Brev:
Senge ritualer

Hej Helen,
Først tak for dit svar om "hjælp til storebror". Vi har fulgt dit råd om at jeg skulle putte ham, når han bad om mig, og ellers er det far - og det fungere fint.
Lillesøster en nu 4 mdr. og storebror er allerede rigtig glad for hende. Efter sommerferien har vi besluttet at lillesøster skal sove på sit eget værelse, og er begyndt at overveje hvordan det skal foregå.
...Og da vi i samme ombæring ønsker nye putteritualer i huset, vil vi gerne høre om du har nogle gode råd...
I vores hus har børnene hele overetagen. De har hvert deres værelse og en fælles stue til sjov og leg. Igennem lang tid (også før lillesøster kom) har storebror ikke ville sove på hans værelse, men hellere i hans stue. Her føler han sig tryg, og det er fint med os. Han siger at der bor et spøgelse på hans værelse, og at hvis det skal sove der, så vil han ikke. Han er ikke bange for spøgelset, men han vil ikke sove sammen med det.
Nu tror hverken hans far eller jeg på spøgelser, men vi vil heller ikke fortælle han at de ikke findes, for det gør de jo åbenbart i hans fantasi. Hvis vi siger de ikke er virkelige synes jeg det er det samme som at sige han lyver, og i så fald vil han jo ikke længere ...
... fortælle os hans tanker. Vi har i stedet sagt at hvis han ser det igen skal han hente os, for så kan vi spørge det om det ikke kan finde et andet sted at bo.. og fortalt ham at der heldigvis kun findes gode spøgelser.
Problemet er bare at han ikke kan falde i søvn af sig selv mere. Det har han kunnet engang, men det sidste års tid har vi skulle være hos ham til han sov. Han er nu 4 1/2 år, så synes det skal til at ændres. Han synes det er smadder hyggeligt når vi ligger hos ham, og da vi har svært ved at se at man kan overforkæle med kærlighed, har han fået lov. Men men, det kunne jo også være rart at få sine aftener igen:-)
Vi har talt om at rykke storebrors seng ind på lillesøsters værelse, for så sover ingen af dem alene. Vi har luftet planen for storebror, som synes godt om ideen, men gerne så at vores sengen også kom der ind.
Han er så gammel nu og forstår så mange ting, og særligt hvordan man snor sin mor og far omkring sin lillefinger:-)
Har du nogle gode råd til hvordan man lære en så stor dreng selv at falde i søvn, uden det koster en masse tåre, og uden han synes det er uretfærdigt, at vi også gerne vil have lidt voksen tid?
Håber du kan rådgive os lidt.
Kærlig hilsen
Mor til 2
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Rødbede
Fra 6 mdr´s alderen kan du godt begynde at give dit barn rødbede, hvilket mange børn elsker og de kan give mosen en meget flot farve. Rødbeder kan også bages i ovnen sammen med andre rodfrugter.
Du skal dog være opmærksom på at rødbeder indeholder nitrat og derfor kun bør udgøre 1/10 af den portion mos, som barnet spiser. Alternativt bør de kun gives med ca 14 dages mellemrum.
PKU
Phenylketonuri, PKU, er en stofskiftedefekt og det kaldes også nogle gange for "Føllings syge" efter den læge, som opdagede sygdommen i 1934.
I Danmark er det jordemoderen, der efter fødslen, undersøger om barnet har PKU. Dette gøres ved at tage en blodprøve, en hælprøve på alle nyfødte. Prøven skal tages når barnet er mellem 48-72 timer gammel. Får man et positivt resultat på prøven, skal barnet have behandling før det er 2 uger gammelt og indenfor 24 timer efter det positive...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.