Svar: Spisning - 17 mdr.
Kære frustrerede mor
Det er vigtigt at du holder op med at lave flere forskellige retter til Frederik - han skal med den alder han har, have mad der tager udgangspunkt i jeres mad og det er kun frustrerende, at du igen og igen laver nye ting til ham, som han så afviser ligeså hurtigt som du kan få det serveret ...
Det er normalt at børn i jeres søns alder lukker munden for skeen, drejer hovedet og skubber tallerkenen væk. Ofte handler det om at de gerne vil spise selv og at de nu har mere vilje og selvstændighed. Han protesterer sandsynligvis også over at skulle have ble på, han vil ikke ligge på puslebordet, han protesterer over at skulle have tøj på osv. og det at lukke munden er også en måde at sætte sin vilje igennem. Det er en måde han viser dig, at han er sin egen :)
Det er altid enormt frustrerende, når børn ikke vil spise. Vi ved jo hvor meget det betyder for deres trivsel og udvikling, hvor vigtigt det er. Samtidig virker det ofte provokerende, når man har stået og lavet mad, forsøgt at gøre det lækkert og indbydende og virkelig gjort en indsats for at det skal lykkes - og så vender barnet fortsat bare hovedet væk ... jeg ved det godt. Men det er vigtigt at du formår at bevare roen og lader ham spise det der nu engang er.
Du skal naturligvis give ham gode og almindelige børnevenlige retter, hvor der også er valgmuligheder, så han kan spise det han nu har lyst til. Det vil sige at der på tallerkenen, både skal være f.eks. lidt brød, lidt kød, lidt ...
... pastaskruer, ½ hårdkogt æg og så nogle grøntsager - og så skal han have madro, ro til at spise det der er på tallerkenen.
Du skal give ham en tallerken inddelt i rum, så han får lidt forskelligt i hvert rum og så skal han have lov til at spise det han vil. Det gør ikke noget at det er pastaskruerne der glider ned den ene dag og frikadellen og majsene den næste. Det vigtigste lige nu er, at han spiser lidt og forbinder det at spise med noget hyggeligt og rart.
Du skal være bevidst om hvordan du reagerer, når han ikke vil have det du tilbyder ham. Ofte forsøger vi alverdens krumspring for at få mad i vores børn. Nogle forældre går pligtskyldigt i gang med at lave specielle retter til barnet, andre lokker med belønning, atter andre kræver at man skal smage osv - der er masser af muligheder og det hele naturligvis af bekymring og af omsorg for ens barn.
Men din dreng ved godt at han ved at lukke munden og skubbe maden væk får en reaktion fra dig og at han derved let kan blive centrum for middagsbordet og hvem vil ikke gerne være det ... Det er i hvert fald noget som for ham er rigtigt spændende at udforske ...
Derfor er madro vigtigt og han kan spise selv og skal have mulighed for det. Han kan spise med både ske og gaffel nu og han kan også spise med fingrene. Giv ham også større stykker, som han kan bide af - måske er han træt af små hapsere, men vil gerne gnave ½ frikadelle, hvis han får muligheden og den ligger på tallerkenen ...
Rigtig meget held og lykke fortsat! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Stå selv
Mange børn kan slet ikke vente på at komme op i lodret stilling og vil allerede i 5-6 mdr´s alderen gerne trække sig op ved mors eller fars hænder. Når det lykkes er det dejligt med en hoppetur på mors og fars ben.
Vær dog opmærksom på at barnet skal være noget ældre før det er stærkt nok til selv at kunne holde sig oprejst. Først omkring 10 mdr´s alderen rejser de fleste børn sig ved møbler og andre faste steder.
At barnet vil stå, betyder ikke at barnet er parat...
Tilskudsblanding
En tilskudsblanding er en modermælkserstatning, der kan gives som tilskud til anden ernæring. Det vil sige, at barnet ikke kan leve af en tilskudsblanding alene.
En almindelig modermælkserstatning kan barnet få fra fødslen, hvor en tilskudsblanding ofte først anbefales fra 6 måneder, hvor barnet naturligt også får skemad.
Er du i tvivl kan du altid læse på pakken. Det vil fremgå af indholdsdeklarationen, hvorvidt der er tale om et fuldgyldigt præparat eller ej....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Først og fremmest tusind tak for en rigtig god brevkasse, hvor vi som førstegangsforældre har fået svar på rigtig mange spørgsmål, bare ved at sidde og surfe lidt rundt i kategorierne. Dine gode svar har virkelig været en stor hjælp hele vejen igennem.
Bedste hilsner
Malene og Maria på 6 uger

