Svar: Lille storesøster
Hej med dig
Dejligt at høre fra dig igen, - velkommen tilbage :)
Et stort stort tillykke med at I nu har fået en lillebror, hvor er det dejligt for jer - og især dejligt at høre, at I har det godt og umiddelbart trives som familie.
Det er ganske rigtigt at det er en meget stor omvæltning for jeres datter at blive storesøster og selvom hun er glad for sin lillebror, så er han også en rival til jeres kærlighed. sorg, vrede og angst. Jeres datter kan være ked af det, ked over at have mistet her, ikke længere at have jer helt for sig selv. Hun kan være vred over at lillebror er kommet ind i familien og hun kan også være bange for, at I måske vil synes bedre om lillebror end om hende, hun kan være bange for, at hun ikke betyder helt så meget for jer, som hun gjorde før.
Det er rigtig vigtigt at I anerkender at hun kan have disse følelser - også selvom hun ikke kan sætte ord på dem, men i stedet reagerer ved nogle gange at virke urimelig, virke grædende og til at mangle overskud og f.eks. reagerer med at have ekstra behov for jeres nærhed, fysisk kontakt og tid om aftenen, når hun skal sove.
Det er helt naturligt at hun netop om aftenen søger dig ekstra meget. Det er det tidspunkt på døgnet, hvor hun kan have dig for sig selv. Hvor du er der udelukkende for hende og hun higer efter det, søger dig derfor netop her. Og det er derfor også vigtigt at prioritere den tid sammen med hende, så hun ikke føler sig ladt alene, så hun ikke føler at hun rangere på en anden plads nu hvor lillebror er kommet til.
I skal naturligvis sikre jer at hun er tryg, når hun skal sove og I skal naturligvis også have regler om hvor lang tid putningen skal trække ud, hvor mange historier der skal læses osv. Men det er vigtigt at anerkende hendes ekstra behov for nærhed og for mor lige nu og netop på det tidspunkt.
Jeres datter har en alder lige nu, hvor hun netop gennem leg skal lære hvordan hun påvirker andre og hvordan andre påvirker hende. Hun skal lære, hvad der gør andre kede af det og hvad der gør hende ked af det - og hvordan man skal tage hensyn til andre. Nogle gange skal andre have lov til at bestemme, nogle gange skal man holde fast i sin egen vilje og nogle gange skal man indgå et kompromis. Det er først nu hun rigtigt ...
... skal igang med at lære dette og hun er godt på vej.
Det er super dejligt at hendes fætter hjælper hende med dette og det er helt okay, at han fravælger hende i situationer, hvor hun ikke taler pænt til ham. Det er meget fint at han går, trækker sig, fordi hun mærker at hvis hun bestemmer for meget, så har hun ingen at lege med. Og det er super godt, at hun netop får god respons på positiv adfærd - det er hård læring, men det er sådan hun lærer det :)
Hendes vanskeligheder med andre børn og med at finde ud af sig selv og andre, lyder for mig helt naturligt og skyldes sandsynligvis en blanding af både alder og udvikling. Naturligvis påvirket ekstra af at hun nu samtidig skal finde ud af også at være storesøster og det gør det lidt ekstra svært, fordi hendes overskud er mindre.
Med hensyn til opdragelse og enighed, så kan man sige at helt overordnet, så er det en god idé at I forældre er enige. Det er vigtigt at I overfor jeres datter fremstår som en enhed, så hun ved hvor hun har jer og føler tryghed netop ved dette. Det er vigtigt at hun ikke kan spørge den ene og få nej og derefter spørge den anden som så siger ja ... som forældre skal I naturligt bakke hinanden op.
MEN, for der er jo altid et men ... Det sker jo at man ikke altid er enige og det kan børn faktisk godt lære noget af. Så hvis din mand f.eks. har sagt nej og du mener ja, så er der ikke noget i vejen for at du tager din datter i hånden, går hen til far og spørger hvorfor han har sagt nej og siger, at du måske godt tænker det kunne være et ja. Så kan far forklare sig, og du kan komme med din mening - og igen, måske skifter far så til ja, måske siger du at far har ret og det er et nej, eller måske finder I et alternativ, som I alle kan være tilfredse med. Når man løser konflikter på denne måde, så lærer barnet at man netop via dialog kan finde en løsning og det er rigtig god viden og læring at give sit barn.
I fungerer som rollemodeller for jeres datter, hun spejler sig i jer og gør som I gør. Netop når hun er igang med at finde ud af at begå sig socialt mellem andre børn og voksne, så kan hun altså bruge måden I agerer overfor hinanden på :)
Jeg håber du kan bruge mine tanker videre, fortsat held og lykke med hende - og tillykke med lillebror :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Moderkage
Moderkagen forsynet barnet med næring, imens det ligger inde i livmoderen. Når fødslen er forbi, og navlestrengen er klippet over, så skal moderkagen fødes.
Hos nogle kvinder kommer den helt af sig selv, hos andre skal man presse lidt for at få den ud. Det kan ske, at moderkagen ikke kan komme ud på normal vis og derfor må kvinden bedøves, og den må fjernes af en læge. Bedøvelse er nødvendigt, for hvis kvinden var vågen, ville det gøre meget ondt.
Når moderkagen...
K-vitamin til baby
Sundhedsstyrelsen (og WHO) anbefaler, at alle nyfødte babyer får K-vitamin lige efter fødslen. Dette gives som injektion i låret og er med til at forhindre indre blødninger. Når barnet har fået K-vitamin denne ene gang, skal det ikke gives igen.
Børn der ammes, får ikke ret meget K-vitamin via modermælken, og det betyder, at de har større risiko for K-vitaminmangel. K-vitamin dannes også i vores tarmsystem, og da nyfødte børn har et umodent tarmsystem, vil de ikke selv kunne...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.