Brev:
Ændring af putteritual
Kære Helen.
Jeg har atter en gang brug for et råd fra dig :)
Jeg er mor til den skønneste dreng på 18 måneder. Det har altid været mig, der har puttet ham pga. uenighed mellem mig og hans far om hvordan man klarer den slags. Hans far har længe haft den mening at man putter, siger godnat og slukker lyset (han er dog løsnet meget op med tiden og er blevet mere fleksibel) hvor imod jeg måske har været lidt for blød og siddet med ham i armene for længe. Det gør jeg nemlig stadig.
Hans putteritual ser pt. sådan ud: Ved 19 tiden gør vi klar, evt. bad, børster tænder, synger en sang eller 3. Far siger godnat og jeg sidder med ham i skødet i ca 5 min. og nynner videre på en af de sungne sange for at få ham til at slappe af. Mens han stadig er vågen, lægger jeg ham ned i hans egen seng og holder en hånd på hans mave eller ryg til han falder i søvn. Dette kan i alt tage op til en time.
Forleden fik jeg nok af guldklumpens møvleri og forlod derfor værelset og sagde 'Godnat'. Det resulterede i at drengen blev rigtig ked af det og græd så tårerne sprang. Efter 2-3 minutter, syntes hans far at det var synd for ham og ville ind til ham, men jeg bad ham lade være. 1 minut senere ...
... gik jeg selv ind til ham og fik ham til at falde i søvn.
Selvfølgelig kommer der perioder hvor han kan være sværere at putte end normalt, og det er helt ok. Men jeg kunne rigtig godt tænke mig at ændre hans putteritual fra at sidde med ham i armene til noget andet - evt. at synge eller læse en bog (eller andet???)
Problemet med min lille dreng er, at han har lidt seperations angst - tror jeg. Det er først for nyligt at jeg f.eks har kunne sige til ham at jeg lige skulle ned i kælderen efter noget uden at han går helt i spåner.
Jeg kan ikke forlade hans værelse uden at han græder. Jeg savner et helt konkret forslag til hvad jeg kan gøre for at gøre ham mere tryg, ved at jeg forlader ham i sengen.
---------
Forleden læste jeg en artikel om hvordan kulturen her i den vestlige del af verden, er at lægge barnet fra sig i en meget tidlig alder, modsat den østlige/sydlige hvor det er normalt at have børnene i slynger med sig over alt. Jeg HAR faktisk haft min dreng på mig de første mange måneder, netop for tryghedens og hyggens skyld. Mon det er det der har givet "bagslag" nu så han ikke vil slippe mig af syne?
På forhånd tak for svaret :)
Med venlig hilsen
D's mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Kæledyr og børn
I rigtig mange børnefamilier har man en eller anden form for kæledyr, og det er ofte en hund, kat eller et andet kæledyr med pels.
Det kan være rigtig dejligt for børn at vokse op sammen med dyr, og det er lærerigt at skulle hjælpe til med at passe et dyr og sørge for,, at dyret har det godt. At skulle være med til at tage sig af et kæledyr lærer dit barn om ansvar. Det overordnede ansvar for kæledyret er dog dit. Du kan ikke regne med, at dit barn selv kan sørge for et kæledyr,...
Vaner og børn
Alle familier har deres egne vaner og rutiner. Det, at tingene gøres på en bestemt måde, giver tryghed for barnet. Et lille barn vil altid have det bedst, når noget er genkendeligt.
Hvis det lille barn skal passes, er det derfor en rigtig god idé, at den der passer barnet, forsøger at efterligne de rutiner og vaner, som barnet kender.
Børn elsker gentagelser og elsker derfor også lege som borte-tit og klappe-kage. De større børn føler stor glæde ved at se den samme...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.