Annonce

Annonce

Svar: Putning - 5 mdr.


14. juni 2011

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Rådvilde forældre

Tak for jeres brev og fine beskrivelse. I har allerede gjort jer mange gode tanker og jeg er slet ikke i tvivl om, at flere af de ting I nævner spiller ind - og jeg vil meget gerne dele mine tanker med jer.

For det første har jeres dreng en alder nu hvor han naturligt er meget mere bevidst om hvad der sker omkring ham. Så når I skriver at "han har kunne sove før, men ikke kan det nu" så er det fordi han oplever verden på en helt anden måde nu. Allerede i 3-4 måneders alderen mærker man ofte denne ændring og en ændring i barnets søvn og barnets evne til at overgive sig til søvnen og på den måde er det altså naturligt, at det er svært for jeres dreng at give slip på dagen, det er svært at skulle sove.

Derfor bliver han naturligt også meget urolig og kan få ekstra svært ved at skulle sove, når I rejser, bor forskellige steder, har mange aktiviteter i løbet af dagen osv. Jo mere uro der er i dagtimerne, jo mere uro, vil der naturligt være når han skal sove. Jo mere han oplever, jo flere stimuli, jo mere skal han også bearbejde og lukke af for, og derfor vil et stort aktivitetsniveau med mange nye indtryk, naturligt gøre at han har svært ved at sove og sover meget uroligt.

Så det kan være en rigtig god idé at du lige nu, forsøger at være mere hjemme og netop arbejder på at han atter skal finde roen og føler sig fuldstændig tryg, når han skal sove :)

Det at han kan virke bange og tydeligt sover bedst i jeres favn eller tæt på jer - er vigtigt at lytte til. Det er et helt reelt behov og jeg er ikke tilhænger af at I lige nu træner søvnvaner, hvor han skal sove alene og falde i søvn på egen hånd. han er for lille til det og han viser behov for noget andet. For mig at se viser han behov for rigtig meget fysiske kontakt og nærhed.

Jeg synes det er fint at du putter ham i barnevognen om dagen, mælk skal naturligt indgå som en fast del af hans putteritual, og han skal naturligt stadig ammes mindst 6 gange i døgnet. Om aftenen, når han skal sove, så ...


Annonce

... synes jeg faktisk at du skal lægge dig med ham og amme ham i dobbeltsengen, lade ham blive ammet i søvn - få den nærhed, ro og tryghed som han så tydeligt viser behov for og lade ham sove i din seng. Du skal naturligvis sikre dig at han ikke kan trille ud af sengen og komme til skade.

For mig at se, er det vigtigste lige nu trygheden. Når du så selv går i seng, så ammer du ham igen og her flytter du ham så over i egen seng, hvor han så kan sove videre.

Det vil være en rigtig god idé at tage tremmerne af den ene side af sengen og så koble hans seng til din. På den måde har du mulighed for at lære ham at sove i sin egen seng, imens du selv kan ligge i din seng ved siden af, og holde hænderne på ham. Netop lade ham mærke at du er der, være der for ham og give ham den kontakt og nærhed han har behov for.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Hans børneeksem kan også spille ind og dette også sammen med at det er varmere i vejret. Børn som lider af eksem vil ofte, når eksemen er i udbrud, være mere trætte og pjevsede, de sover uroligt og huden føles varm, den klør og det svier også ind imellem. Især hvis barnet lige efter et bad puttes under en dyne, så kan eksemen blusse op og barnet kan få det rigtig skidt. Det er derfor en rigtig god idé, hvis man kan bade lidt tid før barnet skal puttes og sove, så huden efter bad, lige har mulighed for at få lidt luft inden barnet så puttes under dynen. Det er altså vigtigt at I medtænker bad og hvornår det ligger i forhold til putning ...

Det vil også være rigtig godt at I smører ham godt ind i creme i forbindelse med badet, så hans hud får tilført ekstra fedtstof der. Giv ham masser af fysisk kontakt, netop ved at smøre ham ind, frottere ham godt med håndklædet, give lidt babymassage osv. så han mærker jer og får hud mod hud kontakten som lige nu er rigtig vigtig for ham. Ved at sikre ham mere af dette om dagen og om aftenen, vil han måske have lidt mindre behov for det, når han skal sove ...

Jeg håber ovenstående tanker hjælper jer videre på vej, fortsat held og lykke! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Søvn

Børn sover ikke som os voksne, og søvnen og måden barnet sover på, ændrer sig lidt hele tiden. I nogle periode vil børn naturligt sove dårligere end i andre perioder - det sker især, når barnet udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, ligesom børn der starter i daginstitution, er syge eller måske får en ny lillebror eller lillesøster, naturligt også sover dårligt i disse perioder.

Jeg bliver tit spurgt: "Hvad gør jeg galt?" eller "Hvordan skal jeg præcist gøre for at...

Læs mere i Babylex

Sele til barnevogn

Barnevognssele anvendes, når der er risiko for at barnet kan falde ud af barnevognen og barnet bør være under opsyn, når det er i sele. De fleste børn har brug for sele i barnevognen fra de er 6 måneder gamle - nogle børn lidt før.

Du bør altid vælge en barnevognssele som er DVN mærket (Dansk Varefakta Nævn). Selen skal spændes fast i barnevognens bund og den må ikke kunne trækkes løs.

Selvom barnet ligger i DVN mærket sele, skal der altid være opsyn med et barn...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.

Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)

Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.

Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!

Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!

Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder


Annonce