Brev:
Tak fordi du er!
Kære Helen
S har lige haft en forkølelse med feber og blev selvfølgelig tjekket ved lægen, hvor hun fandt ud af at hans dræn var faldet ud. De havde siddet i 8 mdr uden problemer, men nu var der igen væske og rødme. Jeg kontaktede vores ørelæge som kunne se at S burde have dræn igen. Vi fik tid allerede den efterfølgende dag og alt forløb fint, MEN.
Da S var lille var jeg indlagt i 3 dage med ham. Jeg kunne ikke få amningen igang og fik IKKE tilstrækkelig hjælp, formentlig pga travlhed og overbelægning. Han kunne ikke få fat i brystet, han skreg og skreg når jeg prøvede og til sidst valgte jeg at give ham MME da det stressede både ham og jeg. Jeg pumbede ud til ham indtil der ikke var mere mælk hos mig. Han havde svært ved at sutte på flasker også og slugte meget luft, men når jeg forsøgte med flasker med ventiler kunne han ikke få fat i dem. Han døjede med forstoppelse, var indlagt en enkelt gang og fik Movicol hans første leveår.
Da jeg så den sidste tid havde undret mig over at S ikke kunne række tungen ordenlig ud og at den ligesom var hjerteformet besluttede jeg at få øre, næse, halslægen til at kigge på tungebåndet når han alligevel var i narkose. Jeg troede inderst inde ikke der var noget galt for det skulle de jo have tjekket på skejby og min egen sp burde vel også ha tjekket, specielt med vores problematik.
Dette var dog ikke tilfældet.... Ørelægen kunne efter at have lagt dræn fortælle at hun havde klippet et MEGET stramt tungebånd!!!! Faktisk havde hun ikke set noget lignende længe....
Jeg er selvfølgelig glad for at det nu er ordnet da det kunne ha betydning for hans udtale af ord, men samtidig kan jeg mærke jeg er skuffet. Jeg havde et brændende ønske om at amme. Selvfølgelig kan et barn leve optimalt af MME, men min mælk er jo tilpasset mit lille barn og specielt da han har haft så meget bøvl med hans lille mave påvirker det mig nu, at noget så banalt kunne ha gjort at jeg formentlig kunne ha ammet ham.
Jeg ved at man ikke ...
... kan lave om på fortiden men hvor har jeg været ked af megen af den hjælp jeg har modtaget. Jeg blev rådet til at han skulle græde sig i søvn af flere sp ved vagt tlf da han 4 mdr. Fik at vide at hvis jeg tog ham op så ville jeg skabe dårlige vaner og de overså et for stramt tungebånd! Jeg havde desuden en stærk fødselsreaktion. Var rædselsslagen for at miste ham. Var overbevist om at han ville dø fra mig så jeg vågede over ham dag og nat.
Jeg husker da jeg kom hjem med ham fra hospitalet at jeg tænkte "han bliver ikke glad for at bo hos mig" "jeg er en utilstrækkelig mor".
Nå men det var blot lidt af mine tanker som jeg havde lyst til at dele med dig. Jeg vil gerne at du Helen skal vide at da jeg første gang skrev til dig, da S var omkring 5 mdr, fandt jeg for første gang troen pa mig selv, samt en støtte uden lige. Børn skal IKKE græde sig i søvn!!!!! Og mødre skal IKKE sidde og græde over at lade deres børn græde sig i søvn!!!!!! Der fandtes en logisk forklaring på at S ikke ville sove og den fik jeg, da jeg kontaktede dig første gang!!! Siden hen har jeg kunne løse alle "problemer" med omsorg som både jeg kan stå inden for og som viser sig at gavne min lille dreng.
Du Helen, bliver min fremtidige SP hvis jeg får en lille igen. Uden dig ville jeg ikke turde!!! Tak fordi du er!
Nå, men et lille spørgsmål herfra. Sophus oplevede selvfølgelig narkosen som et overgreb. Han kæmpede imod, han græd og det var frygteligt at skulle se til, trods det at jeg kyssede ham og betryggede det bedste jeg kunne. Jeg har dog kunnet mærke en reaktion efterfølgende som har han mistet lidt tillid til verdenen. Jeg giver ham ALT den tryghed han ber om. Han er meget morglad for tiden, har brug for min nærhed og den får han fuldt ud. Jeg har forsøgt at sætte lidt ord på oplevelsen men er i tvivl om hvor meget han forstår. Er der andet man kan gøre... Skulle jeg ha snakket med ham om det inden operationen?? Ville han kunne forstå lidt???
Kærlig hilsen fra P og S
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Barselsorlov
I har begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter har I 32 ugers forældreorlov hver, som I frit kan fordele mellem jer. Det er dog kun i 32 uger af jeres...
Boel-prøve
Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.
Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire