Brev:
Tilknytning - mor skal!
Hej Helen
Jeg skriver angående et tema, som fylder rigtig meget i vores familie, og som er ved at hyle både mor og far helt ud af den.
Vores datter har i lang tid nu haft en "moar-gøre-fase"; det vil sige at hun nægter at lade sin far gøre alle de ting der handler om pleje: bad, bleskift, tandbørstning. Det samme gælder putning og nu også det at følge i vuggestuen, som mor bruger megen tid og energi på, mens far ikke kan få lov.
De to har ellers et godt forhold til hinanden, og når det kommer til at lege og lave sjov og ballade, er far bare den bedste. Vi er kommet ind i en ond cirkel, hvor det ender med at det er mor der gør de nævnte ting, for at undgå kæmpe konflikter og kriser og få hverdagen til at køre. På den måde får hun jo mindre og mindre erfaring med at far også godt kan gøre de ting. Det er sådan at vi begge to indimellem tager væk hjemmefra hver især. Min mand er ved at tage en uddannelse, hvor han med et par måneders mellemrum er væk op til en uge ad gangen - ...
... uden nogen større reaktion fra vores datter. Da jeg derimod for nylig tog på en weekend-tur, savnede hun mig frygteligt og græd rigtig meget.
Nu er mit spørgsmål hvad mon der sker for vores datter psykologisk set for tiden - er det en almindelig fase, eller kan det have noget med vores tilknytning eller måde at håndtere hende på.
Jeg ligger i den bløde ende af mødre- skalaen: er meget omsorgsfuld og kan have svært ved at se klart i forhold til hvor grænsen skal gå i forhold til, hvor meget jeg skal imødekomme hende i forhold til, hvornår jeg skal lytte til mine egne grænser, og så udsætte hende for en krise, hvis det er det der skal til.
Jeg nåede den i forhold til putningen her til aften, og vi lod min mand tage over efter at jeg havde læst og sunget godnatsang som sædvanligt. Men faktisk ligger hun derinde og græder på mig igen mens jeg skriver, og jeg tror ikke at mit moderhjerte kan holde til det ret meget længere.
Jeg ser frem til dit svar.
Med venlig hilsen
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vitaminer præmatur
Børn der er født præmaturt, det vil sige børn som er født før 37 uge, anbefales følgende kosttilskud:
D-vitamin - 10 mikrogram (400 IE) dagligt. D-vitamin gives som dråber, samt
Jerntilskud:
Fødselsvægt <1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt til 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt i 6 måneder.
Børn som får mere end halvdelen af deres ernæring dækket af modermælkserstatning skal have ½ dosis jern, dvs. ca 4 mg hver dag...
Fostervandsprøve
En fostervandsprøve er en prøve af fostervandet. Denne prøve kaldes også for amniocentese. Når man tager en fostervandsprøve, så er det primært for at undersøge fostervandet for celler, der med ret stor sikkerhed kan fortælle, om fosteret har en kromosomfejl eller kendte arvelige sygdomme.
Fostervandsprøve tages først omkring 16. graviditets uge, da der først på dette tidspunkt er fostervand nok til, at fosteret kan tåle, at man tager de 15-20 ml fostervand ud, som skal bruges...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire