Svar: Min søn spiser ikke så meget
Hej med dig
De fleste børn vil i jeres drengs alder, ofte begynde at lukke munden for skeen. Det handler ofte ikke om kræsenhed eller om at barnet ikke kan lide maden, men derimod om, at barnet i denne alder gerne vil spise selv og har brug for mad i stykker, mad som smager af mere, mad som appellerer til barnet i både former, farver, smag osv.
Det er vigtigt at jeres dreng nu får familiemad. Han skal have mad som tager mere og mere udgangspunkt i jeres mad. Han er meget bevidst om, hvorvidt der ligger det samme på jeres tallerken som på hans og derfor interesserer det ham naturligt mere at få mad med jeres gaffel eller fra jeres tallerken, end den grød eller mos han har på sin egen tallerken. Så jo mere rigtig mad, mad i stykker, familiemad osv. I kan give ham jo bedre er det.
Jeres dreng er også så bevidst, at han godt ved at han, ved at knibe munden sammen kan få den fulde opmærksomhed fra jer. Det at børn lukker munden for skeen, sætter automatisk gang i forældrene - vi ved jo, hvor vigtigt det er at barnet spiser. Det er jo også derfor du bliver så frustreret, når han ikke vil... Du ser på hans vægt, ser hvordan han bevæger sig rundt og du ved at han skal spise, for at trives og udvikle sig.
Men det bedste du kan gøre er faktisk at give ham madro, give ham mad i stykker som han selv kan spise og lad ham forsøge sig selv. Du må naturligvis gerne supplere med skemaden, så du er sikker på at han får mad nok, men han skal have meget mere mad i stykker, hapsere som han kan spise med fingrene, større stykker som han kan sidde med i ...
... hånden og gnave af, mad han kan spise med gaffel osv.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Morgen: Havregrød, sødmælk af kop
Før formiddagslur: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, frugtmos med jerntilskud - da han ikke får 400ml mme dagligt, vand af kop.
Puttes uden flaske - mellemmåltidet erstatter flasken
Frokost: Rugbrød med forskelligt pålæg, gerne fiskepålæg, suppleres med kogte grøntsager, en kartoffelbåd, godt kogte pastaskruer, ½ hårdkogt æg, stykker af frikadelle (kød eller fiskedeller), rejer, muslinger eller lignende og suppleres evt. også med lidt grøntsagsmos. Det kan være rest fra aftensmaden eller lidt mos fra glas. Vand af kop.
Tilbydes lidt frugt som nu
Flaske og puttes til middagslur
Eftermiddag: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden. Tilbydes lidt tykmælk med revne æbler, lidt rugbrødsdrys eller lignende. Vand af kop.
Aftens: Familiemad - skal ikke længere blendes. Får mad som I andre spiser, almindelige børnevenlige retter som pasta med kødsovs, lasagne, frikadeller - kød eller fiskedeller, farsbrød, laks fra ovnen, ris med sur-sød-sovs, boller i karry. De lidt gammeldags retter og retter med sovs er ofte godt til børn i denne alder. Kartofler kan moses med sovs, frikadellen kan gives i stykker. Sødmælk af kop.
Flaske og puttes til natten
Mit forslag er altså at I giver ham mere rigtig mad, fordi det naturligt vil appellerer til hans lyst til at spise og at han nu får lov til at spise mere og mere selv :)
Jeg håber at I kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Cykelstol
De fleste børn vil fra ca. 9 måneders alderen sidde så stabilt, at de begynder at kunne sidde i en cykelstol monteret på en voksencykel.
Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. En frakkeskåner på hjulene, kan være en god idé at sikkerhedshensyn.
Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er ikke sikkert nok, hvis den kun er spændt fast til bagagebæren.
Babynest
En babynest er oprindeligt en svensk opfindelse, som efterhånden har spredt sig over hele verden. Også i Danmark er det meget populært at bruge en nest til sit barn.
En babynest kaldes også en babyrede, og den bruges til at lægge dit barn i, når du gerne vil have, at dit barn skal føle sig omsluttet og holdt, og du ikke selv kan have dit barn i armene. Det vil sige, at hver gang du lægger dit barn fra dig, fordi du f.eks. skal ordne vasketøj, lave mad, tale i telefon eller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...

