Annonce

Annonce

Svar: Kost og mælk nok?


10. juni 2011

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Marianne

Dejligt at høre at du ivrigt bruger min side :)

Det er rigtig godt at I er kommet så fint igang med skemaden og det lyder som om at din dreng har en god appetit og spiser godt og varieret.

Det er dog vigtigt at du holder mængden af skemad lidt nede, så han ikke fylder maven så meget med grød og mos, at han afviser flasken. Det er vigtigt at han får fire flasker i døgnet, - både for at sikre ham mælk, men bestemt også for at sikre ham væske nok ... Hans væskebehov er stort og du er nødt til at prøve at finde balancen mellem at sikre ham mad nok og også mælk/væske nok. Det er altså bedre at du kun giver ham 1 dl. grød eller mos og han så drikker 100ml af flasken, end at du giver ham 2 dl. grød eller mos og han så afviser flasken.

Det er samtidig vigtigt at du ikke presser ham hele dagen til at få flaske, men holder fast i at fire gange i døgnet er passende. De fire flasker kan ligge tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften.

En plan for dagen kan se således ud:

Tidlig morgen 05: Flaske og sover videre

Morgen 7-7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: Frugtmos (jerntilskud, hvis han ikke får mindst 400ml mme), frisk frugt i hånden, vand af kop.

Puttes til formiddagslur (hvis han har det bedre med at sove først og så få frugtmos efter luren, så er det også okay - det ved jeg fra dit tidligere brev, har været ...


Annonce

... tilfældet før)

Frokost 11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur ca kl. 13

Eftermiddag 15.30-16: Flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden at sutte på, vand af kop.

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og udgangspunktet er mere og mere jeres mad, gerne risretter som boller i karry, kogte stykker blomkål, broccoli eller lignende i hånden at gumle på selv. Vand af kop.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Flaske og puttes til natten 19.30-20

Sen aften 23-24: Flaske som spises mere eller mindre i søvne.

Det kan være en god idé at bruge mme i hans grød, så han på den måde får lidt ekstra mælk og når op på en mængde som dækker hans behov for jern og kalk. Men det dækker naturligt ikke hans behov for væske og derfor er det at foretrække hvis du kan få ham til at drikke en flaske midt på dagen.

Som du kan se af planen, så går der lidt tid fra middagsmaden til flasken inden lur - og hvis du så samtidig holder mængden af mos lidt nede, så burde han have plads i maven til både skemad og flaske, så du på den måde kan få lidt ekstra i ham. Og så må du derudover sikre hans væskebehov via vand af kop.

Den sene aftenflaske gives ofte mere eller mindre i søvne, den er stadig vigtigt netop for at sikre hans indtag.

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Børnevaccinationsprogram

I Danmark har vi følgende børnevaccinations program, som anbefales af sundhedsmyndighederne:

3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 1 og PCV-1

5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 2 og PCV-2

12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 3 og PCV-3

15 mdr.: MFR 1

4 år.: MFR 2

5 år.: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination

12 år.: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3 (MFR 2 til...

Læs mere i Babylex

Mælkedranker

Nogle børn drikker så meget mælk, at det tager pladsen op for den egentlige mad. Disse børn kalder man for mælkedrankere.

De første 6 måneder vil det lille barn naturligt leve af mælk, men i takt med at barnet bliver ældre, begynder at spise mere og mere rigtig mad, så er det vigtigt, at mængden af mælk skrues gradvist ned. Hvis barnet gennem for lang tid lever mest af mælk, vil barnet kunne komme til at mangle vigtige næringstoffer - som naturligt indtages via en almindelig sund...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Først og fremmest tusind tak for denne form for brevkasse - den er helt fantastisk for en 1. gangs mor som mig, som altid er bekymret for om jeg nu gør tingene godt nok:-) Så et tak herfra.

Helle, mor til dreng på 1 år


Annonce