Svar: Flytning - 4 år
Kære Lotte
I Danmark starter man normalt i skole i det år, hvor man fylder 6 år... Skolestarten ligger i begyndelsen af august måned, men i de fleste kommuner vil mange børn starte i skolefritidsordningen (SFO) allerede 1. maj, hvor de så går hele sommeren, leger og lærer hinanden at kende og så starter skolen som sagt til august.
De børn der fylder 6 år først på året, vil således starte i skole Og på SFO som 6 årige, men de børn der først fylder 6 år i sidste halvdel af året, fylder først 6, når de er startet i skole.
De fleste børn i Danmark starter i skole efter at have gået i børnehave. Og i mange kommuner vil de skoleklare børnehavebørn have besøgt skolen inden. I nogle kommuner kommer børnehaveklasselederen eller pædagogerne fra SFO på besøg i børnehaven og nogle steder arrangerer man "åbent hus - arrangementer" for de nye børn og forældre, så man kan møde hinanden, lære hinanden lidt at kende og få nyttige oplysninger givet videre.
Man starter normalt med at gå i børnehaveklasse (nogle steder har den et andet navn f.eks. 0-klasse eller førskoleklasse) og her lærer børnene de fundamentale ting der hører til for at gå i skole - at man skal forstå en kollektiv besked, at man skal kunne række hånden op, sidde på sin stol og lytte til læreren. Man lærer også bogstaver, tal, om dage, årstider osv. og arbejder med lidt forskellige "boglige ting", samtidig med at børnene også får lov til at lege.
Det vil altid være bedst for børn, at de får så lidt skift i hverdagen som muligt. For hver gang barnet skal skifte institution, skal barnet forholde sig til nye voksne, nye børn, nye rutiner, regler osv. og det er naturligt en stor stressfaktor hver gang.
Det lyder umiddelbart som om at Oscar får rigtig mange skift - men det lyder også som om at I ikke kan gøre så meget ved det. Der er jo en grund til at det først er til ...
... Oktober at I kan flytte til Danmark, alternativet var jo at flytte imens alt alligevel er lukket for sommerferie og så lade ham starte i Danmark derefter - men der er langt fra august til oktober og I er nødt til at gøre, som jeres arbejde tillader jer.
Det bedste I kan gøre er så at være der for ham, rumme ham og trøste ham, når han bliver ked af det, frustreret. I er nødt til at medtænke at han gennemgår en periode, som naturligt vil være svær for ham og at han derfor måske reagerer mere voldsomt og derfor også har brug for ekstra nærhed og tryghed. Brug for at vide at I er der for ham, som den faste klippe, når alt andet omkring ham skifter. I skal være det stabile.
Jeg ved ikke hvor I skal bo og hvad I har tænkt i forhold til jeres drengs fremtid. Der findes den franske skole i København og vi har også flere internationale skoler i Danmark, hvor jeres dreng har mulighed for at gå, hvis I ønsker dette. Men det kræver naturligvis at I søger om det og at I vil betale for det.
Uanset hvordan og hvorledes, så vil det være en stor omvæltning for ham at starte i en dansk børnehave - en børnehaveklasse vil måske være mere lig det han kender fra det franske skolesystem. Men det betyder jo ikke, at han ikke sagtens vil kunne finde ud af at lege og hygge sig med de andre børn og vil profitere godt af netop at starte i børnehaven og så følge med den andre ind i skolesystemet, så han starter på ligefod med dem ...
Børn har en ufattelig evne til at indstille sig på situationer og leve med tingene som de nu er. Så det kommer sandsynligvis til at gå rigtig fint for Oscar, selvom det også bliver udfordrende. Men så er det jo godt at han har et par gode, nærværende og omsorgsfulde forældre og for ham, også rigtig godt, at bedsteforældre osv. kommer tætter på og de jo også er der for ham :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sushi til gravide og ammende
Gravide og ammende må meget gerne spise sushi, og det kan være en udmærket måde at få varieret sit indtag af fisk på. Der er dog lidt forholdsregler du skal tage.
Fødevarestyrelsen pålægger både forhandlere, sushi-restauranter og øvrige leverandører at dybfryse fisken før den sælges. Fisken skal være frosset ned til til -20 grader i 24 timer for at komme eventuelle parasitter i fiskekødet til livs.
Vælger du at lave sushi selv, skal fisken på samme måde fryses ned...
Forstoppelse
Hvis dit barns afføring er hård og knoldet, så har dit barn forstoppelse. Ofte vil barnet også have ondt i maven og være grædende. Børn der tilbydes modermælkserstatning får hyppigere forstoppelse, end børn der ammes. Men børn der ammes kan også godt få problemer med forstoppelse.
Får dit barn modermælkserstatning, skal du være opmærksom på, at blandingsforholdet er korrekt. Du kan også prøve at skifte till en anden type erstatning - der findes erstatninger, som er udviklet til...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

