Svar: Ulykkelig ved sengetid
Kære Miesen
Tillykke med lillebror - og dejligt at høre fra dig igen :)
Din dreng har ikke brug for, tegnefilm, far, legetøj, bøger osv. Det eneste han har brug for, når han skal sove, er sin mor. Det er præcist som du skriver et svigt at lillebror er kommet til og han nu skal dele dig med en anden. Det går i løbet af dagen, men om aftenen, når han skal give slip på dagen og alle oplevelserne, når roen skal falde over ham, ja så har han brug for dig - og han har brug for at have dig for sig selv.
Det kan ikke undgås at han som storebror nogle gange vil føle sig tilsidesat i forhold til sin lillebror og han vil naturligt tvivle på om du/I holder ligeså meget af ham, som I holder af den lille.
Det giver en voldsom følelse i jeres dreng, en smerte hos ham, når han f.eks. ser dig sidde og amme. At se dig sidde og have så tæt og nær kontakt med et andet menneske, det gør faktisk ondt inde i ham. Han ser sin lillebror som en rival, hvilket er helt naturligt. Han har jo ikke bedt om at lillebror skulle være en del af jeres familie og når han ser jer sidde tæt sammen så opstår følelsen "de to mennesker har det jeg gerne vil have og de giver det til hinanden og ikke til mig".
Det betyder at han meget vel kan føle, at han ikke er den foretrukne, at han føler sig usynlig i forhold til sin lillebror, han føler at pladsen i dit hjerte er for usikker ... Og derfor søger han dig ekstra meget om aftenen, hvor han er træt og skal sove. Det er det eneste tidspunkt, hvor han kan have dig for sig selv - og det kan han så ikke engang altid ...
Jeg er slet ikke i tvivl om at du giver ham ligeså meget opmærksomhed, nærhed, kontakt - nogle gange får han måske mere kontakt end lillebror gør, fordi du netop er meget opmærksom på at han skal have det, men det ændrer ikke ved at han føler sådan. Nogle gange tænker vi også ét i vores hoved og føler noget andet i vores hjerte ...
... ...
Jeg synes du skal prøve at prioritere at give ham lidt aftentid alene, hvor far så passer lillebror. Det er vigtigt at du signalerer direkte og gerne fortæller ham, at nu er det jer to og lillebror må vente, for far tager sig af ham. Han vil nyde at mærke, at det ikke kun er ham der skal tage hensyn til lillebror.
Samtidig vil de fleste børn ikke bryde sig om hvis den lille græder for meget og storebror vil sandsynligvis bede dig om at trøste lillebror, hvis lillebror græder meget og tydeligt har brug for sin mor. Men der er stor forskel på om det er ham der siger "du skal trøste baby" eller om det er dig der siger "nu skal jeg tage mig af baby" - underforstået i stedet for at tage mig af dig .. kan du følge mig? Og det er rigtig vigtigt, at han virkelig føler, at du også tager dig af ham.
At han også er tilbage i dagpleje og skal undvære dig om dagen, vil naturligt godt kunne gøre, at han ekstra meget har brug for dig hjemme - og ja, det er svært, når man også har en lille at skulle tage sig af. Men du er nødt til at forsøge og lige nu prioritere at også storebror skal have tid om aftenen. I hvert fald skal han fornemme, at du også vælger ham :)
Det vil være rigtig godt med et fast stå op tidspunkt og et fast puttetidspunkt hver aften, - og det er vigtigt at middagsluren også holdes stabilt, så hans indre ur fungerer godt. Det hører naturligt med til det at kunne falde i søvn, at han føler sig træt og parat, når han puttes og her er det rigtig vigtigt, at han ikke skifter rytme fra dag til dag, men at dagene ligner hinanden - uanset om det er hverdag, weekend, ferie osv. Så selvom du er hjemme på barsel og han kan sove lidt længere om morgenen osv. så er det altså en god idé at holde fast i at dagen starter tidligt og på samme tidspunkt hver dag - så får du ham også bedre i seng om aftenen :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Udmalkning af modermælk
Når du ønsker at malke ud og gemme din mælk bør du følge nedenstående retningslinier:
1) Vask dine hænder
2) Malk lidt mælk ud og kasser dette (ca. en spiseskefuld). Den første mælk kan være inficeret med bakterier fra huden og brystvorten. Når barnet ammes er dette uden betydning, men når mælken skal gemmes, er det vigtigt at den er helt ren.
3) Malk ud i en rengjort (skoldet) plastik flaske - kan købes på apoteket og de kan bruges flere gange, hvor du rengør og...
Navlestrengsblod - stamceller
Navlestrengsblod - det vil sige, det blod, som er tilbage navlestrengen og moderkagen efter fødslen - indeholder stamceller. Disse celler har hjulpet dit barn med at udvikle organer, blod, væv og immunsystem gennem hele graviditeten.
I dag forskes der meget intenst i brugen af stamceller, og håbet er at kunne gøre noget ved en række sygdomme, som i dag er uhelbredelige, fordi manglende eller ødelagte celler visse steder i kroppen ikke bliver dannet igen. Der findes mange...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Ja, så sætter jeg mig endelig ned og skriver et brev til dig :o)
Jeg har fulgt med i din fantastiske brevkasse fra før min datter, på snart 11 mdr, blev født og har tit kunne bruge et råd på vejen af dig, men det er som sagt først nu, at jeg får sat mig ned og skriver selv. Købte endda også din bog, selvom den (desværre) først udkom da min datter vist var ved at være en 4-5 måneder ;o) Ja, jeg betegner mig faktisk som lidt af en fan, he-he ;o)
Mange hilsner (og ja, jeg har altså også lyst til at give et knus) fra "Mor"

