Svar: MME, jern og grøntsager
Kære M
Din dreng skal have mindst 400ml mme dagligt fra nu af og indtil han bliver 1 år, hvis hans behov for jern skal dækkes. Hvis han ikke med sikkerhed når op på 400ml mme dagligt, så skal han have jerntilskud.
Jerntilskuddet gives fuldt ud - også selvom han drikker 350ml. Han skal have fuld dosis, selvom han får noget af sit behov dækket via den mme han drikker.
Da han får flaske og derved forholdsvist let kan reguleres ind og få dækket sit behov for jern via mme, så synes jeg det er en fordel at bibeholde flaske med mme. Hvis du skal til at gå over til jerntilskud, så risikerer du at han får forstoppelse og det er der ingen grund til, hvis man kan undgå det :)
For at sikre at han får nok mme, vil jeg foreslå dig, at du bruger mme i grød og mos. Han vil til han er 12 måneder gammel, naturligt have glæde af at få grød om morgenen, når han vågner og grød som en del af putteritualet og hvis du laver grøden med lidt mme i stedet for sødmælk, så får han lidt ekstra der. Han får måske ialt 100ml mme og det kan også tælle med. På den måde kan han altså få sit behov for mælk/mme dækket selvom han på sigt skal ned til kun at drikke to flasker mme dagligt.
Indtil da, vil det være fint at du bibeholder flaske 3 gange dagligt ...
... som nu, så hans behov er sikret. Og ellers må du som sagt give ham jerntilskud ved siden af de flasker, han så får.
Med hensyn til grøntsager og behov, så er det rigtigt, at det anbefales at børn over 10 år og voksne spiser 600 g frugt og grønt om dagen. Til børn mellem fire og 10 år anbefales 400gram frugt og grønt hver dag - men der er ingen fast anbefaling til de mindre børn.
Fødevarestyrelsen har lave anbefalinger for måltider i institutioner og det kan du godt få noget ud af at kikke på. Jeg skal sende dig et link i anden mail :)
De anbefaler blandt andet at vuggestuebørn får frugt og grønt i hvert frokostmåltid og at halvdelen af alle grøntsagerne er grove. De skriver at det er urealistisk at hvert frokostmåltid indeholder lige meget frugt og grønt, men at det anbefales at vuggestue børn får ca. 150gram frugt og grønt pr. institutionsdag - for vuggestuebørns vedkommende 40-60 gram og børnehavebørn 60-80 gram pr måltid - den øvrige mængde fordelt ved mellemmåltiderne.
Måske kan det give dig en idé om behovet - det er dog vigtigt også at nævne, at Fødevarestyrelsen også pointerer, at det er en vejledende mængde og at det vigtigste er at børnene bliver mætte ... :)
Jeg håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Diarré
Det er normalt at et barn der kun får brystmælk at have tynd afføring. Men hvis barnet ikke bliver ammet mere og pludselig får vandtynd afføring, skal du være opmærksom.
Diarré kan være tegn på infektion forskellige steder i kroppen og det kan derfor være en god idé at måle barnets temperatur. Du skal være opmærksom på at barnet skal have ekstra væske og hvis diarréen ikke forsvinder hurtigt igen skal du søge læge. Hvis barnet virker sløvt eller der er blod eller slim i...
Kæledyr og børn
I rigtig mange børnefamilier har man en eller anden form for kæledyr, og det er ofte en hund, kat eller et andet kæledyr med pels.
Det kan være rigtig dejligt for børn at vokse op sammen med dyr, og det er lærerigt at skulle hjælpe til med at passe et dyr og sørge for,, at dyret har det godt. At skulle være med til at tage sig af et kæledyr lærer dit barn om ansvar. Det overordnede ansvar for kæledyret er dog dit. Du kan ikke regne med, at dit barn selv kan sørge for et kæledyr,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

