Brev:
Problemer omkring amning

Hej Helen,
Længe siden jeg har skrevet, nu har jeg fået barn nr. 2 – en lille pige på nu 2 mdr.
Mit problem er, at hun ikke vil spise fra mit bryst. Hun bliver ammet fuldt ud og har været god til at spise fra mit bryst lige fra starten. Hun er ikke en ”hyggespiser” som min søn var, dvs. hun spiser og slipper så. Vil ikke falde i søvn ved brystet, men vil hellere have en alm. Sut og falde i søvn med i barnevognen. Hun følger både vækst og længdekurven og har som sagt spist fint. Men for et par uger siden startede problemet med at hun ikke ville tage ved brystet, men skreg bare. Så snart jeg ligger hende ned og gør klar til amning så skriger hun og afviser.
Det er værst om eftermiddagen / aftenen, men her de sidste par dage er det også om morgenen. Amningen fungere kun om natten, hvor jeg lægger hende til i søvne, så hun ikke når at protestere.
Jeg har forsøgt sutteflaske i dagtimerne, men det er hun heller ikke så vild med. Kun sut. Derfor er jeg nød til at ligger hende til mit bryst og give hende sutten. Når hun så er faldet til ro kan jeg nogle gange snyde ...
... hende og tage sutten væk og erstatte den med mit bryst. Så tager hun ved og spiser. Så jeg er ret sikker på det ikke er noget fysisk, men noget psykisk, hvis man kan sige det sådan!
Hvad kan det skyldes, at hun sådan afviser maden og mit bryst?
Jeg gør ikke noget anderledes end før, hvor det fungerede fint. Måske presser jeg hende lidt og lægger hende til for ofte, men det er jo i god mening. Jeg vil jo ikke have hun får for lidt mad. Lige nu spiser hun kun rigtigt om natten og jeg kan mærke det begynder at bliver svært om natten også, fordi jeg fokuserer meget på at hun så skal have nok om natten, når hun ikke får i dagtimerne.
Men det er jo ikke en holdbar situation og jeg er ved at blive rigtig desperat og ked af at hun ikke vil spise. Ved ikke om hun taber sig, men hun ser ellers ud til at trives – er glad når hun er vågen, vil gerne sove og snakke mv. Jeg er meget opmærksom på at hun skal have ro omkring måltiderne, men det hjælper ikke rigtig noget – der er jo også den store dreng på 3 år, der skal være i huset imens.
Nogle gode råd?
Kærlig hilsen
Katja
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Svangerskabsforgiftning
Svangerskabsforgiftning kaldes også for Preeklampsi og eklampsi. Man ved ikke præcist, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår.
Sygdommen medfører at væskemængden i kroppen forøges, at der udskilles protein med urinen og at blodtrykket stiger. Det kan være lette symptomer, som opdages ved en rutinekontrol hos egen læge eller ved jordemoder, men der kan også være svære tilfælde, hvor kvinden oplever hovedpine, flimren for øjnene, overfølsomhed for lys, kvalme, opkastninger og...
Bedsteforældre
Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.
Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.
Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.