Svar: Urolig baby - 4 mdr.
Kære Line
Tillykke med lillesøster og velkommen tilbage :) Dejligt at høre fra dig igen.
Det lyder som om at din datter har meget let reagerende reflekser og svært ved at finde fysisk ro. Det lyder som om at jeres læge har været særlig opmærksom på dette og har set på jeres datter flere gange og siger at alt er helt normalt - og det er rigtig dejligt - men det lyder på mig som om at lillepigen måske har ekstra meget brug for hjælp til at finde fysisk ro og hjælp til at mærke sig selv.
Det vil være rigtig godt at I rører ved jeres datter, masserer hende med klem og lidt fast berøring - mere end kærtegn. Hun skal kunne mærke at I har fat i hende. I skal hjælpe hende med at bevæge sig, cykle med hendes ben, hjælpe hende med at trille omkring, dreje om sin egen akse, vende fra mave til ryg, lade hende trække sig selv op når I holder hende i armene - først til siddende stilling og derfra op at stå. Det lyder for mig som om at jeres datter har brug for at bruge sig selv motorisk rigtig meget og skal have hjælp til at fornemme sig selv og sin krop.
Jeg vil foreslå jer at I prøver at kontakte en ergoterapeut i privat regi, som ved noget om børn og sanseintegration og som kan hjælpe jer og give jer nogle øvelser I kan lave med jeres datter :)
Det lyder som en rigtig god idé at I nu er startet med lidt skemad og jeg synes I skal give hende det som en fast rytme, to gange dagligt. Meget små mængder, ikke mere end ½ dl to gange dagligt, men så ...
... hun får skemaden, når hun vågner og så får sin flaske inden hun skal sove igen. En fast plan for dagen kan hjælpe jer, så hun begynder at spise og drikke lidt mere igen :)
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 06: Flaske og sover videre
Formiddag 9-9.30: Flaske og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30: Tilbydes en lille smule grød, max ½ dl. vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur ca 12.30-13 - tidspunktet afhænger af hvor lang en formiddagslur hun tager
Eftermiddag 16: Flaske
Sover dagens 3. lur
Aften 18: Tilbydes lidt grød eller grøntsagsmos, max ½ dl. Vand af kop.
Flaske og puttes til natten 19.30 - tidspunktet varierer igen efter hvor langt og hvor sent den 3. lur ligger
Aften 23: Flaske
Midt nat 03: Flaske - de fleste børn har i denne alder fortsat behov for flaske midt nat.
Nogle børn vil i denne alder have en rytme, hvor de sover meget sent - måske først går i seng kl. 22 og det er helt okay. Så kan hun få flaske kl. 22, 01/02 og igen næste morgen tidlig kl. ca 06 - en sådan rytme er også helt fint.
Hendes aftenuro kan skyldes flere ting - men som udgangspunkt er det en god idé at arbejde på så fast en dagsrytme som muligt, fordi jo mere struktur, ro og regelmæssighed der er her, jo mere ro bliver der ofte også aften og nat. Jeg håber at planen her kan hjælpe lidt på vej og vise hvad I kan arbejde videre med lige nu :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Calcium
Calcium findes hovedsagligt i mælkeprodukter, herunder modermælk og modermælkserstatninger.
Calcium er vigtigt til opbygning af skelettet og er derfor af stor betydning for børn, der naturligt skal vokse meget. Hvis barnet ikke får calcium nok, vil der frigøres calcium fra skelettet for at opretholde koncentrationen af calcium i blodet.
Børn der ammes eller får flaske får dækket deres behov for calcium derigennem og det anbefales at børn får modermælk eller...
Lattergas ved fødsel
Lattergas er en blanding af ilt og kvælstofilte, som man indånder gennem en maske.
Lattergas bruges som smertestillende og er et tilbud til kvinder, der er i fødsel. Jordmoderen vejleder kvinden i, hvordan masken bruges - lattergas virker bedst, hvis du trækker vejret i masken, når du mærker, at der er en ve på vej, og så lægger masken fra dig igen, når veen klinger af.
Lattergas virker på den måde, at kvinden mærker smerten, men ikke lader sig gå på af den, og den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Det kan ikke siges for mange gange. Din bog om barnets søvn er helt fantastisk og hver gang jeg læser i den giver den mig ro i stedet for at stresse over at mit barn ikke nødvendigvis sover 16-20 timer i døgnet i en alder af 3 mdr, som man læser mange andre steder.
Hilsen mor til pige på 3 måneder

