Annonce

Annonce

Svar: Ammestop - 20 mdr.


29. juni 2011

Kategori:
Alder:
20 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære fortvivlede mor

Det lyder som om, at du nu har besluttet dig for at stoppe amningen helt og det er som du skriver din beslutning, det er dig der skal sige stop.

Det lyder for mig også som om, at du er nødt til at stoppe fra den ene dag til den anden. Du har taget mange tilløb og det har været og er rigtig svært for dig at skære amningerne ned. Din dreng kan heller ikke forstå, hvis han nogle gange kan få lov og andre gange ikke kan. Han kender jo ikke klokken og ved ikke, hvorfor han må få brystet om eftermiddagen, men ikke om aftenen, eller hvorfor han må få brystet om aftenen, men ikke om natten. Det vil sandsynligvis forvirre ham rigtig meget, hvis han får lov nogle gange og andre gange ikke får lov og det er synd. Så er det bedre at tage en beslutning om at nu er det slut og så holde fast i det.

Så når det er slut, så er det slut og det er vigtigt at du får signaleret dette. Netop ordet "slut" kender han måske godt? Ellers kan han lære det. Du skal bruger ordet, når du læser en historie og bogen klappes sammen "det er slut, nu er historien ikke længere", brug ordet, når mælkekartonen på bordet er tømt, vis ham den, "det er slut" og signaler med dine hænder, at der ikke er mere i, den er tom.

Når han kender ordet slut og forstår betydningen af dette, så gør du det samme omkring brystet. Når han søger brystet, så siger du "slut, der er ikke mere" og så afleder du ham, med noget andet. Hvis han er sulten, så kan han få noget at spise, hvis han er tørstig, så kan han få noget at drikke.

Om aftenen, er du nødt til at tage en ting af gangen. Du skal bibeholde putteritualet som det er lige nu, hvor I er i din seng, er fysisk tæt på hinanden og læser godnathistorie sammen - men det er slut med brystet. Han kan i stedet få lidt vand at drikke af en kop, hvis han er tørstig. I skal stadig læse som I plejer, du skal sidde ved siden af ham, give ham tæt fysisk kontakt og hjælpe ham til ro - men brystet får han ikke mere.

Når han har lært at overgive sig til søvnen uden at få bryst, så kan han lære det i sin egen seng, hvor du så stadig sidder hos ham, læser for ham beroliger og betrygger. Altså samme ritual som I har nu, men hvor han ligger i sin seng. Du er nødt til at tage et skridt af gangen, så han er så tryg ...


Annonce

... som muligt hele tiden.

Det er naturligvis vigtigt at han får både mad og væske nok hele dagen igennem og det vil også være godt, hvis han dagligt får en middagslur. Han vil have godt af at sove ca 13-13½ time i døgnet - gerne 11-11½ time om natten og 2 timer til middag hver dag og det vil være meget passende, hvis hans middagslur kunne ligge mellem 12.30-14.30. Tidspunktet afhænger naturligt at hvor tidligt han står op om morgenen - men også her vil det være rigtig godt, hvis I kunne begynde at stå op til en fast tid, så dagen starter i god tid hver dag.

Hvis I sover længe om morgenen, vil det naturligt rykke hans rytme og gøre at han får svært ved at sove til middag, samtidig med at hans puttetidspunkt også risikerer at blive meget sent. Så en fast plan, hvor I står op og kommer igang, når dagen begynder, vil være rigtig godt og vil også hjælpe dig i forhold til at få ham puttet :)

En dagsplan ser således ud:

Morgen 7.30: Havregrød, letmælk af kop.

Formiddag 9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Vand af kop.

Frokost 11.30-12: Rugbrød med forskelligt pålæg, kød, fisk, kartofler, ris, pasta, grøntsager. Må også meget gerne få varm frokost. Vand af kop.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Tilbydes vand og en banan og puttes til middagslur ca. 12.30

Eftermiddag 15: ½ bolle med smør og ost, en portion tykmælk, yoghurt eller lignende med rugbrødsdrys, vand af kop.

Før aftensmad 16.30-17: En portion råkost, bestående af fint revne gulerødder, spidskål, æble og lidt appelsinsaft over, drysset med lidt rosiner, vand af kop.

Aften 18: Familie mad, helt almindelig børnevenlig mad, som pasta med kødsovs, lasagne, frikadeller, farsbrød, kyllingelår at gnave, pølser, grillede kødspyd, fiskefilet, laks osv. Altid kød og fisk sammen med forskellige grøntsager, ris, pasta, kartofler og sovs.

Må også gerne suppleres med en godnatgrød som en del af putteritualet, så du er sikker på at han ikke går sulten i seng. Den indtages kl. ca 19.30 ved bordet.

Herefter børste tænder, putte i dobbeltsengen få vand og så lære at sove uden at blive ammet, men med din nærhed og fysiske kontakt og ved at ligge og lytte til godnathistorien du læser eller sangen du synger :)

Håber du hermed er hjulpet videre på vej :) Rigtig meget held og lykke og rigtig god sommer!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Smile

Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!

Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.

Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.

Jo mere du kan smile, pludre og...

Læs mere i Babylex

Udstyr til nyfødt - tjekliste

Når du er gravid og første gang besøger en babyudstyrsforretning, så kan du blive helt svimmel over alt det udstyr du kan købe. Tænk fremad når du skal vælge - meget babyudstyr er dyrt og bruges kun i kort tid. Derfor kan visse ting med fordel købes brugt, eller måske kan I låne eller arve. Det kan godt betale sig.

En tjekliste over babyudstyr, som kan være godt have have klar før fødslen:

- Autostol - nødvendigt, hvis I skal fragte baby i bil fra sygehuset og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Så lykkedes det! Efter så mange måneder, er Johan faldet i søvn i sin barnevogn, op til flere gange.

Jeg har idag vækket ham en halv time før han plejer at vågne, og nu har han sovet 45 min. formiddag (barnevogn), og ligger nu pt. og sover middagslur (indtil nu en time). Så jeg kan slet ikke få armene ned:)

Vi ser om vi kan hoppe på togene i tide, tak for hjælpen:)

Venlig hilsen
Kathrine, mor til Johan på 6 måneder


Annonce