Annonce

Annonce

Svar: Senge ritualer


23. juni 2011

Kategori:
Alder:
4 år, 5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Mor til 2

Dejligt at høre, at det går så godt at være en familie på fire :) Også rigtig dejligt at høre, at I gerne vil give jeres dreng al den tryghed, han naturligt viser behov for.

Det lyder som om at jeres dreng er glad for beslutningen om at de to børn kan sove på samme værelse og selvom han også gerne vil have mor og far sover samme sted, så kunne en forklaring, han måske vil acceptere være "børnene sover sammen, forældrene sover sammen" - for på den måde har alle nogen at sove sammen med, ingen er alene. Og I kan jo stadig kalde på hinanden.

Han skal naturligvis være tryg ved at sove, men det er også vigtigt at I forklarer ham, at I har noget kedeligt at lave, når han bliver lagt i seng. Han ved jo godt, at når han ligger i sengen, så sidder I i stuen og hygger jer. Han er gammel nok til at vide, at slikskålen står på bordet, at I sidder og snakker, ser film osv. og det vil han naturligt ikke undvære. Han vil være en del af det der foregår.

Derfor kan det være en rigtig god idé at I laver noget praktisk, for at vise ham, at der ikke sker noget sjovt, at I ikke sidder og hygger jer, men har noget kedeligt at lave, når han skal sove. Det kan være at tømme opvaskemaskine, vaske op, lægge tøj sammen, stryge tøj, arbejde på computeren, lægge tøj på ...


Annonce

... plads osv.

Det skal I naturligvis fortælle ham, men det kan være en fordel, at I stiller jeg i hans rum, hvor han sover og laver nogle af disse ting. I kan f.eks. godt stå og stryge tøj eller lægge tøj sammen. I er der, I kan tale sammen - han kan kalde "moar" og I kan sige "ja jeg er lige her, sov du bare skat" eller lignende, så han hører at I er der og fornemmer at han trygt kan lægge sig til at sove, samtidig med at I ikke ligger sammen med ham, - men viser direkte, at der er ting der skal laves, når han sover.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Stille og roligt kan I begynde at gå til og fra. I kan hente rent tøj, som I så kommer op til ham med, lægger på plads på hans værelse. Det at I begynder at gå frem og tilbage og især har et praktisk formål med at det er vigtigt. Det lærer ham at ligge lidt alene og samtidig signalerer det noget helt andet, når I siger "jeg henter lige noget af dit tøj, så kommer jeg igen" end at sige "du skal sove nu, jeg kommer ind til dig om lidt". At formålet med at gå frem og tilbage er noget andet end krav om "du skal sove nu" kan være rigtig godt. Ingen kan sove på kommando. Men får man lov til at ligge og slappe af i sin seng, mærker roen kommer over sig osv. så er det lettere at falde i søvn.

Jeg håber I kan bruge ovenstående metode, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Pudendusblokade ved fødsel

Pudendusblokade er en bedøvelse af skeden og mellemkødet, som kan gives til kvinder, der er i fødsel.

Blokaden lægges oppe i skeden i slutningen af presseperioden, og den modvirker den voldsomme udspilingsfornemmelse, man føler, lige før barnet bliver født. Desuden virker blokaden bedøvende på mellemkødet, hvis man skal syes lige efter fødslen.

Pudendusblokaden er for de fleste lidt ubehagelig at få lagt, og den kan dæmpe presseveerne, så man som kvinde ikke kan...

Læs mere i Babylex

Insemination

Hvis man har problemer med at blive gravide, så kan man blive behandlet med Insemination.

Insemination er den enkleste fertilitetsbehandling og den kan hjælpe, hvis manden har lettere nedsat sædkvalitet.

Behandlingen foregår ved at man fører en portion sæd direkte ind i livmoderen. På den måde springes sædcellerne den første del af vejen til ægget over og chancen for graviditet er dermed større. Derudover bruger man en 'oprenset' portion sæd, det vil sige en mere...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen..

Jeg er så glad for du ikke er længere end et tryk på powerknappen væk... tak for din brevkasse!!

Jeg har virkelig brug for dine råd og viden.

Hilsen
Thilde, mor til Louie 7 måneder


Annonce