Svar: Amning og putning - 20 mdr.
Hej med dig
Tillykke med at du venter dig igen - hvor er det dejligt :)
Med den alder din dreng har, så er sandsynligheden for at han selv siger fra overfor brystet meget lille. Han er så bevidst nu, at han udmærket er klar over at du er mor og du har bryster og at brystet er dejligt at få, når han skal sove. Han kan selv gå hen og løfte op i blusen, hvis han har brug for at få lidt bryst ...
Det at du er gravid igen, kan godt gøre at mælken ændrer smag og at han af den grund begynder at fravælge brystet, fordi det pludselig smager anderledes. Men der er ingen garantier og når den lille baby kommer, så vil han naturligt føle sig meget snydt, hvis baby får lov til at komme til brystet og han ikke gør - og du skal derfor overveje, om du har lyst til at amme dem begge to.
Du skriver at du gerne vil stoppe og at det irriterer dig at han vil ammes. Der er dog kun en som kan stoppe det - og det er dig. Din dreng siger ikke fra, han er så glad for brystet, så hvis du vil stoppe, så skal DU gøre det. Det er dig der skal tage beslutningen om at nu er det slut.
Jeg har ...
... tidligere skrevet til dig om amning, WHO´s anbefalinger, om at langtidsamme osv. så det vil jeg ikke komme ind på igen.
Det vil naturligt blive hårdt at stoppe og din dreng vil blive ked af det - det kan ikke undgås. Brystet er jo det mest trygge for ham og har fyldt så stor en del af hans hverdag, at det bliver hårdt for ham, at skulle undvære det. Du har givet ham noget, som du pludselig tager fra ham - det vil han protestere over, det skal han blive ked af, et er kun et sundhedstegn, at han bliver ked af det! :)
Men at han ikke får brystet, betyder jo ikke, at han ikke stadig har sin mor - som jeg startede med at skrive, så er der forskel på de to ting og det ved han godt, med den alder han har. Han kan stadig være i din favn, han kan stadig blive kærtegnet, holdt op, beroliget, men brystet får han ikke. I stedet kan han få en banan, en kop mælk, et stykke agurk, et glas vand eller noget at spise, hvis han er sulten.
Jeg håber du kan bruge dette videre og at det giver det sidste lille skub til at få stoppet amning hvis det er det du ønsker :)
Rigtig meget held og lykke! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Babysvømning
Der er mulighed for at gå til babysvømning i de fleste svømmehaller. Der findes også private hjem, med et opvarmet bassin, hvor man har små hold for babyer og deres forældre.
Babysvømning er godt for barnets balance, hvilket har betydning når barnet senere skal lære at sidde, kravle eller gå. Det at være i lunt vand, kender barnet også fra sin tid i livmoderen og når barnet er i vandet stimuleres alle sanser - ikke bare balancen, men også høresansen, lugtesansen (og nogle gange...
Klumpfod (varusfod)
I Danmark fødes ca. 1 ud af 1000 børn med klumpfod. Det svarer til ca. 60 børn årligt i Danmark. Hos ca. halvdelen er der klumpfod på begge fødder.
Klumpfod kaldes også varusfod eller talipes equinovarus. Det er en fejlstilling i en eller begge fødder. Når barnet bliver født, ser foden normal ud, men den kan ikke rettes til normal stilling. Når man ser på foden, vil hælen dreje indad, forfoden pege ind mod midten, og samtidig vil mellemfoden (svangen) være løftet. Foden...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

