Svar: Bange for jævnaldrende
Kære førstegangsforældre
Tak for jeres brev og fine beskrivelse, både af jeres datter og den naturlige uro I føler, især nu hvor jeres datter skal begynde i vuggestue - det er en stor ny verden, både for hende og for jer :)
Det er som I har læst helt naturligt at børn i perioder, kan være meget bange og trække sig fra andre børn. Det sker ofte, når barnet ikke forstår, hvad de andre børn vil og ikke kan aflæse deres signaler. Og det er helt naturligt for børn i jeres datters alder, der jo netop er igang med separationsfasen, det vil sige igang med at øve sig i at adskille sig fra jer. Hun gør det ved at kravle, rejse sig ved tingene og bevæge sig fysisk mere og mere væk fra jer - men hun er i en sepations-gentilnærmelses-fase, hvor hun på den ene side skubber jer væk ,fordi hun vil selv. Og på den anden side, søger jer, klynger sig og helst vil sidde på arm, fordi det er mest trygt at opleve verden derfra. Jeres favn er hendes mest trygge base :)
Det er naturligt lettere for jeres datter at være sammen med jer eller andre voksne, ligesom det er lettere at være sammen med større børn end med jævnaldrene børn. Dette fordi større børn og voksne naturligt ved hvordan de skal nærme sig hende og har forståelse for at hendes privat-sfære ikke skal overskrides. Det har børn på hendes egen alder ikke, de kravler hen, tager fat for at komme op osv. og de skelner ikke mellem om det er tøj, hår, arme eller stolen ved siden af de tager fat i ... på den måde kan de virke grænseoverskridende på jeres datter.
Det gælder ofte også de lyde de laver, måden de kan råbe på osv. det kan forskrække hende og gøre at hun helst vil være på afstand og ikke tæt på dem.
Det bedste I kan gøre er at have hende på skødet og observere andre lidt på afstand, så hun gøres rolig. Netop ved at I fortæller beroligende, hvad der sker, hvem det er osv. og så hun mærker at I er helt rolige og trygge ved situationen. Hvis I bliver påvirket, virker urolige, så vil det ...
... naturligt forstærke hendes uro. Så jo mere rolige I kan være, jo mere rolige vil jeres datter også være - hun bruger jer som et spejl.
Så det bedste I kan gøre er altså at lade hende møde andre børn, men netop møde børnene sammen med hende og berolige og betrygge. Lade hende observere på afstand, siddende på jeres skød og så hele tiden mærke efter, hvornår hun er klar til at komme ned på gulvet og være mere i nærheden af dem. I kan sætte jer på gulvet sammen med hende, holde om hende så hun mærker jeres fysiske kontakt og nærhed, og tage imod de andre børn som kravler hen mod jer, snakke med dem, vise dem lidt legetøj osv. så hu ser jer tage imod dem roligt - samtidig med at I naturligvis skal prøve at vurdere, hvornår det bliver for meget og hvad hun kan acceptere.
Jeg synes ikke I bevidst skal opsøge en masse børn for at "træne" hende, hun får masser af træning, når hun starter i vuggestue og de ting I laver med hende allerede lyder meget fint (legeplads, babysvømning osv.).
En god start i vuggestuen skabes ved at I beder om en fast pædagog (en eller to) som tager imod jeres datter, når I afleverer. Det er vigtigt fordi det at blive afleveret i favnen på den anden, når I går, vil signalere "nu går mor og far og vi er helt trygge ved at xx tager sig af dig". Samtidig vil den, der tager imod jeres datter, netop kunne have hende på skødet og hjælpe hende med at observere og vænne sig til de andre børn - og jeres datter vil naturligt fornemme, at det er hende hun skal kravle hen til, når verden bliver lidt for usikker og hun har brug for trygheden og nærheden.
Jeres datter lyder til at være en sundt udviklet pige, som har en rigtig fin tilknytning til jer og som i de fleste sociale situationer er socialt anlagt og gerne vil være sammen med andre. At hun lige nu har det svært med børn på egen alder skyldes sandsynligvis alder og udvikling og der er tale om en periode :)
Det skal nok gå alt sammen! Knus herfra og rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Madras til barneseng
Der findes mange slags madrasser på markedet, og når du skal vælge en madras til dit barns seng, så vil anbefalingen ofte være, at du vælger en skummadras, en latexmadras eller alternativt en madras i et naturmateriale. Vælger du en skummadras (polyurethanskum), skal den være mindst 5 cm tyk og helst med betræk, der kan tages af og vaskes.
Det anbefales, at dit barn ligger på et fast underlag, fordi det giver barnet mulighed for at bruge og udvikle sine muskler. Samtidig sikrer...
Øl og amning
Før i tiden anbefalede man, at kvinder der lige havde født, og som gerne ville amme, drak en maltøl eller en mørk hvidtøl dagligt, fordi det kunne hjælpe med at sætte mælkeproduktionen op. Det var kun øl af denne type, som havde effekt, og effekten skulle skyldes maltindholdet. På barselsafdelingen kunne man derfor få en øl til frokost eller aftensmaden, hvis man havde brug for det.
Det anbefales dog ikke mere, at man forsøger at øge sin mælkeproduktion ved at drikke øl....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

