Svar: Putteproblemer - 16 mdr.
Kære Louise
Tak for dit brev, din fine beskrivelse af det sidste år hos jer og velkommen til :) Jeg vil meget gerne dele lidt af mine tanker med dig.
Jeg kan godt forstå du synes det er hårdt, jeres børn er født med kort mellemrum og jeres "store dreng" er stadig en meget lille dreng. Jeg kan godt se, ud af det du skriver, at du forsøger at vise ham de hensyn han har behov for, at du prøver at prioritere ham i hverdagen, selvom lillebror er kommet til - men det ændrer desværre ikke på, at han jo skal dele dig med en anden på et tidspunkt, hvor han naturligt har brug for dig og at graviditeten, bækkenløsning osv. naturligt har gjort, at du ikke har kunne være omkring ham på helt samme måde, som du ville have kunne, hvis I kun havde ham ...
Det betyder ikke, at det er forkert at I har fået drengene med så kort interval - misforstå mig ikke - men det er mere for at sige, at det jo ikke er Alfreds behov at der er kommet en lillebror til og en del af den uro, gråd, ekstra behov for nærhed, klyngen sig til jer osv. naturligt hænger sammen med at han har skulle og skal dele jer med en anden - hvor han naturligt stadig jo faktisk har brug for jer 100 pct. Så ja, det er rigtig hårdt lige nu, fordi I jo skal forsøge at være der for begge drenge lige meget og det kan I naturligt ikke - men heldigvis vil de to på sigt kunne få rigtig meget glæde af hinanden og det er rigtig dejligt for dem :)
Jeg kan sagtens forstå at I nu vil arbejde på at Alfred skal sove i sin seng på værelset og skal kunne sove der roligt hele natten igennem. Det er også et godt tidspunkt at træne dette på, netop omkring 16 måneders alderen begynder børn at få lidt bevidsthed om at I er der, selvom I er ude af syne. Han begynder altså at kunne forholde sig til at I er i stuen, når han ligger i sit værelse og føler sig ikke på samme måde som tidligere helt så forladt og alene, fordi I går.
Men det er naturligt at han stadig har brug for jer, brug for at I hjælper ham med at koble fra, give slip på dagen og alle oplevelserne, for at han kan slappe af og overgive sig til søvnen. Han har stadig ikke meget sprog og reagerer derfor motorisk og meget fysisk, når han mangler ord og det er rigtig godt at I forsøger at sidde der, holder hånden på ham, hjælper ham, når han skal sove. Det lyder nærværende og dejligt.
Skiftet mellem favn og seng er dog tydeligt svært for ham og jeg vil faktisk foreslå jer, at I prøver at putte ham i seng tidligere i ritualet end I gør lige nu. Som du beskriver det, så starter ham med godnatgrød, tandbørstning og læse ved køkkenbordet og derefter sidder han hos jer i gyngestolen på værelset og så puttes han i seng. Der er mange etaper i putningen - først i køkkenet, så i gyngestolen og så i seng og jeg synes I skal forsøge at afkorte det lidt.
Godnatgrøden har han brug for, men det at han falder helt til ro i gyngestolen og derefter flyttes, - det skift forvirrer ham og bliver han ked af og det gør at ritualet ...
... trækkes langt ud. Jeg vil derfor foreslå jer at forsøge at putte ham direkte i seng, når han har fået godnatgrød, så han starter med at ligge i sin seng. I skal stadig være der, læse og synge for ham som I plejer, lade ham mærke at I er der, men så han kan falde til ro i sin seng og ikke skal skifte sted undervejs.
I må gerne forklare ham kort "jeg er lige her, læg dig ned skat" eller lignende, hvis han rejser sig op. En lille "kommando" som "læg dig ned skat" vil han godt kunne forstå og det at han selv begynder at lægge sig vil gøre at han forstår at det er det der skal ske nu. Ikke hård, men kort og konkret og stadig kærligt.
Brug tid på at sidde hos ham, læse bog, synge osv. som nu men gør det fra start af og brug også tid på at tale lidt om dagen, der er gået og hjælp ham med at få sat lidt ord på alt hvad der er sket. Han har brug for hjælp til at få bearbejdet noget af al den tankemylder han har, netop i kraft af sin alder og sin manglende evne til at sætte ord på sine oplevelser, tanker og følelser. Du kender det ganske givet også fra dig selv, hvis du har en masse uløste opgaver eller lignende, så er det svært at falde i søvn og give slip. Sådan kan det også være for børn og netop fordi jeres dreng ikke selv kan sætte ord på, så er det en god idé at hjælpe ham af med nogle af alle de tanker som fylder.
Derfor skal du sætte dig hos ham og tale med ham om hvad der er sket i løbet af dagen "i morges da vi stod op, fik du havregrød - umm, du elsker havregrød, det smager godt, så kørte vi i vuggestue og du legede med xx, det var sjovt, men så faldt du og slog dig, av det gjorde ondt ..." osv. Så I får sat ord på nogle af de dejlige ting der er sket og også nogle af de ting, som har været svære ...
Det at få sat ord på dagen, på alle tankerne og oplevelserne, kan ud over at give barnet ro til at falde i søvn også have den store effekt, at barnet sover mere roligt om natten og at flere af opvågningerne forsvinder ... :)
Han må i princippet gerne ligge og tumle lidt rundt, rejse sig osv. og på den måde få brugt lidt energi, hvorefter han så måske bedre vil kunne sove - det er helt okay. Og nogle gange kan det også være helt fint og nødvendigt at man putter og går, lader ham rumsterer lidt rundt selv og så vender tilbage, når han er klar til at sove.
Hvis han græder ulykkeligt og tydeligt er bange, rejser sig og strækker armene op mod dig "gå ikke fra mig, tag mig op!" så skal du naturligvis ikke gå fra ham, men tage ham op, sidde med ham, berolige ham osv. og så putte ham, når han atter virker tryg og rolig.
Hvis han mere protesterer, smågræder, pjevser over at dagen slutter nu og han tydeligt hellere vil lege end sove, så vil det være fint at du sidder hos ham og hjælper ham til fysisk ro - andre gange fint at gå kortvarigt frem og tilbage, betrygge og berolige i at han godt kan sove nu og så gå kortvarigt ud igen.
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Rosiner
Børn under 3 år må gerne spise rosiner, men ikke i ubegrænsede mængder. Det anbefales at børn under 3 år max spiser 50 gram rosiner om ugen.
Rosiner indeholder en svampegift, som hedder Ochratoksin A. Dette tåler barnet kun i meget små mængder. Det er det totale indtag over en længere periode der betyder noget. Derfor sker der ikke noget ved, hvis barnet spiser mange rosiner en dag og i dagene derefter ikke spiser rosiner.
Svampegiften findes også i økologiske...
Taktilsansen
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen ...
Jeg ville bare blot meddele dig, at det går så godt i øjeblikket at jeg næsten ikke kan få armene ned..
Jeg gik jo rundt og tumlede med tanker om at min datter "kørte" på mig osv.. Men du fortalte mig at hendes humør skifter rigtig hurtigt og at lige netop hendes alder / denne såkaldt selvstændighedsfase gør at det kan være svært for både forældre og barn..
Jeg tror, at fordi jeg er blevet opmærksom på det, så tager jeg det ikke mere personligt og det gør at jeg ikke bliver ked af det mere..
Hvor er det dog dejligt at der også er nogle perioder der faktisk går godt..
Jeg er sikker på at der ligger udfordringer der ude i fremtiden som venter på os, men dem kan jeg ikke komme udenom..
Så rigtig mange tak herfra Helen..
HVOR HAVDE DU DOG RET!!!!!!!!!!!!!
Med venlig hilsen
M´s Mor

