Brev:
Vejledning om at lære at falde i søvn selv - 5 mdr.
Kære Helen,
Vores datter er 5 måneder og har indtil for ca 3-4 uger siden stort set skiftevis spist og sovet fra ved 18 tiden og frem til 22, hvor hun så sov nat. Her sov hun oftest til ved 4-tiden og ikke så sjældent til 6, så det var jo rigtig flot.
Hun har nu ikke brug for og gider ikke ligge og sove og spise hele aftenen. Vores udfordring er derfor at hun skal lære at falde i søvn på en ny måde om aftenen - og gerne selv i sin egen seng.
Hendes dagsrytme ser nogenlunde sådan ud:
6-7 tiden vågner og kan nogen gange ammes til at sove en times tid længere.
7-8 tiden dagen begynder med amning
9 eller 10 1.lur, sover en lille time i barnevogn der ruller
11 ca, vælling/grød - det er nyt ca 14 dage
12 eller 13 2. lur ca en time
16 eller 17 3. lur ca en time
Kl 19 begynder vi at lægge hende, vi går ud og pusler og skifter til nattøj. Herefter går vi ind på hendes værelse hvor hun ammes og lægges - og det er så her et forløb på mellem 1 1/2 og 2 timer starter, før vi får hende til at sove.
Vi kan holde hende fra at kamme over ...
... og blive hysterisk, det er kun et par få gange hun er blevet det. Men det er kun mor der dur, hun begynder at græde og det eskalerer hvis far tager over.
Det er så mor der sidder ved siden af sengen og nynner, holder hende på brystet, eller hvad der skal til for at få hende til at være rolig. Indtil flere gange ligger hun og fægter med arme og ben, og det har vist sig at det er en bøvs der generer af flere omgange - derfor tager jeg hende op, for at komme af med bøvsen.
Vi er blevet rådet til at sidde ved siden af hende uden at tage kontakt og kun tage hende op når hun græder, men så eskalerer det hurtigt.
Det virker som om hun efter noget tid, så gerne vil ligge ved brystet og falde i søvn - men det er jo ikke det der skal være løsningen fremover.
Dog synes vi at det er en brat overgang at komme fra at have ligget og falde i søvn hos mor og så skulle ligge selv. Er det holdbart at hun næsten sover ved brystet og derefter lægges i sengen og gives en sut, eller hvordan?
Håber du kan give vejledning i hvordan vi skal gribe det an, på forhånd tak.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fødder
På grund af den trange plads i livmoderen, bliver mange børn født med indaddrejede fødder. Det kan være den ene fod eller begge. Små børn fødes også let hjulbenede. Det har ofte ingen betydning, og det retter sig efterhånden, som barnet bliver ældre. Nogle børn bliver født med klumpfod, også kaldet varusfod eller talipes equinovarus. Dette kræver speciel behandling.
Den sunde babyfod er bred og med en smal hæl. Barnet kan let sprede sine tæer. Alle børn er platfodet indtil...
Moderkage
Moderkagen forsynet barnet med næring, imens det ligger inde i livmoderen. Når fødslen er forbi, og navlestrengen er klippet over, så skal moderkagen fødes.
Hos nogle kvinder kommer den helt af sig selv, hos andre skal man presse lidt for at få den ud. Det kan ske, at moderkagen ikke kan komme ud på normal vis og derfor må kvinden bedøves, og den må fjernes af en læge. Bedøvelse er nødvendigt, for hvis kvinden var vågen, ville det gøre meget ondt.
Når moderkagen...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.