Svar: Beslutning om at sove på eget værelse
Kære mor
Det er helt naturligt at du har brug for at have din datter tæt på dig. Det er helt naturligt at det gør dig tryg, at vide, at du kan høre hende og reagerer hurtigt på hendes signaler og hjælpe hende, når hun har behov - og ingen skal fortælle dig at det er forkert!
Der er ikke nogen faste regler for, hvornår børn skal sove på eget værelse. Førhen i tiden, boede man på meget mindre plads og det var helt naturligt at familien sov sammen, men efter vil har fået flere penge, større huse - ja så er der også børneværelser og nogle gange børneafdelinger, hvor man sover i hver sin ende af huset. Det er ikke et naturligt behov - mennesket er flokdyr og har brug for at kunne mærke hinanden.
Nogle vælger at praktisere samsovning, hvor man bevidst vælger at familien skal sove sammen. Nogle indretter soveværelse med en stor seng på 4x4 meter, så der er plads til alle. Andre vælger at børnene sover sammen, så børnene har hinanden og får trygheden og nærheden på den måde og atter andre vælger at børn og voksne skal ligge hver for sig. Hvordan man gør er vidt forskelligt og du skal gøre det, som du føler er det rigtige for jer.
Man kan sige at de første 6 måneder, så er der i forhold til vuggedød noget vigtigt i at sove sammen. At sove i samme rum, det der også kaldes "rooming in". Netop det at sove i samme rum virker forebyggende på vuggedød, fordi forældres natlige støj naturligt er med til at holde barnets vejrtrækning igang. Det at sove i samme seng anbefales dog ikke.
Omkring 6 måneders alderen oplever mange en ændring, som handler om at "nu er det gået ½ år og nu har vi ikke længere et spædbarn, men en rigtig baby" - og det betyder at mange forældre begynder at føle behov for, at få soveværelset for sig selv. Men det behøver ikke være sådan, man kan sagtens have behov for ...
... stadig at have sit barn hos sig.
I 8-10 måneders alderen vil mange børn have en naturlig periode, hvor de begynder at sove uroligt. De er i separationsfasen og kan i denne periode virke meget klyngende og tryghedssøgende. Det betyder at de om natten ofte kan have ekstra behov for deres forældre.
I 12-14 måneders alderen opleves ofte en tilsvarende periode som hænger sammen med at barnet begynder at gå mere og mere rundt, rejser sig ved tingene osv.
I 18-20 måneders alderen vil mange børn også sove uroligt, vågne med skrig om natten, drømme meget osv.
Når børn er 2½ år, vil de ofte være bange for mørke, vil ikke sove alene osv.
Og sådan vil børn naturligt i perioder have brug for deres forældre om natten og hvor de er ekstra tryghedssøgende.
Man kan sige, at netop i disse urolige perioder, kan det være svært at arbejde på rutiner og vaner, hvor barnet skal lære at sove for sig selv, fordi barnet er ekstra klyngende og tryghedssøgende lige her - derfor kan man sige, at det kan være en god idé at putte barnet på eget værelse i de perioder, hvor man erfaringsmæssigt ved at der er mere ro på. Men igen - det er jo ikke sådan at løbet er kørt, hvis man ikke får barnet på eget værelse når det er 7 måneder, der kommer jo en periode igen, hvor man kan arbejde på dette :)
Det vigtigste er at barnet er tryg. Tryghed er alfa omega, trygge børn sover godt!
Så hvordan får du taget hul på alt dette ... Tal med din mand om hvordan han har det og opvej fordele og ulemper ved at sove sammen og ved at sove hver for sig - lyt til dit hjerte og hvordan du har det bedst og sig til dig selv, at løbet ikke er kørt, fordi du venter og bliver mere parat, hvis du har brug for det. Jeres datter må selvfølgelig gerne sove i soveværelset!
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Svangerskab
Svangerskab er et andet ord for graviditet. Det betyder at en kvinde bærer et barn i sig, man kan sige at "hun er svanger" = "at hun er gravid". Man kan også sige "gennemføre svangerskabet", "afbryde svangerskabet", "først i svangerskabet" "sidst i svangerskabet" osv.
Svangerskab bruges ofte, når man taler om svangerskabsforgiftning. Se derfor "svangerskabsforgiftning".
Brystspænding
Brystspænding forekommer hos mange kvinder i graviditeten. Ofte er netop brystspænding meget tidligt i graviditeten, for mange kvinder, det første tegn på at de er gravide.
Brystspænding forekommer ofte også i forbindelse med at amning etableres. I begyndelsen producerer kroppen lidt ekstra mælk som vil regulere sig ind efter barnets behov, og samtidig kommer der også lidt ekstra væske i brystvævet.
Hvis brystspændingen i forbindelse med amning er meget smertefuld...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

