Svar: Udtrapning af amning - 7 mdr.
Kære Ann
Formiddags- og eftermiddagsamningen erstattes af et mellemmåltid. Det vil sandsynligvis gå lettest, hvis du fjerner formiddagsamningen først.
Start med mellemmåltidet formiddag - ofte frugtmos og frisk frugt i hånden, hvor du normalt ville amme og sæt så din datter i barnevognen og tril en tur. Lad hende sidde og kikke på verden, mærke vinden i ansigtet og få en masse stimuli og læg hende så ned, når hun viser sig parat til at sove. På den måde får du hende lettest til at falde i søvn uden brystet om formiddagen.
Eftermiddag skal hun også have et mellemmåltid, det vil ofte være en mere mættende grød som fuldkornsgrød med frugtmos, derudover frisk frugt i hånden og vand af kop. Og så skal hun aktiveres, lege, tumles med osv. så hun holdes igang og ikke længere får brystet eller tænker på brystet. Du skal aflede hende om eftermiddagen, ved at aktivere hende.
De fire amninger hun har brug for i 7 måneders alderen vil ligge bedst tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften. I 8-9 måneders alderen skæres ned til 3 amninger, ofte inden middagslur, aften og sen aften. Det kan således være amningen tidlig morgen der udgår - dette ved at du tager hende over til dig, putter med hende uden at amme, eller ved at du står op og lader dagen starte med aktiviteter og så en morgengrød :)
Det kan også være amningen inden middagsluren der forsvinder. Den kan evt. erstattes af en flaske, så den der passer din datter der, giver hende flaske at sove på og du kan så trappe ud og amme to gange f.eks. aften og sen aften, jvf. ovenstående. Det kan også være at det fungerer bedre hos jer, at du fjerner amningerne helt om dagen, så der erstattes af et lille mellemmåltid måske lidt banan og lidt mælk af en kop at sove på og så bibeholder du amning aften, sen aften og tidlig morgen. Det vil også være helt fint.
Hvis du vil stoppe amning helt før hun er 12 ...
... måneder, så bør hun få flaske med mme. Her skal flasken så gives i stedet for brystet - du skal ikke både give flaske og amme. Hele idéen er netop at mælkeindtaget skal skrues ned, så det er ikke meningen at amningerne skal erstattes af en flaske. Med mindre altså at du ønsker at stoppe amning og overgå til flaske :)
Med hensyn til sengerand, så vil nogle børn have glæde af dette, også selvom de bliver større. Det kan være praktisk når børn i 8-10 måneders alderen begynder at tumle rundt, fordi det sikrer at barnet ikke slår sig på tremmerne. Det kan også være en god idé, hvis man kan finde en sengerand, med små lommer og små dyr der skal puttes i lommerne, fordi nogle børn har stor glæde af at kunne ligge og lege lidt i sengen, inden de overgiver sig og falder i søvn ...
Men ellers er sengerand normalt noget man køber fra starten og bruger til spædbarnet, for at gøre sengen lidt mindre og mere huleagtig, så barnet føler mere ro og tryghed. Det samme gælder en sengehimmel. Den bruges normalt de første ca. 4 måneder, hvor barnet ligger i vugge eller på lille plads. I takt med at barnet bliver større, begynder at bevæge sig rundt, rejse sig ved tremmerne, kravle osv. vil de fleste ikke have brug for sengehimmel mere.
Hvis I ikke allerede har købt en sengerand og en sengehimmel, så ville jeg umiddelbart sige, at det er noget I kan spare med den alder jeres datter har nu. Viser det sig så, at hun får brug for en sengerand senere, fordi hun tumler meget rundt, så kan I sikkert finde en til 50, - kr og så lade hende have den som "sikkerhed" et par måneder og det var så det :)
Der kommer dog en tid igen, i små pigers liv, hvor de synes det er fantastisk at kunne sove under himmel og så skal den helst være lyserød - men til den tid, kan hun selv fortælle jer, hvad hun gerne vil have :)
Rigtig meget held og lykke fortsat, håber ovenstående er en hjælp videre :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Røgede fisk og børn
Grillede og røgede fisk kan have et højt indhold af PAH (tjærestoffer), som kan være kræftfremkaldende. Derfor bør man ikke spise store mængder røget og grillet fisk, men det kan indgå som en del af en varieret kost.
Til børn er det en god idé at følge disse råd:
- Anvend så vidt muligt koldrøgning, fremfor varmt røgede fisk.
- Undgå røgeksponering af spiselige flader. På grillen bør fisken pakkes ind i folie.
- Vær opmærksom på at...
Sut
Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.
Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

