Brev:
Skemad og nattesøvn

Hej Helen
Tak for din seneste besvarelse angående vores datters søvn. Det går meget bedre med at få vores pige til at sove længere lure og vi synes efterhånden at der er kommet en god rytme i dagen. Vi skal stadig ud og vugge efter 45 min., men kan næsten altid få hende til at sove igen.
Nu er vi dog løbet ind i nogle nye udfordringer som vi gerne vil din hjælp til. Vores pige er nu 5 1/2 mdr gammel og er en glad og livlig pige, der er godt med ifht alder og størrelse. Hun har ligeledes allerede fået to nye tænder i undermunden :)
Vores udfordring er skemad. Vi begyndte at introducere det allerede i 4 mdr alderen, men dette var vores pige ikke helt klar til, så efter 14 dages forsøg holdt vi en uges pause. Vi er så startet op igen og i starten gik det bedre, men stadig efter tre ugers forsøg bliver der ikke spist mere end ca. 4-5 skefulde pr. måltid. Det ser ikke ud til at hun væmmes ved maden, men meget af det kommer ud igen.
Hun tilbydes skemad 2 gange dagligt. Frokost og aftensmad. Vi er først lige begyndt på aftensmåltidet for knap en uge siden. Til frokost har vi forsøgt med majsgrød, risgrød og boghvedegrød med lidt frugttopping af æble/sveske eller pæremos. Dette har vi både prøvet at blande i grøden men også forsøgt kun at give det som dessert. Hver enkelt type grød har vi kørt med i flere dage, så hun kunne vænne sig til smagen.
Om Aftenen har vi indtil videre lavet kartoffel/gulerodsmos, og dette har ofte fungeret lidt bedre end grøden. Det er dog stadig ikke de store mængder der kommer indenbords. Vi serverer et lille glas vand til maden. Kan vi gøre noget andet så det ...
... kommer til at gå lettere?
Det skal siges at vi forsøger at give hende grød/mos når hun vågner fra en lur og er veludhvilet, lidt sulten, og glad, og så giver vi flaske bagefter hvor hun ofte drikker en større portion. Vi forsøger også om aftenen at spise vores egen mad samtidigt, så hun synes at det er mere interessant at spise.
Den næste udfordring er nattesøvnen. Burde vi ikke snart kunne slippe for at give flaske om natten? Hun sover ca. fra kl 19:30 til 05:30/06:00 og får flaske ca. kl halv tolv og igen halv fire. Hun spiser ca. 180 ml pr. gang. Har forsøgt at give hende sutten istedet, men hun er bare ulykkelig, og man kan se at hun virkelig er meget sulten når hun vågner.
Kommer det af sig selv når der kommer mere mos/grød indenbords, eller kan vi gøre noget andet? Vi tænker på at afprøve effekten af vælling, men hvad tid skal vi så give hende flasken? Lige inden hun skal sove eller ved første opvågning?
Et sidste spørgsmål er angående barnevognen. Når hun skal puttes i løbet af dagen vugger vi stadig barnevognen på stedet og har en hånd på hendes brystkasse imens og siger såh såh såh. Dette fungerer godt, men hvornår skal vi bare kunne lægge hende ned og så falder hun i søvn af sig selv? Dette har vi forsøgt nu, men det ender bare med at hun enten græder og er meget utilfreds, eller begynder at ligge og lege med hendes bamse, sut mm. i lang tid. Vi sørger for at hun er meget træt når vi lægger hende ud, og hun sover relativt hurtigt hvis vi vugger vognen lidt med hånden på brystet.
Det var mange spørgsmål på en gang. Håber spørgsmålene er overskuelige at svare på!
Kærlig hilsen
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Rygning
Når mødre ryger passerer nikotin og andre giftige stoffer fra tobakken over til barnet via modermælken. Derfør bør kvinder der ammer ikke ryge.
Passiv rygning er farligt. Det er vigtigt at det lille barn ikke udsættes for tobaksrøg. Det er vigtigt at begge forældre er bevidst om at have et ansvar i forhold til at beskytte barnet mod tobaksrøg. Vokser et barn op i et hjem, hvor den ene eller begge forældre ryger, har barnet stor risiko for at få mellemørebetændelse og udvikle...
Seng
Mange babyer har ikke brug for tremmeseng i begyndelsen, da sengen vil være for stor og dermed for utryg for barnet. I begyndelsen kan man derfor stille liften i tremmesengen, hvis man ønsker at barnet skal sove i sengen der.
Et barn vil ofte kunne bruge tremmesengen til det er ca 2.5-3 år gammelt og det er vigtigt at vælge en god seng. Her er lidt overvejelser og gode råd:
- Vælg en seng, som måler ca 110 cm x 55 cm. Den størrelse passer til de fleste børn indtil...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen ...
Jeg ville bare blot meddele dig, at det går så godt i øjeblikket at jeg næsten ikke kan få armene ned..
Jeg gik jo rundt og tumlede med tanker om at min datter "kørte" på mig osv.. Men du fortalte mig at hendes humør skifter rigtig hurtigt og at lige netop hendes alder / denne såkaldt selvstændighedsfase gør at det kan være svært for både forældre og barn..
Jeg tror, at fordi jeg er blevet opmærksom på det, så tager jeg det ikke mere personligt og det gør at jeg ikke bliver ked af det mere..
Hvor er det dog dejligt at der også er nogle perioder der faktisk går godt..
Jeg er sikker på at der ligger udfordringer der ude i fremtiden som venter på os, men dem kan jeg ikke komme udenom..
Så rigtig mange tak herfra Helen..
HVOR HAVDE DU DOG RET!!!!!!!!!!!!!
Med venlig hilsen
M´s Mor