Svar: Sut eller ej
Kære Kristine
Som udgangspunkt tror jeg ikke at jeres datter har brug for en sut, hvis hendes suttebehov var stort, så ville hun sandsynligvis sutte på sin tommelfinger - og det gør hun ikke. Hvis hun begynder på det, så er sutten dog at foretrække.
Jeg tænker at hendes interesse for sutten er opstået, fordi hun ser de andre børn bruge sut og det fascinerer hende, hun vil også prøve at have sådan en i munden, ligesom de andre har. Det er mere en leg for hende end det er et behov.
Hun har sin sutteklud og puttebamse og kan sagtens sutte på dette, hvis hun har brug for at sutte. Hun har i princippet masser af mulighed for at sutte på ting, hvis behovet er der - og det gør hun ikke.
Hvis I køber en sut til hende, så vil hun måske bruge den et par gange, måske mere bide i den end sutte på den og så miste interessen igen ... jeg kan naturligvis ikke sige det, for hun kan jo også pludselig tage den til sig, det at sutte på ...
... gummi er jo ikke fremmed for hende, fordi hun jo også får flaske, så måske vil hun nyde det, synes det er rart. Og så kan man jo godt diskurer om I ikke skal lade være at give hende sutten, for tager hun den til sig, så kan det jo give problemer med tænderne og med sproget og det kan også være et problem så at komme væk fra den igen...
Så min umiddelbare tanke er altså at I som udgangspunkt skal gå ud fra at hun ikke har behov for sutten, men finder den interessant og ser den som leg. Hvis hun har brug for at sutte, så kan hun sutte på sin klud eller bamse - eller sutte på sin tommelfinger. Begynder hun at sutte på tommelfinger, så er det værd at overveje om hun ikke skal have sutte i stedet, men ellers ikke.
Og at hun sutter på sin underlæbe - mon ikke det er fordi hun har fundet ud af at hun kan ... :)
Håber du kan bruge mine tanker videre - og ja, flasken bør stoppes (trappes helt ud) her inden for den næste måned eller to.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Gravid vitaminer
Når du er gravid, er det ekstra vigtigt at spise sund og varieret - det, du spiser og drikker under graviditeten, har betydning for dit barns udvikling i livmoderen.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide tager et tilskud af folsyre, D-vitamin og jern. Desuden anbefales gravide at få tilstrækkeligt med kalk, enten gennem kosten eller som tilskud.
Folsyre: 400 mikrogram folsyre daglig fra graviditeten planlægges til og med 3 måneder henne. Dette tages i form af...
Mødregruppe
De fleste kommuner tilbyder nybagte mødre at komme i en mødregruppe, som oftest vil bestå af 5-8 mødre, som har barn i nogenlunde samme alder.
Sundhedsplejersken spørger, om man er interesseret i at være med i en mødregruppe og sender så invitationer ud til første gang, man mødes. Nogle gange mødes man første gang privat hos en af mødrene, andre gange mødes man i et lokale, som sundhedsplejersken bruger til formålet.
Det kan være en stor glæde at mødes med andre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

