Svar: Pillefinger
Kære Mor
Hvis du har nogle ting, som du er særligt øm overfor, vil være ked af går i stykker - så skal du flytte dem.
Hvis du har nogle ting, som kan skade din datter, hvis der er ting i hjemmet, som hun af sikkerhedsmæssige årsager ikke må røre ved, kan få fat i og hive ned over sig, eller putte i munden og komme til skade - så skal du flytte dem
MEN ellers skal du lade tingene være som de er. For din datter har brug for at kravle rundt, rejse sig og pille ved verden, for at finde ud af, hvordan verden fungerer. Hun skal have lov til at undersøge igen og igen - og igen - for kun derved lærer hun hvordan ting føles, hvordan ting hænger sammen og fungerer. Hun lærer en masse om struktur, former, vægt, balance osv. når hun sådan kravler rundt og piller ved det hele - og hun lærer også noget om, hvordan du reagerer.
Og det vil hun naturligt også skulle prøve af mange gang. Hun vil tænke "når jeg piller ved aviskurven, så siger mor nej - ja det gjorde hun!", jeg prøver lige ...
... igen - samme sker, og igen - det samme sker. Når hun har gjort det tilstrækkeligt mange gange, så tænker hun "mon far siger det samme - ja det gjorde han?" osv. Hun er nødt til at prøve til igen og igen rigtig mange gange.
Du vil nå til et punkt, hvor hun begynder at kikke på dig og du kan se, at hun ved at du vil sige nej - og alligevel piller hun og vælter aviskurven. Det viser netop, at hun begynder at kunne huske at du siger nej, at hun begynder at kunne huske, at der kommer en reaktion fra dig. Men stadig vil hun pille ved kurven, fordi hendes lyst til at undersøge og udforske er så stor.
Men til allersidst, så vil hun kunne kravle forbi aviskurven uden at vælte den. Så er den undersøgt nok og hun kan gå videre til næste ting ...
Det er en fantastisk udvikling hun går igennem lige nu, der sker rigtig meget med hende. Læs min bog "Sådan støtter du dit barns udvikling", så får du lidt mere idé om, hvad der sker og hvordan hun lærer :)
Rigtig meget held og lykke fortsat!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tøj tjekliste - Grundudstyr nyfødt
Barnet har brug for tøj, der passer i størrelsen, og som er blødt og behageligt at have på. Hvis tøjet er for småt og strammer, kan barnets bløde knogler påvirkes. Tøjet bør endvidere passe til årstidernes skiften.
Det kan være svært at købe alt babytøjet, imens du er gravid, da du ikke ved, hvor meget din baby måler og vejer. Når den lille først er kommet til verden, så er det lettere at købe tøj i den rette størrelse.
Som grundudstyr til en nyfødt kan...
Colostrum (råmælk)
Colostrum er navnet på den mælk der dannes i brystet umiddelbart efter fødslen. Dette kaldes også råmælk og alle kvinder vil danne råmælk, også selvom de føder for tidligt.
Råmælken er meget proteinrig og indeholder antistoffer som er med til at bekytte barnet mod sygdomme og beskytte imunforsvaret. Antistofferne beskytter mod sygdomme ved at beklæde tarmsystemet indvendigt, så bakterier mv. trænger ind i tarmen.
Colostrum er fed og gullig. Den kommer i små...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

