Brev:
Mad og madplan

Kære Helen
Jeg vil høre om du kan give os lidt gode råd til mad (gerne en madplan)- især til vores søn på godt 8 mdr. Han starter i vuggestue om 1 uge :-(
Har har været svær at tvinge over på fast føde. Han har været fantastisk nem at amme - og det vil har stadig rigtig gerne:-). Men han spiser naturligvis fast føde nu.
Men det bliver ofte til en noget trist affære:-( Han græder og vil helst ikke spise. Det skal lokkes i hans mund! Han vil gerne sidde med tingene selv! Han spiser/sutter gerne i boller(din opskrift på lette havregrynsboller :-)), ristet rugbrød, frugt, havrefras :-) el.lign. (Han elsker riskager - hvilket han får en bid af ind i mellem - ofte for at vinde tid. Vi køber dem med fuldkorn - og det er naturligvis ikke et måltid, men er det skidt at han får en lille bid om eftermiddagen eller efter aftensmad?).
Han vil gerne drikke både vand og mælk af kop. Men på det sidste vil han ikke længere spise rugbrødsbidder, vil ikke rigtig spise mos (især ikke grøntsagsmos). Han har aldrig været vild med grøntsagsmos - men vi har kunnet lokke det i ham med kød eller lidt frugtmos. Det virker ikke rigtig mere:-(.
Ved aftensmad laver jeg mos af grøntsager, pasta og kød (der kommer gerne sovs eller andet på). Dertil får han kogte gulerødder, kartofler, blomkål, ærter, pasta - hvilket der ikke rigtig er succes med mere:-( Det eneste han gerne vil spise er kød. Fx. fiskefrikadeller, farsbrød el.lign. Jeg lægger alle delene op på en tallerken der står foran ham. Og så piller han alt det fra han ikke vil have - eller vælger kun kødbidderne:-).
Det er som om det på det sidste har skiftet med hvad han vil have - for en tid siden var rugbrød med leverpostej et hit, så var gulerødder/blomkål et hit - og nu er det så kun kød (gerne med hakkede grøntsager i) der duer.
Hvordan skal jeg forholde mig til hans selektive spisevaner?? :-) Skal jeg give ham det han vil have? Eller skal han spise det der bliver serveret - og eller ikke spise?? (er han ikke for lille til det?)
Vores søn på 3.5 år er også ret selektiv i sine madvaner. Men han er dog ved at blive mere modig med at smage:-) Som lille spise han i perioder det meste, men som han blev ældre blev han mere og mere "kræsen" (Jeg tror faktisk godt han kan lide mere end han spiser - noget af det er blot ideer. Han spiste nemlig næsten alt hos dagplejemor:-). Men vi har altid haft skåle med forskelligt i (pasta, gulerødder, agurk, nødder, ost, ...
... kød) Men vores søn ved godt hvad han helst vil spise og skal opfordres/tvinges meget til at spise forskelligt.
Jeg ved, at man skal forsøge at gøre spisningen hyggelig - og vi gør hvad vi kan, men helt ærlig, er det så ikke svært at få den der rigtige hyggelige stemning ved middagsbordet med to børn i denne alder?? Altså jeg tænker, at der går eget tid med at øse op, made, finde nyt, opfordre osv. - og før jeg får set mig om, vil de ikke sidde ved bordet længere:-)
Min mand og jeg skiftes til at spise (hurtigt). Jeg vil SÅ gerne lære mine børn at spise, lære dem ikke at være kræsne, hyggen ved middagsbordet - men synes bare ikke det rigtig lykkedes i tiden:-(.
Jeg ved at børn skal spise det familien spiser - men er det ok, at lillebror ind i mellem får rester?? Jeg tænker at lave fiskefrikadeller, farsbrøs el.lign. som han altid kan få - ligesom en sikker vinder?? Det er ærligtalt ikke alle vores yndlingsretter der er helt gode for en baby;-) Eller de kan sagtens blendes, men er ikke ideelle til at han kan sidde og spise selv (fx. kylling, tærte, madpandekager el.lign).
Hvile ting er gode at give ham med i vuggestue??
Jeg tænker på om han får for meget bryst?
Om varmen kan spille ind?
Tænder??
Vores dag ser ud som følgende:
kl. 6.30: Grød med frugtmos, jern og sødmælk af kop
Kl. 9.30: Ammes og puttes til lur
KL. 11.30-12.00: Grøntsagsmos, grød med frugt, rugbrød m. smør og leverpostej, ristet rugbrødshapsere, frisk frugt, mælk af kop.
(dette måltid er ofte et "problem":-)) Og jeg forsøger ofte igen senere...
KL. 13.30-14.30 (alt efter dagen): Ammes og puttes til lur.
Kl. 16: Frugt og frugtmos (evt. med lidt havregryn i - alt efter hvad han spiste til frokost).
Vand eller mælk af kop.
KL. 17.30: Aftensmad: Mos af hvad vi spiser, kogte grøtsager og kød som fingermad!
Vand eller mælk af kop.
KL. 19.30: Ammes og puttes.
De fleste nætter får han ikke mad - men kommer ofte over i vores seng kl. 24.00. Han bliver meget urolig der og falder til ro hos mig. Er det en dårlig vane??
P.s.: Nogle dage får han mos på glas. Fx. når vi er på camping, har gæster eller er på familiebesøg i weekender. Kan det være årsagen til, at han nu ikke rigtig vil spise?? Jeg køber økologisk og gerne forskelligt, så han får smagt på en masse. Men er de alligevel "dumme" at benytte?
Håber du har gode råd til os:-)
God sommer!!
Med venlig hilsen
Mor til 2 skønne drenge:-)
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Faderskab
Et barn, der er født i Danmark, skal som udgangspunkt have registreret en far. Det er vigtigt, fordi barnet har ret til at kende sin biologiske baggrund, og fordi faderskabet giver både barnet og faren en række rettigheder og pligter.
Hvis I forældre er gift, så får faderen automatisk faderskabet. Hvis I forældre ikke er gift, så skal du ansøge om faderskabet - og det skal du gøre i forbindelse med barnets fødsel og inden for 4 uger. Hvis I ikke har anmeldt faderskabet inden for...
Lattergas ved fødsel
Lattergas er en blanding af ilt og kvælstofilte, som man indånder gennem en maske.
Lattergas bruges som smertestillende og er et tilbud til kvinder, der er i fødsel. Jordmoderen vejleder kvinden i, hvordan masken bruges - lattergas virker bedst, hvis du trækker vejret i masken, når du mærker, at der er en ve på vej, og så lægger masken fra dig igen, når veen klinger af.
Lattergas virker på den måde, at kvinden mærker smerten, men ikke lader sig gå på af den, og den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.