Brev:

Bange for jævnaldrende

---

Kære Helen.

Tak for dit sidste svar til os. Vi har nu fået styr på amningerne, så jeg ikke længere ammer om natten, og vores pige på nu godt 10 mdr. ammes over middag, aften og sen aften, og det fungerer fint. Næste skridt er at skære amningen om dagen væk i god tid, inden hun starter vuggestue i august, men som du skrev, er en ekstra amning måske ok i betragtning af hendes mælkeallergi.

Der er i mellemtiden opstået nye bekymringer for vores datter. Hun har i den seneste tid (måske i et par mdr.) reageret voldsomt i mødet med andre børn på hendes alder. Det sker primært, når de kommer kravlende imod hende, rækker ud efter hende eller siger lyde. Dog kan vi ikke altid se, at de andre børn direkte gør noget, der forskrækker hende, men hun bryder pludselig i gråd og kan være næsten utrøstelig.

I et svar til en anden mor til et lidt ældre barn skriver du, at angst for små børn kan hænge sammen med manglende forståelse for deres måde at kommunikere, og at det ikke er usædvanligt. Vi har dog ikke kunnet læse os til, hvordan man som forældre bedst støtter sit barn i mødet med andre små børn, hvis det er bange for dem.

Vi er især bekymrede fordi vores pige snart skal i vuggestue, og her vil hun naturligt ikke have mulighed for kun at betragte andre små børn på afstand (på afstand kan hun nemlig godt være nysgerrig og betragte dem uden frygt).
Kan vi hjælpe hende til at blive mere tryg, når små børn nærmer sig hende? Vi er i tvivl, om vi skal opsøge jævnaldrende børn for at hun gradvist kan ...

---

---

... vænne sig til dem, eller om vi tværtimod skal undgå kontakten, som tydeligvis er meget svær for hende lige nu.

For nylig var vi på legepladsen med en bekendt og hendes barn, som er på alder med vores datter. Vi måtte gå hjem, fordi vores pige igen og igen brød sammen bare ved synet af det andet barn, selvom vi prøvede at sætte ord på, at "pigen vil bare sige hej" og ved at signalere med smil, at alt er okay. Heller ikke selvom vi tog hende op og gik væk fra situationen og lod hende betragte den anden pige på afstand, kunne vi gøre hende helt tryg. Hun virkede hele tiden på vagt, som om hun ikke rigtig kunne ryste det af sig.

Hvad skal vi gøre? Hvordan skaber vi en god start for hende i vuggestuen, hvor vi i forvejen har lidt (okay meget) ondt i maven over at skulle aflevere hende, da vi er smerteligt bevidste om, at hun ikke er stor nok til at ane, hvor vi er og om/hvornår vi kommer tilbage.

På alle andre områder trives hun og er alderssvarende i udvikling, og hun virker tryg i øvrigt.

Lidt bonusinfo:
Vores datter har ikke altid været bange for andre små børn, men tværtimod været meget interesseret i dem, da hun var omkring 6 mdr.
Vi går til babysvømning, og hverken i omklædningsrummet eller i vandet, hvor hun kommer i nærkontakt med andre små, bliver hun bange.
Hun er ikke bange for lidt større børn eller voksne. Her virker hun meget socialt anlagt og smilende.

I håb om nogle nye vinkler og måske et par beroligende ord i forhold til vuggestuestart fra

Førstegangsforældrene

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---