Annonce

Annonce

Svar: Skriger så meget at han kaster op!


18. juni 2011

Kategori:
Alder:
11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Mette

Tak for dit brev :) Det er godt du skriver.

Der er for mig at se ingen tvivl om at I hos jer, har læst så meget om søvn og været så fokuseret, at ønsket om at få jeres dreng til at sove har overskygget alt. Det er naturligt - fordi I har en dreng, der fra starten har grædt meget, du fortæller at han ikke smilede til jer før han var 5-6 måneder gammel. Det har været rigtig hårdt.

Det er godt at I er bevidste om, hvad I gør og hvorfor - MEN, når det er sagt, så er jeres dreng jo ikke klar over at I har alle de planer med ham og hvorfor I gør det. I har en dreng, som bare er ked af det og som kun har brug for en ting - TRYGHED - og når I er kommet derud, hvor I er, så er det kun dette I skal fokusere på - TRYGHEDEN ER ALFA OMEGA. Det handler om at I får skabt nogle rutiner, hvor det er i fokus.

Jeres dreng begynder ikke at forstå jer ved at I holder hårdt mod hårdt og gør kampen længere. Han begynder at forstå jer, når han føler sig lyttet til og mødt og han er jo bare ked af det. Det vigtigste I kan gøre nu er derfor at lytte til ham, tage ham op, trøste ham - så han føler sig mødt. Så I får etableret den helt basale tryghed og får givet ham det nærvær han har behov for.

Jeg synes I skal stoppe kampen om at få ham til at sove i egen seng på eget værelse. Han må godt sove på eget værelse, men så skal I lægge jer med ham på en madras på gulvet. Han skal mærke at I er der og det er slut med at han skal skrige sig i søvn. Det er slut med at gå fra ham, det er slut med at lade ham være alene på værelset.

Læg dig med ham, tæt fysisk på madrassen og lad ham få sin flaske der. Tal stille med ham, syng for ham, kærtegn ham, lad ham mærke at du er der og bliv hos ham, så han forbinder det at skulle overgive sig til søvnen med noget trygt og rart. Lad ham ligge - han skal ikke flyttes, han skal have lov til at være hos dig, han skal have lov til at falde i søvn tæt op af dig.

I starten skal du blive hos ham hele natten, så han forbinder det at sove som noget trygt og dejligt. Den helt ...


Annonce

... basale tillid til dig og den helt basale tryghed i forbindelse med søvn skal dannes nu - den er slet ikke dannet og du er nødt til at starte forfra. Han skal vide, når han begynder at vågne op om natten at du er der - derfor skal du være der, så du med det samme kan berolige og betrygge. Lægge en hånd på ham, så du er der hele tiden, og så han ikke behøver skrige, når han vågner, men bare mærker at du stadig er der - du har ikke forladt ham, han er ikke alene.

Først når denne helt basale tillid er dannet, først når han atter føler sig tryg, når han skal sove, først der kan I begynde at arbejde på at han atter skal sove i sin seng. Ikke før.

Du skriver: "Han sover også meget uroligt og vi får ikke rigtig noget søvn, hvis vi lader ham sove i vores seng." Derfor er det fint at I forældre lige nu sover hver for sig, så en af jer får nogle sammenhængende timer og så må I skiftes til at sove sammen med jeres dreng.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Kære Mette, - det samarbejde som du savner med din søn i forbindelse med at han skal sove - det samarbejde vil du sandsynligvis også gerne have er der i andre situationer og fremadrettet. Og hvis du gerne vil have, at din dreng skal lytte til dig, bruge dig når verden går ham imod osv. så er du nødt til at få etableret dette ved at være der hundrende procent for ham, når han skal sove. Så er det vigtigt at du glemmer alt om søvnrutiner og regler du har læst, men at du lytter til ham og ser, hvad det er han beder om. Jeg bliver nødt til at sige, at det lyder for mig som om at alt det I har læst og hørt om søvn og regler for søvn - det har gjort jer blinde overfor, hvad jeres dreng egentlig har behov for. Han har ikke brug for søvndisciplin - men lige nu brug for tryghed og brug for at I er der 100 pct.

Jeg går naturligvis ud fra, at I har fået ham set af læge og ved at han ikke græder og er så ulykkelig, fordi han har ondt ... Han han ondt, skal han naturligvis behandles, men også stadig have jeres nærhed og tryghed fuldstændig.

Håber du kan bruge dette videre - fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Faderskab

Et barn, der er født i Danmark, skal som udgangspunkt have registreret en far. Det er vigtigt, fordi barnet har ret til at kende sin biologiske baggrund, og fordi faderskabet giver både barnet og faren en række rettigheder og pligter.

Hvis I forældre er gift, så får faderen automatisk faderskabet. Hvis I forældre ikke er gift, så skal du ansøge om faderskabet - og det skal du gøre i forbindelse med barnets fødsel og inden for 4 uger. Hvis I ikke har anmeldt faderskabet inden for...

Læs mere i Babylex

Babyalarm

Babyalarmer kan give et fingerpej om at det lille barn sover godt eller er ved at vågne, men babyalarmer kan ikke bruges som babysitter og når man bruger en babyalram skal man altid tjekke sit barn ved selv at se på det.

Der er stor forskel på kvaliteten af de alarmer, der er på markedet og priserne svinger fra få hundrede kroner til langt over 1000kr.

De trådløse og batterikrævende alarmer er de mest populære i Danmark, fordi danske børn ofte sover udenfor. Vælger...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Når man læser din brevkasse får man indtryk af at mødre har lettere ved at betro sig til dig via brevkassen, samt at du ligesom kan noget i forhold til at "ramme" plet i forhold til, hvad det er folk har behov for.

For mit vedkommende har dine svar kunne give mig noget andet og mere værdifuldt i forhold til min rolle som mor som mine egne sundhedsplejersker (jeg har haft en 4 - 5 stykker) ikke har kunne give mig.

Tak fra en taknemmelig mor


Annonce