Svar: Hektisk datter
Kære Louise
Det lyder som om at din datter er super glad for at blive hentet og komme hjem. Hun falder til ro, på den måde at hun ved at I er der, hun føler sig hjemme og mærker netop at der nu er plads til "bare at være sig selv", derfor sprudler hun og har hun lyst og overskud til netop at lege.
Det lyder for mig helt normalt og som et sundhedstegn og jeg synes det er rigtig dejligt, at hun ikke falder om af træthed efter en lang dag i dagpleje, men at hun netop nyder at være hjemme i de vanlige og trygge rammer.
Hun kan naturligvis godt være fyldt med en masse oplevelser fra dagen igennem, som rumsterer i hendes lille krop, men det gør hende ikke træt eller ked af det, tværtimod. Hun har en masse enerig og bliver aktiveret og mødt fint - og hun falder fint i søvn, når hun så skal sove.
Det lyder rigtig dejligt.
Det er også sådan at børn lærer forskellig. Howard Gardner, der er amerikansk psykolog har beskrevet en ny måde at se intelligens på og har lavet en teori om hvordan børn lærer.
Howard Gardner taler om 7 forskellige intelligenser: "Den logisk matematiske intelligens", "Den sproglige intelligens", "Den musikalske intelligens", "Den rumligt visuelle intelligens, "Den kropslige intelligens", "Den personlige intelligens" og "Den sociale intelligens".
De 7 intelligenser arbejder som regel sammen, det vil sige at man har og bruger flere af dem på samme tid og de komplementerer hinanden. Hvis man f.eks. er danser, så er det vigtigt at man både besidder en stærk ...
... musikalsk intelligens, hvor man forstår musikken og en social intelligens, som gør at man kan inspirere og følelsesmæssigt bevæge publikum. Man skal også have en kropslig intelligens der giver smidigheden og koordinationsevnen til at udføre bevægelserne.
Hvis man f.eks. er kropsligt intelligent, så skal man helst røre ved ting, afprøve ting. Man finder løsninger ved at prøve sig frem, man har svært ved at sidde stille og man er i det hele taget livlig og fysisk meget aktiv. Det kunne sagtens tænkes at din datter er meget kropsligt intelligent og netop lærer ved at bruge sig selv og sin krop. Det kunne være en forklaring på, hvorfor hun ikke sidder så stille ... :)
Er man derimod "logisk-matematisk intelligent" så interesserer man sig i stedet for deltaljen og studerer til bunds og de børn som man ofte ser sidde og vende og dreje hvert eneste stykke legetøj igen og igen hører mere til i denne gruppe.
Det er ikke sådan at man er bedre, hvis man er det ene eller det andet, men der er tale om en teori som forklarer hvorfor vi er forskellige og hvorfor vi lærer og tilegner os viden på forskellig vis. En meget interessant tanke, som man fint kan sætte over på små børn. Det bliver netop tydeligt, hvor forskellige børn er, når man mødes i mødregruppe, i dagpleje, i legestue, vuggestue osv. hvor man er sammen med andre og alderssvarende børn. Det bliver pludselig let at se, hvor forskelligt børn lærer...
Håber du kan bruge dette lidt videre, og fortsat held og lykke med din lille aktive pige :)
Rigtig god sommer!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Seng
Mange babyer har ikke brug for tremmeseng i begyndelsen, da sengen vil være for stor og dermed for utryg for barnet. I begyndelsen kan man derfor stille liften i tremmesengen, hvis man ønsker at barnet skal sove i sengen der.
Et barn vil ofte kunne bruge tremmesengen til det er ca 2.5-3 år gammelt og det er vigtigt at vælge en god seng. Her er lidt overvejelser og gode råd:
- Vælg en seng, som måler ca 110 cm x 55 cm. Den størrelse passer til de fleste børn indtil...
Sut
Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.
Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

