Annonce

Annonce

Brev:

Svær at putte og sover uroligt - 7 mdr.


27. juli 2011

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Svær at putte og sover uroligt - 7 mdr.

Hej Helen.

Vi har en dejlig datter på 7 mdr. som er svær at putte og sover meget uroligt om aftenen/natten. Vi har efterhånde brug for lidt råd og vejledning herom.

Hendes rytme ser nogenlunde sådan ud:

5-6 Ammes og sover videre til kl.7.15
8 Havregrød m. Frugtmos og vand af kop
9.30 Ammes og puttes til lur (sover alt fra ½ time til 1½ time)
11.30/12 Grøntsagsmos, skorper, frugtmos og vand af kop
12.30/13 Ammes/flaske og puttes til lur (sover 1-2 timer) (flasken har vi lige introduceret)
15 Fuldkornsgrød m. Frugtmos/frugt og vand af kop
16.30 Ammes og puttes til lur (powernapper ½ time)
18 Grøntsagsmos, kød/fisk, frugtmos og vand af kop
19 Gøres klar til natten med eks. bad, nattøj, tandbørstning osv.
19.30 Ammes og puttes til natten
23.00 Vælling ca. 100 ml.

Indtil hun blev 5 mdr. sov hun rigtig godt, vi kunne lægge hende i sengen og hun faldt i søvn efter 20-30 min, hun sov til kl.23, hvor hun blev ammet og sov igen til kl.3, fik bryst og sov videre til kl.6.

For ca. en måned siden havde vi mange problemer med at få hende til at falde i søvn om aftenen. I 2 uger græd hun sig i søvn hver aften, vi prøvede at tage hende op, lægge hende tidligere, lægge hende senere, vugge hende, putte hende i barnevognen, men hun var bare dybt ulykkelig. Da de to uger var gået kunne vi ikke holde til, at hun skulle være så ulykkelig længere og vi læste lidt på din side om ”søvn-tog”. Det prøvede vi af og hun sov uden gråd fra første dag. Vi forsøgte samtidig at lave en lidt fastere rutine med måltider og sovetider om dagen, og det accepterede hun.

Nu er vi så tilbage ved putteproblemer igen og dertil er hun begyndt at sove meget uroligt. I øjeblikket kan hun kun falde i søvn i vores arme, vi sidder lidt med hende og lægger hende over i sin seng. Vi prøver at lægge hende i sin egen seng inden hun sover helt, men 9 ud af 10 gange går det ikke, hun vågner helt, triller om på maven og karter rundt i sengen. Så må vi forfra og puha det er tungt…

Selvom hun falder i søvn i vores arme er det ikke uden kortvarig gråd, hun har virkelig svært ved at give slip. Prøver at kæmpe sig fri af vores arme og vrider sig som en orm indtil hun til sidst overgiver sig.

Når hun først er faldet i søvn og ligger i sin seng er det meget forskelligt hvordan resten af aftenen forløber. Som regel vågner hun et par gange inden kl. 23 og klynker lidt, hun ligger oftest med lukkede øjne og karter rundt i sengen. Vi forsøger først at give hende sutten, som regel falder hun hurtigt til ro, hvis ...


Annonce

... ikke tager vi hende op og går lidt rundt med hende til hun igen er rolig til at blive lagt i sin egen seng.

KL.23 er vi begyndt at give hende vælling. Det startede vi med for en uges tid siden og de første fire dage gik rigtig godt, der sov hun til henholdsvis kl.04 og 05. Det er hun dog nu holdt op med igen. Vi har givet skylden på tænder, da hun lige har fået tand nr. 3 og har smurt hende med dolodent, men det hjælper ikke rigtig. I nat er hun vågnet hver anden time og det er altså hårdt i længden.

Hun bliver lagt i egen seng, på eget værelse, men når hun vågner om natten, så tager jeg hende ind i vores seng og ammer hende og lader hende sove hos os resten af natten. Når hun vågner om natten får hun sutten eller brystet, men spytter den hurtigt ud igen og falder i søvn. Vi er selvfølgelig nervøse for at give hende en dårlig vane med sutten, så prøver at lade være med at give den hver gang, men det er svært, da hun hurtigt falder til ro med den eller brystet i munden.

Hun er en utrolig glad og aktiv pige. Hun græder sjældent, mest når hun er sulten og meget træt. Hun er meget nysgerrig og har tidligere skulle skærmes for at hun overhovedet ville spise fra brystet, alt andet har været meget mere spændende.

Motorisk er hun veludviklet, hun kryber (meget hurtigt), står på alle fire og rokker, står op på strakte arme og ben, prøver at rejse sig op ad ting, sidder selv og ruller fra ryg til mave, men ikke så velvilligt den anden vej. Hun har altid helst villet ligge på maven og gør stadig dette det meste af hendes vågne timer. Ja i øjeblikket vil hun slet ikke ligge på ryggen og det er et mareridt, når hun skal skiftes. Vi tænker at det handler om udvikling og håber ikke, at det er fordi der er noget galt…

Vi har selvfølgelig gjort os mange tanker om, hvordan det kan være, at hun sover så uroligt. Er det tænder (hun fik to da hun var 4,5 mdr.), måske er hun sulten eller bare tørstig, har hun uro i maven (vi har tidligere givet hende laktulose dagligt for at hjælpe hendes mave lidt, da den ellers er meget træg, nu klarer hun sig uden og har minimum 1 afføring dagligt), har hun brug for tryghed osv.

Hvad tænker du om vores situation, hvordan får vi hende til at sove bedre?

Og et helt andet spørgsmål. Jeg vil gerne udfase amningen. Vi er startet med at give en flaske i forbindelse med hun skal puttes kl.12.30. Den er hun glad for, holder den selv og drikker lystigt (ca.100 ml). Hvornår skal jeg ellers lægge flaskemåltid ind?

På forhånd tak.

Med venlig hilsen
Camilla

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Fordøjelse baby

Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.

Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.

Babyer, der både får brystmælk...

Læs mere i Babylex

Vestibulærsans

Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.

Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngekraften, og den hjælper os med at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi bevæger os. Dette sker via receptorer, som er beliggende i det indre øre....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Det kan ikke siges for mange gange. Din bog om barnets søvn er helt fantastisk og hver gang jeg læser i den giver den mig ro i stedet for at stresse over at mit barn ikke nødvendigvis sover 16-20 timer i døgnet i en alder af 3 mdr, som man læser mange andre steder.

Hilsen mor til pige på 3 måneder


Annonce