Brev:

Selvværd og social adfærd

---

Hej Helen,

Jeg går meget og tænker over, hvordan man får givet sit barn de sociale færdigheder og det selvværd, som hun har behov for, for at trives fremover.

Min datter er nu 2 år og 5 måneder og fremstår derhjemme som en glad og udadvendt pige.

Det er bare ikke det indtryk jeg får, når vi er ude blandt andre, eller når jeg skal aflevere hende i vuggestuen. Hun er ofte tilbageholdende over for de andre børn, og bliver stille. Hun virker som om hun gerne vil, men ikke helt kan finde den rigtige måde at komme ind i deres leg. Ofte vil hun ikke slippe min hånd, og er generelt længe om at falde ind og føle sig til rette. Sådan har det altid været, også da hun var helt lille og vi mødtes med min mødregruppe (5 andre børn i ca. samme alder).

Der er nogle få børn fra vuggestuen, som hun ikke virker til at have noget forbehold over for, men desværre er det gået sådan at netop disse to piger har skullet flytte vuggestue, så der virker ikke til at der er nogen hun leger mere sammen med end andre lige nu.

Når vi spørger hvad de har lavet i vuggestuen fortæller hun at de har været på legepladsen, malet eller hvad de har spist, men hun nævner sjældent nogen af de andre børns navne.

Jeg har altid selv været den indadvendte type, og jeg kan forestille mig at hun også kopierer min væremåde og min tilgang til andre mennesker. Jeg skal også helst føle mig tryg ved folk, og har kun få rigtig tætte venner. Jeg vil ...

---

---

... dog nødig have at hun ’arver’ alt for meget af dette fra mig, for jeg har altid følt mig anderledes og lidt anstrengt socialt set, bortset fra med min nærmeste omgangskreds.

I går da hun skulle puttes sagde hun, at hun var ked af det, da XX havde hevet hende i håret i vuggestuen. Jeg svarede at jeg kunne godt forstå at hun var blevet ked af det, og at hun godt må sige til XX, at hun skal stoppe, og at hun ikke kan lide det. Det snakkede hun om i lang tid, og jeg blev ved med at fastholde, at det må XX selvfølgelig ikke, og at det så er okay at sige nej og stop.

Det er vigtigt for mig at hun lærer at sige fra og ved at det ikke er i orden at andre børn er ’onde’ ved hende. For et par uger siden på legepladsen, var der en dreng der smed sand i hovedet af hende, og hun så bare ked ud af det og gik sin vej. Drengens mor reagerede desværre ikke, så jeg sagde noget i retning af ’hov, min datter kan da ikke lide at du smider sand i hovedet på hende’. Da hendes far kom hjem et par timer senere fortalte hun ham det, og virkede igen ked af det - men burde hun ikke være blevet gal, have grædt eller noget i den retning, da det skete?

Hvordan kan man lære sine børn at sige fra over for sådan noget på en god måde? Hvad kan vi gøre i det daglige for at styrke hendes selvværd? Hvor gamle er børn, når de begynder at få nogle venner, som betyder mere for dem end andre børn? Hvad kan vi gøre for at støtte hende i det?

Hilsen

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---