Svar: Madplan til lille spiser
Kære forældre
Tak for jeres brev og velkommen til :)
Det lyder som om at maden altid har været problematisk hos jer og at I generelt har haft svært ved at komme igang, hvilket der kan være mange gode grunde til. Det lyder dog også som om at det sagtens kan lade sig gøre, jeres datter vil umiddelbart godt spise - og at spise 1/2-3/4 dl. grød eller mos er meget fint. Det er vigtigere at hun spiser lidt og tit end få og store portioner, så på den måde er planen okay.
Der skal dog lidt ændringer til og det er vigtigt at I nu giver jeres datter rigtig mad. Hun skal stadig mades, men hun skal også have mad i stykker, mad som hun kan sidde med i hånde og gnave af og gumle på, mad som hun kan øve pincetgreb med og hun skal stille og roligt også lære at spise med en gaffel.
Det lyder umiddelbart som om at hun ikke er vant til at få mad i hånden og derfor er det her I skal starte. Det er slut med riskiks - de indeholder ingen næring og tager pladsen op for den egentlige mad. I stedet skal hun have både af blød frugt, som hun kan sidde og sutte på, sutte saften ud af. Hun skal have ristede rugbrødsbjælker, skorper, stykker af en bolle med smør, ½ frikadelle, en kartoffelbåd, en let kogt gulerodsstav, et stykke agurk, en let kogt blomkål- eller broccolibuket eller lignende.
Hun skal have mad som smager af noget - mad der tager udgangspunkt i jeres mad. Helt almindelige børnevenlige retter. Hun skal have kød, fisk, ris, pasta, kartofler, grøntsager, sovs hver dag. Hun skal have mælk - mme og sødmælk og også surmælksprodukter og ost. Og det er fint at I bibeholder jerntilskud, da hun ikke drikker mme nok.
Hun skal have vand af kop til alle måltider og som mellemmåltid, så hendes væskebehov dækkes. Og I skal stadig energiberige hendes grød og mos med ekstra fedtstof.
En dagsplan ser således ud:
Morgen 7: Havregrød, lavet med vand, mælk og fedtstof, mme af kop som nu.
Sen morgen 8.30: Tilbydes frugtmos (jerntilskud), får lidt vand at drikke og puttes derefter til første lur
Formiddag 10: ½ bolle med smør (opskrift på havregrynsboller finder du under web-tv/babykøkkenet her på siden), ost i stænger til at gnave, ...
... frisk frugt i hånden at sutte på. Vand af kop.
Frokost 11.30-12: Tilbydes rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg - gerne fiskepålæg som makrel, tun, sildepostej, torskerognspostej. Suppleres med kogte pastaskruer, kogte grøntsager, stykker af frikadelle eller andre rester fra aftensmaden. Må også meget gerne få varm middagsmad til frokost (kan være rest fra aftensmaden) og kan også få mos fra glas, hvis det skal være praktisk. Vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur 13.30-14. Jeg har trukket tiden her lidt, i håb om at hun så kan sove lidt længere middagslur og evt. spring powernappen om eftermiddagen over ...
Eftermiddag 15.30-16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt og bær. Tilbydes lidt tykmælk, A38, neutral sødmælksyoghurt med frugtmos, rugbrødsdrys eller lignende. Det er vigtigt, for at hun får mælk nok (kalk nok), vand af kop.
Forsøge at springe powernappen over, hvis hun kan sove lidt senere middagslur - hvis ikke, må hun sove tre lure dagligt lige nu.
Aften 17.30-18: Familiemad. Det vil sige risretter, pastaretter, kød, fisk, grøntsager, sovs. Hun kan spise stort set det samme som I andre spiser - pasta med kødsovs, lasagne, boller i karry, kylling med ris og sur-sød sovs, - hvad I nu kan finde på, som er let for hende at tygge og synke og som smager af noget. Der skal være mad, som gives med en ske, men også mad i stykker som hun selv kan sidde med i hånden og gumle på, og små stykker som hun kan øve sig i at spise med pincetgreb eller med gaffel. Vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca kl. 19 som nu.
Mit råd til jer er altså at begynde med mere rigtig mad, udgangspunkt i familiemaden, mad som I andre spiser. Give hende mad i hånden som hun selv kan spise og mad som smager af noget - og så naturligt stadig supplere med skemad, så hun får mad nok.
Prøv at putte hende lidt senere i løbet af dagen, så hun får en rytme, hvor hun har plads til lidt mere mad i maven og hvor hun samtidig kan nøjes med to lure dagligt:)
Sørg for at hun får jerntilskud og sørg for at hun får kalk nok ved at tilbyde mælk, ost, sovs og surmælksprodukter.
Håber I her er hjulpet videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Parforhold
Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.
Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...
Sygt barn
Det er altid svært at vurdere hvad et lille barn fejler, og er du i tvivl er det altid en god idé at kontakte lægen. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.
De mest almindelige sygdomme hos børn er: Forkølelse, øjenbetændelse, mellemørebetændelse, lungebetændelse, maveinfektioner og skoldkopper.
Symptomerne er ofte: Manglende appetit, ondt i maven, opkastning og diarré samt feber.
Hvis det bliver nødvendigt at indlægge barent på sygehus er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

