Svar: Gode råd om kost og frysning
Hej med dig
Dejligt at høre, at I er kommet godt igang med skemaden :)
Små børn har brug for ekstra fedtstof. De skal vokse rigtig meget både i vægt og længde og de skal udvikle sig rigtig meget, deres hjerne og deres muskler har brug for ekstra energi. Det betyder at de har brug for rigtig meget mad, men da deres mavesæk ikke er særligt stor, så kan de faktisk ikke indtag den mængde de egenlig har brug for. De kan simpelthen ikke spise så store portioner, som egentligt er nødvendigt for at dække deres energibehov.
For at sikre dem energi nok, er man derfor nødt til at tilsætte fedtstof til al hjemmelavet mad. Det anbefales at man tilsætter 1 tsk fedtstof til en portion (1-2 dl. grød eller mos) og at man varierer mellem de forskellige typer af fedtstof, så barnet får vegetabilsk olie, plantemargarine, smør osv. Jo mere variation, jo bedre er det.
Af samme årsag skal der også bruges mælk i al hjemmelavet mad. Det betyder at man normalt koger mel eller flager op med vand, ligesom kan koger grøntsagerne i vand og derefter tilsættes så fedtstof og mælk.
Man kan også vælge at lave grøden udelukkende på modermælkserstatning, så man koger mel og flager op med modermælkserstatning og ikke bruger vand. Hvis man vælger at lave grøden fuldstændig på mme, så behøver man ikke tilsætte ekstra fedtstof til grøden.
Når børn er 6 måneder gamle, kan man vælge at bruge sødmælk i grød og mos. Altså koge op med vand, og så tilsætte sødmælk. Dette dog max ½ dl. - mere sødmælk bør barnet ikke få. Det kan være praktisk i hverdagen, fordi du f.eks. kan vælge at lave en kartoffelmos til jer alle sammen og så kan I på den måde spise det samme, så barnet begynder at få mere familiemad.
Fra 9 måneders alderen kan børn få lidt mere komælk, - sødmælk og surmælksprodukter af sødmælkstypen, men det er ikke noget børn skal have, så længe de er under 1 år. Derimod har børn brug for mme eller modermælk indtil de er 1 år gamle.
Sødmælk af kop, kan naturligvis også ...
... gives fra 6 måneder - men vil jeg normalt ikke anbefale. Det er som sagt ½ dl. mælk at barnet må få og jeg synes det er bedre at prioritere at sødmælken gives som sovs eller via familiemaden, netop for at få gang i spisningen og variationen - og ikke skulle lave specielle retter til barnet - og så kan barnet få vand af kop. Det er vigtigt at børn også lærer at drikke vand og ikke kun kan drikke mælk. Vand er den bedste tørstslukker!
Med hensyn til frysning og optøning af babymad, så kan grøntsagsmos og frugtmos fryses. I den periode, hvor barnet ikke spiser så store portioner og endnu ikke får samme mad som den øvrige familie, kan det være en god idé at fryse mos i mindre portioner som så tøs op, når barnet skal have det. Men ellers vil det være rigtig godt at tage udgangspunkt i den mad I andre spiser - også for at give jeres datter så stor en variation som muligt. At fryse en stor portion ned i mindre portioner vil jo gøre at din datter får det samme aften efter aften ... Hvis du derimod tager nogle af de grøntsager som I andre skal have at spise, koger dem og moser dem, så vil hun naturligt få mere variation. Og frisklavet kartoffelmos må alt andet lige smage bedre ... :)
Omkring frysning og optøning gælder følgende retningslinjer:
- Frys maden ned i plastbøtter beregnet til babymad og frost. Det anbefales ikke at bruge isterningebakker, da de kan afgive stoffer til fødevarer.
- Temperaturen holdes på -18 grader eller derunder og så kan babymaden holde sig ca 1 måned i fryseren.
- Babymad, der har været frosset må aldrig fryses igen. Rester af optøet babymad skal kasseres.
- Kød og fisk (fra 6 måneder) optøs i en skål i køleskabet. Skal det gå hurtigt kan man optø i en plastpose i koldt vand. Optøning i varmt vand frarådes på grund
af stor bakterievækst.
- Frugt og grønt, som skal koges, optøs direkte i gryde fryser. Herved bevares smag, vitaminer og mineraler
bedst.
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Mellemmåltider børn
Børn har brug for at få 3-4 mellemmåltider i løbet af dagen. Børn over 1 år bevæger sig ofte meget og mellemmåltiderne sikrer deres energibehov. Derfor skal mellemmåltider også være sunde.
Mellemmåltiderne vil ofte ligge formiddag, eftermiddag, før aftensmaden og som godnatmåltid.
Mellemmåltider kan være:
- Grovbolle f.eks. havregrynsboller, eller grovbrød med lidt frugt
- Rugbrødssnitter med smør, ost, frugt
- Frisk frugt, råkost,...
Sushi til gravide og ammende
Gravide og ammende må meget gerne spise sushi, og det kan være en udmærket måde at få varieret sit indtag af fisk på. Der er dog lidt forholdsregler du skal tage.
Fødevarestyrelsen pålægger både forhandlere, sushi-restauranter og øvrige leverandører at dybfryse fisken før den sælges. Fisken skal være frosset ned til til -20 grader i 24 timer for at komme eventuelle parasitter i fiskekødet til livs.
Vælger du at lave sushi selv, skal fisken på samme måde fryses ned...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.