoderen, bliver mange børn født med indaddrejede fødder. Det kan være den ene fod eller begge. Små børn fødes også let hjulbenede. Det har ofte ingen betydning, og det retter sig efterhånden, som barnet bliver ældre. Nogle børn bliver født med klumpfod, også kaldet varusfod eller talipes equinovarus. Dette kræver speciel behandling.
Den sunde babyfod er bred og med en smal hæl. Barnet kan let sprede sine tæer. Alle børn er platfodet indtil...
Klumpfod
Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.
Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.
Drenge fødes hyppigere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.