Annonce

Annonce

Svar: Antal flasker og lure


24. juli 2011

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Twin mom

De fleste børn vil kunne trives med 6-7 flasker i døgnet, så det lyder meget fint, at det er sådan dine piger spiser normalt.

Når jeg har indført lidt mere flaske, så er det fordi jeg ser det som helt naturligt at de får mælk inden de skal sove. For mig er mælk en naturlig del af putteritualet og i takt med at de kommer mere og mere igang med skemaden, så vil det være naturligt at de får skemad, når de vågner af en lur og får mælk inden de puttes til næste lur.

Det kan derfor være en rigtig god idé at arbejde lidt på, at de ikke får mælk med det samme de vågner, men stille og roligt forsøge at flytte flaskerne lidt, så flaskerne kommer tættere og tættere på putningen og netop forbindes med at skulle sove. En måde at få denne overgang på, kan være at give en lille tår inden putning - netop måske bare 50ml, så de vænner sig til netop at få mælk at sove på :)

Når jeg har indført flaske kl. ca. 9, så er det fordi jeg netop synes at der går alt for lang tid mellem morgenflaske og middagsflaske og gerne vil have at de får mælk derimellem - netop hvis de først skal til at have flaske kl. ca 12, hvor de så skal sove middagslur :) Og når den ene endnu ikke rigtig spiser så meget grød, så er det vigtigt at der ikke går for mange timer. Men lad mig her også sige, at du jo kender dine piger og hvis du fornemmer at de trives bedst med en flaske kl. 7 og 10.30 (fint tidsinterval) og fornemmer at den rytme lige nu er god for jer, så lad det blive ved det. Nogle gange handler det også om at tage en beslutning om at "nu gør jeg sådan" og så holde fast i dette i et par uger, inden man kan se om det rigtigt fungerer.

Det samme gælder omkring puttetidspunkt 19-19.30, hvor de tydeligt er parate til at skulle sove, - naturligvis skal de puttes her, også selvom de næsten er for trætte til at tage flaske. Nogle børn kan dog spise mere eller mindre i søvne, så det er stadig vigtigt at du giver dem mælken der :)

Og også flasken kl. 22 i stedet for at lade dem melde sig selv. Igen - hvis det fungerer, så skal man ikke ændre på noget, men holde fast i det som er godt for jer alle tre. Hvis de kan sove uden mælk ...


Annonce

... mellem kl. 22 og 04 så er det også ret godt gået af så små piger :)

At de vågner under søvn, græder, klynker, ligger uroligt osv. handler om alder og den udvikling de går igennem. De drømmer mere og mere nu og bearbejder alt hvad de oplever i løbet af dagen. Når vi sover, så bevæger vi os igennem forskellige faser af søvn. Vi sover let, vi sover dybt og der er også faser, hvor vi normalt drømmer meget, - det man kalder for drømmesøvn eller REM søvn.

Børns søvn er meget forskellig fra voksnes søvn, men omkring 3-4 måneders alderen sker der en ændring med børn søvn og søvnens sammensætning og deres søvn begynder nu at ligne voksnes søvn en lille smule mere. Det er en ændring som sker især nu og de næste måneder frem. Derfor vil du sandsynligvis godt kunne begynde at fornemme, at de sover forskelligt alt efter om de lige er faldet i søvn, om de er midt i deres søvn eller snart skal til at vågne lidt op.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Ofte er det sådan, at når børn vågner med gråd, virker trætte, små græder, har svært ved at vågne rigtigt op, så handler det om at de vågner direkte fra den dybe søvn.

Når børn vågner direkte fra det stadie af søvn, som vi kalder for dyb søvn, så vil de ofte vågne med gråd og kan faktisk være meget kede af det. Det ændrer sig i takt med at de bliver ældre og skyldes ikke at du gør noget forkert, det er en del af deres cirkadiske rytme, deres indre ur og skyldes altså at der netop lige nu sker rigtig meget med dem både motorisk og mentalt - men også i sammensætningen af deres søvn.

Du må forsøge dig lidt frem, i forhold til hvad der hjælper dem bedst. Nogle gange vil de have behov for at sove lidt mere og det vil være fint at du ikke tager dem op, men i stedet prøver at lulle dem videre ind i søvnen igen. Andre gange er du nødt til at tage dem op, holde dem ind til dig, give dem lidt mælk og forsøge at berolige dem på den måde inden de vågner alt for meget. Og atter andre gange, så må du acceptere at de vågner op og bare er ked af det, tydeligt er trætte men alligevel ikke kan sove mere - men det ændrer sig som sagt med tiden :)

Jeg håber du kan bruge ovenstående lidt videre, fortsat held og lykke med dem :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Hjemmefødsel

Lang de fleste kvinder kan selv vælge, om de vil føde hjemme eller på sygehuset. Der er dog visse undtagelser - hvis du venter tvillinger, hvis dit barn vender forkert, eller hvis der er specielle komplikationer, så vil du blive frarådet at gennemføre en hjemmefødsel. Tal derfor altid med din jordemoder og læge om, hvad du godt kunne tænke dig.

Der kan være mange fordele ved at føde hjemme. Du har f.eks. din egen jordemoder, du er på hjemmebane - hun er på besøg, du er mere...

Læs mere i Babylex

Rødbede

Fra 6 mdr´s alderen kan du godt begynde at give dit barn rødbede, hvilket mange børn elsker og de kan give mosen en meget flot farve. Rødbeder kan også bages i ovnen sammen med andre rodfrugter.

Du skal dog være opmærksom på at rødbeder indeholder nitrat og derfor kun bør udgøre 1/10 af den portion mos, som barnet spiser. Alternativt bør de kun gives med ca 14 dages mellemrum.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tak for dit svar - jeg gik 100% på ham og tommelfingeren. Det tog faktisk kun 3-4 dage, så ville han hellere ha sut end tommelfinger.

Tak fra Conrads mor


Annonce