Svar: Putte om formiddagen
Hej med dig
Du er nødt til at forsøge dig frem og give det tid, det er vigtigt at have tålmodighed ... :)
Det lyder som om at afslutningen på dagen har været fin. Det lyder meget fint, at han faldt i søvn kl. 20.20, sove til 2. 30, blev ammet fra begge sider og så sov videre til kl. 7 :)
Med hensyn itl formiddagsluren, så lyder det dog som om at du skal prøve at putte ham lidt senere - et tidspunkt mellem kl. 9 og kl 10.40 hvor han faldt i søvn. Jeg vil foreslå dig at du prøver kl. ca 10. Det passer også med, at han så har været vågen i ca. 3 timer, hvis han har sovet til kl. 7 og det vil være meget passende, for hans alder. Han har jo netop en alder lige nu, hvor han gerne vil følge med og derfor naturligt protesterer, når du lægger ham ned for at få ham til at sove.
Du må godt give ham en flaske med lidt vand i barnevognen, hvis du tror, at det kan give ham lidt ro og hjælpe ham med at overgive sig til søvnen, at få en sådan. Det er vigtigt at han her får vand og ikke mælk, for han skal ikke have øget sit mælkebehov :) Nogle gange kan det også hjælpe at give ham lidt frugtbåde eller måske et par rosiner at sutte på, fordi det også får ham til at koncentrere sig og så bliver han mentalt mere træt og overgiver sig derfor lettere til søvnen.
Med hensyn til boller, så kan du købe forskellige ...
... boller. Vælg boller af den lysere type uden hele kerner, men gerne med et fiberindhold på mere end 4-5%. Du kan også med fordel bage havregrynsboller selv. Se under web-tv / babykøkkenet her på siden - du finder opskriften lige efter titlen på videoen foroven. Klik og print :)
Hvis han først sover formiddagslur kl. 10, vil han måske ikke sove middagslur før kl. 14 - og det er også helt okay. Her må du være lidt fleksibel. Så kan han have brug for lidt frugt, evt. frugt inden han puttes til den lur, som et ekstra lille mellemmåltid og så kan han få lidt eftermiddagsmad jvf. planen, inden han så også skal have aftensmad.
Når du ammer ham om aftenen, er det helt naturligt at han lukker øjnene - men det er stadig vigtigt at han ikke når at falde i søvn i dine arme, men lige registrerer, at han bliver lagt i sin seng. Stå ved ham, hold dine hænder på ham, berolige og betryg ham, så han mærker at du er der. Og ja - det kan være nødvendigt at du trækker brystet ud lidt før han normalt selv ville slippe, netop fordi han skal nå at registrere at han blive lagt i sengen. Men du skal naturligvis ikke afbryde amningen på en måde, hvor han ikke får sit behov for mælk dækket. Det er svært, jeg ved det godt, det er en svær balance at finde ... men prøv dig frem :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Episiotomi - Epis
Episiotomi eller Epis er, når kvinder under en fødsel klippes i mellemkødet. Man klipper i det stykke, der er mellem skeden og endetarmsåbningen, og man gør det, for at barnet bedre kan komme ud.
Der findes to typer af Episiotomi:
1. Man kan klippe lodret ned fra skedeåbningen til endetarmen. Dette klip heler ofte let op, men det anvendes ikke så meget mere, da der er risiko for, at klippet udvider sig og bliver længere, når barnets hoved passerer forbi - og derved...
Høj stol til baby
Når barnet begynder at kunne sidde selv, er det en god idé at anskaffe en høj stol. Så kan barnet sidde med ved bordet under måltiderne, og det kan også følge med i, hvad I laver ved køkken- og spisebordet.
Der findes mange forskellige modeller af højstole, men de fleste vælger i dag en model, som kan stå ved spisebordet. Det giver mulighed for, at baby kan være med ved bordet, når familien sidder og spiser og på den måde naturligt tage del i måltiderne.
De...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

