Brev:
Grænsesøgende 3 årige
Kære Helen
Det er længe siden jeg har skrevet sidst, men nu har jeg brug for dine kompetente råd igen:-)
Jeg er mor til en datter på 3,9 år, der virkelig udfordrer både hendes far og jeg.
Et langt stykke hen ad vejen er hun en glad pige. Hun er glad for børnehaven, er god til at lege, har mange legekammerater og bliver tit inviteret hjem på legeaftaler, hun er alderssvarende motorisk og sprogligt, ja... det går ret godt på mange fronter.
Men hun er også meget stærk, stædig, viljefast og konfliktsøgende i forhold til de voksne, hun er tryg ved (os, bedsteforældre og venner).
Hun er blevet storesøster for 8 uger siden og hun har reageret fuldstændig som forventet med jalousi. Der er ingen tvivl om hun elsker sin lillebror, han får masser af kys og kram og hun hjælper gerne til med skiftning osv. Desværre har hun flere gange været for "hård" ved lillebror (napper, kradser osv). Jeg synes jeg har forsøgt ALT, skældt ud, ignoreret det, forklaret hvorfor jeg ikke vil ha det, men lige lidt hjælper det.
Derudover er hun ernormt grænsesøgende og jeg bliver dagligt overrasket over nye "grimme" ord og nye påfund af dumme ting.
Hun er ofte hyperaktiv og kan slet ikke finde ro til at tegne, lave perler eller lign., som hun ellers tidligere godt kunne. Hun er svær at fastholde ved bordet, når vi spiser, så spisesituationen ofte bliver træls. Hun skal lige....
Det er ofte anstrengende at have gæster uden børn, da det ikke er muligt at føre en samtale uden at hun råber, vil ha´vi skal lege med hende og hun fylder bare det hele. Når vi er sammen med andre børn, sidder jeg tit på nåle af frygt for hvad hun laver. Jeg hører hende ofte sige - "kom vi siger til din far han er en skid", altså forsøger at få de andre børn med ...
... på unoderne.
Vi giver hende masser af opmærksomhed, fortæller hende dagligt hvor sød og dejlig hun er, leger med hende, når der er mulighed for det og vi forsøger på alle mulige måder at rumme og anerkende at hun har det svært lige nu...
Trods alle vores gode intensioner ender vi tit med at råbe højt og sende hende på værelset og lige nu er vi forældre på en måde, jeg slet slet ikke bryder mig om. Vi bruger meget konsekvens pædagogik, hvis du ikke hører efter, kører vi ikke over til farmor senere... Ikke fordi jeg er tilhænger af den måde at opdrage på, men lige nu er det det eneste der virker. Af og til griner hun, når vi skælder ud. Fra dine tidligere svar til andre kan jeg læse, at det er ofte børn, der får meget skæld ud, der reagerer på den måde, da de bliver usikre. Og hvor gør det ondt at læse. Bliver så ked af det efter jeg endnu engang har skældt ud, men hvad pokker stiller man op.
Vores datter vil sætte sin egen dagsorden - og jeg synes, vi som forældre virkelig virkelig prøver. Både at lytte og lade hende gøre nogle ting færdige. Vi sætter grænser. Vi prøver ikke at afbryde legen ved at forberede hende på at vi om lidt skal spise/hjem/afsted/hvad ellers vi skal. Og vi er ikke bange for at trække grænsen og evt. tage den konflikt der følger i kølvandet af den. Og jeg synes faktisk ikke vi er urimelige i de ting, vi vil have hende til.
Jeg er SÅ aaaaaaarrrrrrgggggghhhhhhhh i øjeblikket, for jeg kan slet ikke genkende min ellers skønne, søde, sjove datter. Hun går sin egne veje og det trækker virkelig ressourcer. Hendes ligegyldighed med det der foregår omkring hende. Hendes opsøgen af konflikter. Hendes måde at være på som bare provokerer os.
Hvordan håndterer man en 3-årig - hjææææælp....
Kærlig hilsen
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Ruske
Lige meget hvor meget og hvor længe et barn græder, så må man aldrig begynde at slå eller ruske det. Et spædbarn som ruskes, kan få blødninger i hjernen og det kan medføre hjerneskade eller død.
Søg altid hjælp hos familie, venner, læge eller andre, hvis du oplever at dit barns gråd går dig så meget på, at du kan komme til at slå eller ruske dit barn. Det er vigtigt at søge hjælp! Og det er vigtigt at du taler med en du har tillid til og fortæller åbent og ærligt om, hvordan du...
Appetit
Børns appetit varierer meget. Nogle gange spiser barnet meget i løbet af en dag og andre gange betydeligt mindre.
Det er helt i orden, så længe barnet trives, er aktivt og hverken bliver for tyk eller tynd. Og som udgangspunkt må du tro på at dit barn har en naturlig evne til at spise, når de tilbydes mad og til at sige fra, hvis det ikke har behov for mere.
Når man ammer ved man aldrig hvor meget barnet egentlig får og her må man tro på at hvis der kommer noget ud...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.