Annonce

Annonce

Brev:

Opdragelse - 21 mdr.


14. juni 2011

Kategori:
Alder:
21 mdr.

Opdragelse - 21 mdr.

Hej Helen.

Tusind tak for din sidste besvarelse. Det var godt og brugbart.

Men når det kører på den ene front - så er der ofte knas i en anden. Sådan veksler det hele tiden :-)

Min søn begyndte at kravle da han var 8 mdr. Og det var også på det tidspunkt, at han begyndte at få "skæld ud" - det vil sige, at vi siger nej til nogle ting. Da han begyndte at kravle var vi forældre helt vild begejstrede. Når han gjorde noget som var uhensigtsmæssigt (f.eks. at tømme en reol for bøger), så sagde vi nej, aktiverede ham forgæves med noget andet m.m., men samtidig fik han også en masse smil, fordi vi synes han var SÅ dygtig, at han pludselig kunne alle de ting. Så de signaler vi har sendt har nok været modsatrettede. Men ikke i særlig lang tid. Vi blev hurtigt opmærksomme på det og har fokuseret på at øjne, stemmeleje og handling harmonerer sammen.

Problemet er bare, at det virker som om han har taget "evigt skade" af det. Hvis jeg siger nej til min søn, skælder ham ud eller vredt fjerner ham fra de drengestreger han har gang i - så griner han helt ned i storetåen. Jo mere vred jeg bliver jo mere glæde hos ham. Han bliver helt elektrisk, det bobler i hele hans krop - han synes bare, at det er sjovt! Og jeg bliver sindsyg af det. Og også flov - for jeg synes det er enormt respektløst. Hvad tror du, at jeg skal gøre for at ændre det?

Et andet problem vi har er, ...


Annonce

... hvordan vi skal takle hans frustrationsanfald. Hvis han ikke får sin vilje, eller hvis han ikke får ja med det samme el.lign. så kaster han sig ned på gulvet og banker hovedet ned i gulvet, eller ind i væggen, bordpladen, legesagerne, mors brystkasse, mors pande - you name it. Ofte slår han hovedet, så jeg kan se at det gør rigtig ondt. Så prøver jeg selvfølgelig af afværge for ham. Ellers snakker jeg med ham, trøster ham, forstår ham. Andre gange kilder jeg ham lidt - så er han hurtigt glad igen. Det jeg synes er mest svært er, at han er begyndt at slå mig, hvis han bliver sur og ikke han slå hovedet ned i gulvet.

F.eks. når han sidder på min arm før han skal i seng. Først slår han med flad hånd - nogle ordenlige klask. Jeg siger nej, holder hans arm og prøver at holde ham så han ikke har mulighed for at slå igen. Men så begynder han at slå med knytnæve og bide. Hmmm, jeg bliver rigtig ked af det og frustreret over ikke at vide hvad der er rigtigt at gøre? Hvis jeg sætter ham fra mig får jeg ham aldrig til ro og puttet, men det skal jeg måske gøre alligevel?

Er der nogen alarmklokker, der ringer hos dig vedr. vores søn eller ses det ofte hos børn/drenge i den alder?

Det skal lige siges, at problemerne primært er i forhold til mig - og ikke far. Og jeg kan simpelthen ikke finde ud af, hvad jeg gør forkert. Kan du gennemskue noget?

Venlig hilsen
Frustreret Mor.

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Fødetaske

En fødetaske er den taske, som du skal bruge, imens du er på hospitalet, når du skal føde. Uanet om du skal føde ambulant eller være på barselsgangen i flere dage, så er det rart at have lidt ting pakket og parat.

Til selve fødslen vil nogle kvinder medbringe tøj, som de kan føde i, hvor andre kvinder vil bruge det tøj, som man får udleveret på sygehuset. Det kan være rart, at du har dine egne toiletartikler, shampoo, børste, tandbørste, hårelastikker osv. men derudover så er det...

Læs mere i Babylex

Navle

Hos det nyfødte barn sidder stadig en rest fra navlestrengen, som vil falde af, af sig selv, når barnet er mellem ca. 5 dage og tre uger gammelt. Det er normalt at det kan bløde fra navlen i denne periode og det kan også lugte fra navlen, da det er en forrådningsproces der sker.

Du skal være opmærksom på at navlen ikke begynder at lugte for meget, da det kan være tegn på infektion. Hvis navlen lugter gennem barnets tøj, er det for meget. Hvis der er rødme omkring navlen, kan...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen ...

Jeg ville bare blot meddele dig, at det går så godt i øjeblikket at jeg næsten ikke kan få armene ned..

Jeg gik jo rundt og tumlede med tanker om at min datter "kørte" på mig osv.. Men du fortalte mig at hendes humør skifter rigtig hurtigt og at lige netop hendes alder / denne såkaldt selvstændighedsfase gør at det kan være svært for både forældre og barn..

Jeg tror, at fordi jeg er blevet opmærksom på det, så tager jeg det ikke mere personligt og det gør at jeg ikke bliver ked af det mere..

Hvor er det dog dejligt at der også er nogle perioder der faktisk går godt..

Jeg er sikker på at der ligger udfordringer der ude i fremtiden som venter på os, men dem kan jeg ikke komme udenom..

Så rigtig mange tak herfra Helen..
HVOR HAVDE DU DOG RET!!!!!!!!!!!!!

Med venlig hilsen
M´s Mor


Annonce