Svar: Ringe trivsel og bagud motorisk
Hej med dig
Tak for dit brev og velkommen til :)
Det er rigtig svært for mig at vurdere Rosa, herfra hvor jeg sidder og hvorfor din sundhedsplejerske har alvorlige rynker i panden er svært at sige ...
Du fortæller, at det ikke har været muligt at lave Boel-prøve på din datter og det er her vigtigt for mig at sige, at Boel-prøven ikke laves på alle børn. Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, rigtig mange kommuner laver slet ikke BOEL prøver, især ikke efter at man er begyndt at ørescreene alle børn ved fødslen.
Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer barnets opmærksomhed både i forhold til hørelse, og i forhold til føle- og synssansen. Boel-prøven er ikke en høreprøve, som mange tror.
Hvordan barnet har kontakt, bruger sin arme, drejer hovedet, har opmærksomhed osv. er observationer man godt kan foretage uden at lave BOEL-prøve og derfor er det i mange kommuner valgt fra og laves som sagt ikke mere.
BOEL står for Blik Orienteret Efter Lyd og til testen bruges en rød træstang (griberen), 4 små lydgivere (bjælder og klokker), en sølvmobile og evt. en lygte.
Hos jer har sundhedsplejersken valgt at lave Boel-prøven og jeres datter har ikke reageret, som sundhedsplejersken gerne havde set. Derfor henviser hun ...
... jer naturligt videre - der er ingen grund til at lave en prøve, hvis ikke man tager konsekvenserne af hvad prøven viser. Det betyder ikke, at jeres datter ikke hører eller ser så godt, eller har problemer med sin kontakt - måske var hun bare optaget af andre ting den dag og havde svært ved at koncentrere sig - men det er naturligt vigtigt at få hende undersøgt.
Det er rigtig dejligt, at I har mærket fremgang, når Fysioterapeuten har lavet øvelser med jeres datter og det lyder som om at hun udvikler sig hele tiden - så det går fremad. Det kan sagtens være at hun naturligt er lidt forsinket og indhenter det stille og roligt - og det er helt okay, det kan godt være at hun har umodent fordøjelsessystem som jeres læge har sagt - men det kan også være at der er et eller andet og jeg synes det bør tjekkes.
Altid hellere undersøge en gang for meget end en gang for lidt og så er det vigtigt at I ser det som en hjælp og ser det positive i, at jeres datter kan blive undersøgt. Også selvom udfaldet bliver at hun er helt som hun skal være, sund og rask og bare er en pige, der skal have lidt mere tid :)
Der er ikke noget i dit brev, hvor jeg tænker "hold da op, mon hun fejler xx" - der er ikke noget i dit brev, som lige umiddelbart popper op som en diagnose. Så prøv at tage det roligt og lad hende blive set af en børnelæge og se så hvad tiden bringer :)
Rigtig meget held og lykke og jeg håber at høre fra dig igen, når I har været til undersøgelse :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sele til barnevogn
Barnevognssele anvendes, når der er risiko for at barnet kan falde ud af barnevognen og barnet bør være under opsyn, når det er i sele. De fleste børn har brug for sele i barnevognen fra de er 6 måneder gamle - nogle børn lidt før.
Du bør altid vælge en barnevognssele som er DVN mærket (Dansk Varefakta Nævn). Selen skal spændes fast i barnevognens bund og den må ikke kunne trækkes løs.
Selvom barnet ligger i DVN mærket sele, skal der altid være opsyn med et barn...
Stamceller
Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.
Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for alle dine gode brugbare svar. Min lille dreng stortrives og jeg nyder ham så uendelig meget.
Jeg må sige dig at du giver gode konkrete råd og i din vejledning kan man mærke din store interesse og enorme faglige ekspertise. Du er en fantastisk sundhedsplejerske og jeg er så glad for at have fundet dig.
Mange hilsner
Pernille, mor til dreng på 6 måneder

