Svar: Lang tid om at falde i søvn
Kære Louise
De fleste mennesker har brug for ½ times tid, for at kunne falde i søvn - det har børn og det har voksne og det er helt naturligt at jeres datter ikke kan falde til ro med det samme hun lægges i sin seng.
Vi voksne ser TV, læser i en bog, nogle gætter kryds og tværs og andre gør noget andet. De fleste af os har nogle ritualer, som vi bruger inden vi kan sove - og man kan sige at jeres datters ritual lige nu er, at tumle rundt i sin seng, pille ved sit tøj, tage bleen af, rejse sig lidt, kalde, få lidt vand osv. og når det så har stået på, så falder der ro over hende og hun falder i søvn.
De fleste børn vil i jeres datters alder sove 13 timer i døgnet. Du fortæller at hun ofte sover fra 19 til 06/07 altså 11-12 timer om natten og at hun så sover et par timer til middag, de dage, hvor hun er træt og kan falde i søvn. Det er helt okay, hvis hun nogle dage først sover kl. 20 og måske skulle I prøve at putte hende 19.30 så selve overgivelsen til natten ikke bliver så lang - modsat, må hun også gerne tumle rundt en time i sin seng, hvis hun er glad og har det fint med det, så sker der ikke spor ved det :) Hvis hun så sover til kl. er ca 7 og om dagen så regulerer ...
... ind og sover 1-1½ time, så er det helt fint - det lyder for mig som om at hun godt kan regulere sit behov :)
Så måske er det okay for jeres datter at have en periode om aftenen, hvor hun får lov til at tumle lidt rundt. Måske har hun brug for at gøre disse ting, for at få afsluttet dagen og derefter kunne overgive sig til søvnen - præcis som du sandsynligvis også selv har små ritualer du følger.
Det har jvf. jeres tidligere breve altid være rigtig svært for jeres datter at finde ro om aftenen, hun har altid været fysisk urolig, når hun skulle sove. Vi har tidligere talt om behov for kugledyne og lignende ... :)
Du kan naturligvis overveje om hun kan have glæde af at lege med en dukke, spille et spil eller lignende, så hun aktiveres af en eller anden form for leg og får mulighed for at geare lidt ned - præcis som hvis hun selv kunne læse i en bog. Det vil være okay og kan måske netop gøre, at hun kommer væk fra at hive bleen af og lave andre "kunster" fordi hun har brug for at få bearbejde lidt oplevelser og brændt lidt energi af inden hun er klar til at sove ...
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :) Og tillykke med at du venter dig igen, hvor dejligt!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Barselsbesøg
I nogle kommuner tilbyder sundhedsplejersken at komme på besøg meget hurtigt efter fødslen. Dette sker hvis fødslen f.eks. er foregået hjemme, eller hvis moderen er gået meget hurtigt hjem efter fødslen.
Også jordemødre tilbyder nogle gange barselsbesøg i hjemmet, hvis kvinden er udskrevet inden for 48 timer efter fødslen eller hvis der er tale om en hjemmefødsel. Man taler normalt om et barselsbesøg når sundhedsplejerske eller jordemoder kommer på besøg i hjemmet 3-5 dage efter...
Cykelstol
De fleste børn vil fra ca. 9 måneders alderen sidde så stabilt, at de begynder at kunne sidde i en cykelstol monteret på en voksencykel.
Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. En frakkeskåner på hjulene, kan være en god idé at sikkerhedshensyn.
Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er ikke sikkert nok, hvis den kun er spændt fast til bagagebæren.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Så lykkedes det! Efter så mange måneder, er Johan faldet i søvn i sin barnevogn, op til flere gange.
Jeg har idag vækket ham en halv time før han plejer at vågne, og nu har han sovet 45 min. formiddag (barnevogn), og ligger nu pt. og sover middagslur (indtil nu en time). Så jeg kan slet ikke få armene ned:)
Vi ser om vi kan hoppe på togene i tide, tak for hjælpen:)
Venlig hilsen
Kathrine, mor til Johan på 6 måneder

