Brev:
Lidt af hvert om kost og amning nu efter 1 år

Kære Helen
Så er vi på banen igen, for nu hvor vores datter netop er fyldt et år, er der forskellige spørgsmål, der melder sig.
Ved 1 års undersøgelsen, sagde lægen, at de nye anbefalinger siger, at man bør fortsætte med både d-dråber og jern frem til 2 år. Siden har vi læst, at det kun er d-dråberne, man skal fortsætte med. Hvad er rigtigt?
I forhold til kosten, har vi læst os til, at man i starten skal være opmærksom på følgende:
Selleri og visse andre lign. grøntsager i begrænset omfang, undgå honning, undgå (jord)nødder, undgå rugbrød med kerner, berige grød og mos med fedt og mælk, ikke servere grøntsager rå, visse typer rovfisk i begrænset mængde, undgå at tilsætte salt og sikkert meget mere, som vi ikke lige kan komme i tanke om nu :-).
Ved 1 års alderen siger man, at barnet nu kan spise familiens mad. Betyder det, at der slet ikke skal tages særlige hensyn mere, eller gælder nogle af ovenstående anbefalinger stadig og i hvor lang tid?
Derudover er vi lidt i tvivl om, hvornår det er bedst at stoppe amning. Er det rigtigt, at modermælk og mme er dårligt for tænderne, og at det derfor vil være bedst at stoppe amning omkring 1 års alderen? Vores datter ammes nu en gang i døgnet (før sengetid). Vi har netop droppet den sene aftenamning uden problemer. Hun har som tidligere nævnt mælkeallergi, hvorfor hun får nutramigen i grød og som mælk af kop.
Både vores datter og jeg trives lige nu med, at hun ...
... stadig ammes om aftenen, men i forhold til mælkeallergi, væskebehov og hendes vægt (hun ligger lidt lavt på vægten og skal kontrolvejes hos lægen ved 15 mdr.), vil vi gerne høre dine tanker om, om det mon er bedst at stoppe amningen eller fortsætte lidt endnu. Det der taler for at fortsætte er, at amningen er en nem kilde til mælk, når hun ikke tåler alm. mælk, ligesom det er mit indtryk, at hun får en stor del af det daglige væskebehov dækket her. Hun drikker ikke ret meget, når hun tilbydes vand eller mælk af kop (allerhøjst 60 ml. ad gangen men oftest kun en lille sjat).
Kan vi være sikre på, at hun får nok væske, hvis jeg stopper med at amme nu, hvor meget skal hun drikke på en dag og hvor stor en del af det skal være mælk (nutramigen)?
Omvendt kunne det være rart for mig at stoppe amningen i forhold til den frihed, det ville give. Vi har snakket om, om amningen tager plads for mad, så et ammestop faktisk kunne give en øget appetit hos hende. Hvad tænker du om det?
Endelig vil vi høre, hvad anbefalingen er i forhold til alkohol og amning. Anbefaler man fortsat at alkohol indtages med måde eller hedder det slet ingen alkohol når man ammer? Indtil videre har jeg undgået alkohol, men nu hvor hun kun ammes en gang om aftenen, har jeg taget et enkelt glas vin efter amning, da jeg tænker, det må være ude af kroppen, når hun skal ammes igen. Er det ok?
Tusind tak for dine gode svar!
Venlig hilsen
førstegangsforældrene
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sove ude
Helt små børn skal man være forsige med at lade sove ude i barnevogn. En tommelfingerregel er, at spædbørn ikke bør sove ude, før de har genvundet deres fødselsvægt og vægten skal være mere end 3000g.
At sove ude om sommeren er enkelt. Stil barnevognen i skyggen og hold øje med dit barns temperatur ved at mærke det i nakken. Dit barn vil nyde at stå under et træ og se vinden i bladende. Et insektnet kan yde god beskyttelse mod insekter, men brug det kun, hvis der er insekter.
D-vitamin
Alle børn bør fra de er 2 uger til de er 2 år gives D-vitamin 10 mikrogram (400IE) dagligt. Det gives som dråber.
Børn med mørk hud og/eller børn som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler eller tørklæder) skal fortsætte med D-vitamintilskud (400IE) hele barndommen.
Når børn er ca. 1½ år gamle, vil de kunne tygge en multivitaminpille, ofte knækket i kvarte. Indeholder vitaminpillen 10 mikrogram D-vitamin, bliver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...