Annonce

Annonce

Brev:

Søvn og mad snart et år


26. juli 2011

Kategori:
Alder:
11 mdr.

Søvn og mad snart et år

Kære Helen

Vi har en søn på snart et år – den 2. august, som - endelig! - fik en form for dagsrytme i februar/marts. Den har ændret sig lidt med alderen, og som det er nu, sover han fra ca. 9.30 og som regel 40-45 minutter og igen fra ca. 13.30 og en time til halvanden – men om eftermiddagen vågner han som regel en eller flere gange og skal have sut og vugges i vognen, nogle gange kort tid, nogle gange et kvarters tid. Af og til sover han ikke længe nok til at kunne køre igennem til sengetid, og de dage får han en power nap ved 17-tiden og en halv times tid.

Så dagene går altså ok – selv om det kan være frustrerende, at man aldrig ved, hvor længe han sover. Men han sover da.

Problemet er om natten. Indtil for nylig havde han én gang i sit liv sovet fem timer i træk. Ellers er han som regel blevet lagt ved 20-tiden og så vågnet igen senest ved 23-tiden. Og derefter hver time/halve time/kvarter – med enkelte gode perioder indimellem. Det er hårdt.

Vi har tidligere været slemme til at tage ham op og vugge ham, men det har vi vænnet ham af med (det gik rimelig nemt), så nu bliver han lagt ned igen – han står som regel op, når vi kommer ind - og får sut og nus, måske lidt vand, og så falder han som regel i søvn igen, og så er det altid spændende hvor længe, det varer. Lige p.t. går det ok, der er lidt længere imellem opvågningerne, men vi er som altid nervøse for, hvornår det går den anden vej igen.

Vi er hurtige til at gå ind til ham og har talt om, om vi skal ligge og vente lidt. Han er som regel ikke hysterisk eller meget ked af det, men det er tydeligt, at han kalder, og vi vil jo helst ikke have, at han ikke tror, der er nogen. Servicerer vi ham for meget for hurtigt?

Pludselig for nylig sov han igennem et par gange. En nat sov han 6 ½ time fra han blev lagt, en nat fem timer, og en nat sov han 8 timer! Der var ingen egentlig forklaring, vi havde ikke gjort noget nyt, det skete bare. Men så vender det igen, og vi forstår ikke helt, hvad der gør forskellen.

Hans dag ser sådan ud:
Kl. ca. 4-5 vågner og får flaske ca. 200 ml.
Kl. ca. ...


Annonce

... 6 Vågner – dagen er i gang
Kl. ca. 7.30 Havregrød og sødmælk
Kl. ca. 9.30 formiddagslur
Kl. ca. 10.30-11 frugt i stykker, brød, vand
Kl. ca. 12-12.30 Mos fra glas eller rester fra aftensmad, rugbrødshapsere, tomater, agurk eller andre grøntsager, vand eller mælk
Kl. ca. 13.30 eftermiddagslur
Kl. ca. 15.30 A38 med havregryn og frugt, frugt i stykker, brød med ost. P.t. havregrød, fordi han ikke vil have A 38 for tiden.
Kl. ca. 18 aftensmad – spiser som os, dog som regel med kartoffel/gulerodsmos ved siden af, hvis vi spiser bøf, frikadeller, laks etc . tomater, agurk, andre grøntsager
Kl. ca 19.30 aftengrød, hvis han ikke spiste godt til aften
Kl. ca. 20 i seng – får flaske ca. 100-200 ml alt efter om han har fået grød – siger selv stop

Måltiderne er heftige for tiden. Han vil hele tiden have det, vi har, vores mad, vores bestik og alt muligt andet. Han peger og peger og brokker sig og indimellem lykkes det at lokke lidt mad i ham. Som regel ved at snakke rigtigt meget med ham om det, han ser og peger på og give ham en tomat og så nå at give ham en skefuld, inden han får tomaten i munden.

Jeg stoppede med at amme for nogle uger siden. Jeg gad pludselig ikke mere til puttetid, og om morgenen var der ikke mælk nok, så der begyndte han at få flaske for godt en uges tid siden. Han er meget tørstig om aftenen – det er ikke nemt at få ham til at drikke om dagen.

Han har lige brudt gå-koden – har gået i en måneds tid, men for et par uger siden begyndte han at gå rigtig meget, og nu går han stort set kun – med lidt kravl af og til. Han er en meget aktiv dreng og har altid været det.

Jeg begyndte at arbejde for tre uger siden, så nu går min kæreste hjemme indtil oktober. Han skal i vuggestue fra midt i september.

Vi har brug for råd – eller for helt klart at få at vide, at kun tiden kan arbejde for os, og det er som det er. Vi ved godt, det nok skal gå over, men vi er til tider fortvivlede af mangel på søvn og gruer for næste fase, når han skal af med en af flaskerne. Hvornår skal han det, og hvilken en skal han af med?

Mange hilsner,
Maria

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Æbler og æblemos

Barnet kan fra 6 måneder spise al slagt frugt, frisk eller kogt. Frugten bør stadig moses, og æblemos vil ofte være et hit hos børn - især hvis det serveres, som topping på en grød. Rå æbler bør du dog være opmærksom på.

Børn under 3 år bør ikke få fødevarer, som er meget hårde eller som knækker let. En stor æblebåd kan knække og sætte sig fast i halsen, og af samme grund kan det ikke anbefales at give små børn et helt æble at gnave af. Du skal også være opmærksom på skrællen,...

Læs mere i Babylex

Smile

Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!

Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.

Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.

Jo mere du kan smile, pludre og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Mange tusinde tak for dit svar, jeg kan helt sikkert bruge det til noget!

Tak fra Karlas mor


Annonce