Svar: Første opdragelse
Kære Ina-Marie
Jeres dreng er igang med en rigtigt stor udvikling og han skal lære rigtig meget. Han gør ikke noget bevidst for at irritere jer eller prøve jer af, han undersøger verden og gør det igen og igen, fordi det er sådan han lærer. Han undersøger med munden, smager og sutter på ting, han undersøger ved at pille ved det hele, mærker hvordan det fornemmes. Han undersøger lyd, ved at banke ting sammen, slå tallerkenen i bordet osv. osv. det er en helt naturlig udvikling og skal ses som et sundhedstegn.
Med til at undersøge og finde ud af, hvordan verden fungerer, hører også hvordan I reagerer. Han reagerer på dit tonefald, din mimik. Det er nyt for ham, at du pludselig taler højt og bestemt og derfor vil han se på dig, undersøge dit ansigtsudtryk, forsøge at tyde, hvad der sker - nogle gange vil han blive ked af det, forskrækket, fordi du taler 'hårdt' og ser 'vred' ud og han vil ikke forstå, hvad det handler om. Det skal han naturligt stille og roligt lære - han skal lære at aflæse andre mennesker og det starter så småt nu, men varer de næste mange år. Også i skolealderen skal han stadig lære at aflæse andre ...
Jo mere tydelig du kan være i dine signaler, jo bedre lærer han det. Men det forhindrer ham ikke i at forsøge igen og igen. Det er her ganske fornuftigt at du fjerner ham, fra det han piller ved og tilbyder ham alternativer at lege med - det er helt rigtigt i forhold til hans alder, netop at vise ham, hvad han kan lege med i stedet.
Du må gerne, når han bider dig, sætte ham fra dig og sige "AV!", så han mærker at her skete noget, du ikke brød dig om. Han ...
... vil se på dig, studere dit ansigtsudtryk, måske vil han blive ked af det - du tager ham så op igen, du bærer ikke nag, men har fået vist ham, at her gjorde han noget galt. Han vil naturligt gøre det igen, han er nødt til at gøre det flere gange, fordi han der undersøger om du stadig reagerer på samme måde, hvilket du naturligvis gør og stille og roligt vil han huske at det her vil du ikke have.
Han må naturligvis ikke bide eller tygge på ting, som ledninger, telefoner og lignende og her er du nødt til at tage tingene fra ham. Han forstår ikke at det kan være farligt og bliver naturligt ked af det. Det er vigtigt at du kan rumme hans gråd og frustration - det er okay at han bliver frustreret, det må han gerne blive. Og så må du naturligvis forsøge at aflede ham og give ham noget andet, han kan gumle på.
Det gælder også når du laver mad og du kan fornemme at han er sulten og ikke kan vente. Det er vigtigt at du giver ham noget at spise, som han selv kan sidde med og gumle på imens du får gjort maden klar. Og du skal ikke sætte ham i den høje stol, hvis han ikke skal spise - han forbinder jo det at blive sat der med at nu er det spisetid og hvis du så ikke kommer med maden før 15 minutter efter - ja så bliver han naturligt frustreret, det kan han ikke vente på.
Og ja - nogle gange skal du naturligvis tage ham op, kramme ham og give ham din nærhed og kontakt, lide tanke ham op med kys og kram og derefter kan du så sætte ham ned og han kan aktiveres med andre ting, til du atter er klar.
Jeg håber du kan bruge dette videre og læs også min bog "Sådan støtter du dit barns udvikling" :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Rhesus-uforlignelighed
Vi har hver især en blodtype, som kan hedde A, B, AB eller 0 og derudover er vi delt op i Rhesus positive og Rhesus negative. De fleste mennesker er Rhesus positive, ca 15 % er Rhesus negative.
Hvis en Rhesus negativ kvinde bliver gravid og den kommende far er Rhesus positiv, så kan barnet, som kvinden venter være Rhesuspositiv efter sin far.
Imens barnet ligger i maven, så har det sit eget separate kredsløb, men der kan dog ske en lille udveksling af blod imellem...
Seng
Mange babyer har ikke brug for tremmeseng i begyndelsen, da sengen vil være for stor og dermed for utryg for barnet. I begyndelsen kan man derfor stille liften i tremmesengen, hvis man ønsker at barnet skal sove i sengen der.
Et barn vil ofte kunne bruge tremmesengen til det er ca 2.5-3 år gammelt og det er vigtigt at vælge en god seng. Her er lidt overvejelser og gode råd:
- Vælg en seng, som måler ca 110 cm x 55 cm. Den størrelse passer til de fleste børn indtil...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

