Annonce

Annonce

Svar: Fiskeolietabletter og fisk i graviditeten - er det ok?


21. juni 2011

Kategori:
Alder:
0 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Graviditet.

Hej med dig

Det lyder som om at graviditeten skrider stille og roligt fremad, din kvalme er ved at aftage og det lyder som om at du har det godt - dejligt :)

Det anbefales at spise frisk frisk frem for tilskud af fiskeolie. Det skyldes at vi, når vi spiser frisk fisk ud over at få de sunde Omega-3 fedtsyrer, også får vigtige vitaminer og mineraler som f.eks. D-vitamin, Jod og Selen. Disse ting er normalt fjernet fra fiskeolien, når man spiser fiskeolie, så er det "ren olie" man får og altså kun fedtsyrerne.

Men hvis man slet ikke spiser fisk, eller kun spiser lidt fisk fisk, så kan det være udmærket at overveje et fiskeolie tilskud. Det anbefales så her at man supplerer med en multivitaminpille ved siden af. Der er ikke problemer med A-vitamin via fiskeolie kapslerne du tager.

Fisk: Det anbefales at gravide undgår at spise større mængder af rovfiskene tun, rokke, helleflynder, oliefisk/smørfisk, sværdfisk, sildehaj, gedde, aborre og sandart. Man kan dog uden problemer spise mindre end 100 g af de nævnte fisk pr. uge og man kan også spise tun på dåse.

A-vitamin og lever: Det anbefales at gravide undgår store mængder A-vitamin, da det kan skade barnet. Undgå derfor lever og paté, der indeholder meget A-vitamin. Almindelig leverpostej kan man godt spise.

Indtag af fisk i graviditet ammeperiode er ...


Annonce

... vigtigt. The World Assocaiation of Perinatal Medicin og The Early Nutrition Academy and Child Health Foundation kom i 2008 frem med, at et tilstrækkeligt indtag af langkædede flerumættede fedtsyrer under graviditet blandt andet kan mindske risikoen for fortidlig fødsel. De anbefaler derfor at gravide (og også ammende) indtager 200mg DHA (dokosahenxaensyre) dagligt.

Sundhedsstyrelsen og fødevarestyrelsen anbefaler at man som gravid og ammende spiser fisk 2 gange om ugen til dit hovedmåltid. Eller en gang om ugen til dit hovedmåltid og næsten hver dag som pålæg.

Fisk er vigtigt og hvis du kan spise fisk er det godt. I løbet af en uge skal du have 200-300 g fisk og frisk fisk er bedre end fiskeolie. Du skal huske på at al type fisk tæller med. Det tæller f.eks. også med, hvis du spiser makrel, tun, torskerogn eller lignende som du kan købe på dåse eller som mousse eller lignende. Rejer, muslinger, krabber, blæksprutter osv. tæller også med. Det er ikke kun et spørgsmål om at spise hele fisk.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Du må gerne spise både havtaske og laks. Det laks du kan købe i supermarkederne eller hos fiskehandleren er ofte opdrætslaks og det kan du roligt spise rigeligt af.

Hvis det er meget svært for dig at indtage fisk, så er det fint at intage fiskeolie i stedet :)

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Sidde

De fleste børn kan i 6 mdr´s alderen sidde med let støtte f.eks. i en høj stol eller i barnevognen.

7 mdr gamle kan de fleste børn sidde kortvarrigt, dvs et par minutter, for så at falde til siden, for- eller bagover.

8 mdr gamle kan det fleste børn sidde i lidt længere tid og begynder også at tage hænderne ud og støde fra ved siden. Balancen bliver bedre og bedre.

Når barnet begynder at kunne sidde selv og holde et stykke legetøj i hånden er det...

Læs mere i Babylex

Kostfibre og børn

Det lille barn kan få diarré og løs afføring af at få for mange kostfibre. Især hvis barnet spiser grød og brød med hele kerner, eller rå grøntsager og meget frugt, kan barnet få for mange kostfibre.

Små børn må gene spise fuldkorn, men det anbefales, at de også spiser andre kornprodukter, da de let kan få for meget kostfiber. Når barnet i 8 måneders alderen begynder at spise brød, så bør ca. halvdelen af brødet være rugbrød og fuldkornshvedebrød og resten varieres mellem hvidt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Når man læser din brevkasse får man indtryk af at mødre har lettere ved at betro sig til dig via brevkassen, samt at du ligesom kan noget i forhold til at "ramme" plet i forhold til, hvad det er folk har behov for.

For mit vedkommende har dine svar kunne give mig noget andet og mere værdifuldt i forhold til min rolle som mor som mine egne sundhedsplejersker (jeg har haft en 4 - 5 stykker) ikke har kunne give mig.

Tak fra en taknemmelig mor


Annonce