Brev:
Skulle have været mere uden forældre?
Kære Helen,
Jeg har altid nydt godt af dine svar, bøger og foredrag. Nu har jeg brug for noget konkret omkring min søn.
Min søn er 3 år og 3 mdr. Vi synes, at han trives og netværk, egen læge osv. vurderer ham som en sund og harmonisk dreng. Han går i børnehave og vi har i de første par år haft den holdning, at han skulle være "tæt på os" dvs. ikke sove lange uger, mange dage hos andre, han er blevet passet nogle enkelte dage hos bedsteforældrene, men vi har legedage hos venner fra børnehaven osv. og vores netværk er også fyldt med børn han kan lege med når vi mødes.
Men nu er det som om, at vi skulle have været mere åbne. Dvs. at han skulle have været noget "mere ude" uden os osv.
P.t. skifter han lige nu børnehus dvs. der sker også en masse ændringer dér hvor han går i børnehave - nye voksne, en hel masse nye venner og de drenge han ellers har leget med skifter stue. Vi har fra pædagogerne fået at vide, at han er en "såbar" dreng og vi har derfor altid snakket med ham om hvad han skulle og forberedt ham på nye ting. Ikke overdrevet, men vi har altid snakket rigtig meget med ham.
Han har aldrig været rigtig glad for at sige farvel til os om morgenen i børnehaven, men ...
... pædagogerne siger, at det som regel tager 2 min så er han klar til at lege. Lige nu er han specielt ikke glad for at blive afleveret, og når vi er nogen steder så "klistrer" han rigtig meget til os - specielt mig. Han viger ikke rigtig fra min side og har egentlig aldrig rigtig gjort det - uden det har været når vi har været sammen med den nærmeste familie, som han er tryg ved, og når vi skal til f.eks. gymnastik vil han ikke være med, eller når der sker nye ting han ikke er forberedt på, så bliver han rigtig ked af det.
Vi har også den holdning, at han nu er dét større, så nu kan han passes af andre end den nærmeste familie og den nærmeste familie kan han nu være flere dage hos. Men det er som om - vi har "pakket ham for meget ind i vat" - hvis du forstår? Når vi er hjemme er han virkelig en helt anden - han er fuld af spas og sjov.
Hvordan støtter vi ham bedst muligt? Har vi været for "bløde" med at få ham ud til andre, lege med andre han måske ikke kender så godt? Skal han "presses" til noget? Hvor eftergivende skal vi være? I det hele taget hvordan støtter man sit barn bedst muligt når de er sårbare på denne måde.
På forhånd tak.
Mange hilsner
en mor der vil sit barn det bedste
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Feber
Børns temperatur kan stige pludseligt. Dette skyldes, at deres evne til at kunne regulere temperatur ikke er fuldt udviklet. Den normale temperatur ligger mellem 36,5 og 37,5 grader celsius. Det er normalt, at temperaturen er ½ grad højere om aftenen end om morgenen.
Når temperaturen stiger, og der er tale om feber, vil barnet fryse, være koldt og blegt. Når feberen har fundet sit leje, bliver barnet derimod varmt og får blussende røde kinder. Et barn der har feber, skal have...
Autostol
Til transport i bil skal barnet sidde i en godkendt autostol. Det lille barn skal helst sidde fastspændt med ryggen mod kørselsretningen.
Autostole skal være godkendt efter ECE (R)-44-03 eller 44-04. Der skal være et E-mærke på stolen, og den lange talrække under eller efter E-mærket skal starte med enten 03 eller 04.
For fastmonterede autostole hedder godkendelsen ECE (R) 44-05.
Autostole med andre mærkninger skal også være E-mærket, for at de er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.